Tvillinger: For tidligt født… – Nanna Pretzmann
Give-away: Vind perler - vi har hygget med vores

Tvillinger: For tidligt født…

En del af dem som har skrevet spørgsmål til dig har også spurgt om Blobberne har nogle mén af at komme lidt for tidligt til verden. Derfor har jeg nu lavet et lille indlæg om hvordan vi oplevede perioden efter deres fødsels til nu – håber det besvare spørgsmålene bedst muligt 🙂
Da Blobberne kom til verden virkede den mindste af dem til at tage det lidt “hårdere” end den anden.. Hun var jo en del mindre og virkede også mere præmature end sin søster. Blandt andet gik der et par dage før hun åbnede øjnene – det sagde sygeplejerskerne på neonatal afdelingen skyldtes at hun ikke var klar til omverdenen og på den måde lukkede af. Når vi skiftede hende foregik det første lange stykke tid med et klæde rullet i en pølse rundt om kroppen (tip fra sygeplejerskerne, for ligesom at skærme for omverdenen. Gjorde vi ikke det sparkede og slog hun rundt med ben og arme og virkede lidt til at “panikke”. Når hun blev badet de første måneder var det med et klæde svøbt rundt om kroppen – hvis ikke det var rundt om hende slog hun ud med arme og ben. Den reaktion kom slet ikke når hun var svøbt. Der var også stor forskel i den nærhed de havde brug for og er det til dels stadigvæk. Den bette har altid holdt af at blive rullet godt ind i dyne og holdt tæt ind til kroppen.. Den store ville faktisk helst ikke krammes eller holdes for tæt, da hun var lille. Det virkede til hun ikke brød sig om det. Den dag idag er den bette stadigvæk et kæmpe nussehoved og nyder langt mere og ligge tæt og kramme end sin søster. Hun vil selvfølgelig også gerne krammes og nysses, men slet ikke i samme omfang som sin søster.

Jeg kan huske hvor irriteret jeg blev, når vores sundhedsplejerske konstant korrigerede Blobberne alder i forhold til fødselsdag og så alting som typisk for tidlig født adfærd, for selv om nogle ting kunne skyldes deres lidt for tidlige ankomst, så brød jeg mig virkelig ikke om det label de fik klistret i panden, når alt pludseligt skyldtes det. Måske ville alting have været sådan selv om de blev født til termin?! Hvem ved. Jeg vidste i hvert fald at jeg ville gøre mit, for at give dem alle muligheder for at slippe for den label.. Egentlig kan jeg slet ikke lide, når man siger for tidlig født.. Ved ikke om det bare er fordi det ubevidst trykker på nogle knapper i mig, som gør mig trist og dengang også bange for om det ville have konsekvenser for dem, når de blev ældre..

Da pigerne var helt små reagerede de kraftigt på stimuli.. Det kunne være nok at de var blevet holdt af andre – de kunne skrige i timevis. Nogle gange hylede mor med, når far kom hjem, for det var så udmattende ikke at kunne trøst dem.. Ikke at vide hvad man skulle stille op.. Vi fandt dog hurtigt ud af at hvis jeg i videst muligt omfang ikke lavede noget med dem i løbet af hverdagene andet end at være hjemme, så slap vi for de vildeste skrigeturer og når man kan undgå dem og oplever glade og tilfredse børn, så gør man gerne alt for det skal fortsætte sådan.. Andet end en brochure på hospitalet, så kendte jeg faktisk ikke rigtig til det med at være lidt sensitiv, men heldigvis er jeg både medlem af nogle fantastiske tvillingegrupper på facebook og google er min ven, så den vej igennem fandt jeg mange gode råd og ideer til at håndtere og gøre det bedste for pigerne 🙂 En periode omkring de 6mdr var det hele ved at køre i hårdknude med skrigeture, deres synkrone adfærd (som at sove samtidlig, spise samtidig osv) forsvandt og alt gik op i hat og briller. Der satte vi os ned og skrev et skema med madtider, sovetider osv og de efterfølgende uger brugte jeg på at komme ind i rytmen med dem igen og det var guld værd. At have tvillinger som ikke er synkrone må være det hårdeste, for der er aldrig tid til selv at sove, spise eller noget, for der er altid en vågen..

M.h.t. til den motoriske del, så tror jeg egentlig også de ret hurtigt hentede det de var bagud. De nægtede pure at ligge på maven da de var små. Blev helt hysteriske og skreg, så vi øvede hver dag på en yoga bold og købte mai puder og det hjalp altså. De kravlede da de var ca. 9/10 mdr og gik ugen efter de fyldte 1 år.

Vi var meget spændte da tiden var kommet til at starte i vuggestue, for hvordan ville de nu reagere på det – men ved i hvad, der kom ingen vild reaktion. De tog totalt fusen på mor og far. De elsker at være der. Det skal også sige de næsten var 1,5år før de kom afsted og det er en lille sted vi har fundet – det tror jeg spiller en stor rolle.

Som Blobberne er blevet ældre, så er det blev mindre og mindre de reagere.. Den ene reagere stadig en sjælden gang, når det hele er blevet for meget.. Men det tænker jeg de fleste børn gør.. Jeg tror faktisk vi er sluppet rimelig “let” igennem at deres sensitivitet, når jeg hører historier og fortællinger fra andre forældre..

 

Hvis du har lyst til du følge med på facebook her og instagram lige her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give-away: Vind perler - vi har hygget med vores