Amning – jeg har smidt håndklædet i ringen

Så kom dagen hvor jeg opgav amning. Føler det er lidt tabu belagt at åbne op om, da jeg ofte fik trælse kommentarer med tvillingerne om, at jeg ikke ammede dem (til trods for jeg jo gerne ville lykkedes det bare ikke oveni den for tidlige fødsel). Men jeg synes ikke det skal være tabu – jeg føler virkelig jeg har gjort mit for at få det til at fungere, men mælken forsvandt fra den ene dag til den anden på den ene babs og et par dage senere på det andet og nu har jeg bestemt at stoppe. Så nu er det officielt – Lille S er flaskebarn og ved i hvad. Jeg har det faktisk ok med den beslutning. Det bliver jeg så ligesom også nød til eftersom babserne er totalt tomme (og nu bare ligner et tebrev med en 5 i bunden;).. Jeg troede egentlig ellers at det ville lykkes. Da jeg var indlagt med den lille trut, så faldt mælkeproduktionen drastisk, men så snart vi kom hjem steg den igen. Jeg havde helt styr på ml osv, da jeg malkede ud og hun fik flaske, så vi var sikre på hun fik nok. Dette i samråd med hospitalet. Dog steg hendes sult behov så hurtigt at jeg ikke kunne følge med og vi supplerede op med erstatning, for hun åd virkelig.. SP blev faktisk lidt overrasket over de mængder hun kunne indtage – men det var jo bare godt, for hun fik jo indhentet sin kurve på bare en uges tid.. Selvfølgelig er det ærgerligt ovenpå kampen med ømme babser, revnede og blødende brystvorter og vågne nætter, at det ikke lykkes. Men det er nu engang sådan det er og jeg føler jeg har gjort det jeg kunne for det skulle lykkes. Bad mom?! Ja det vil nogle helt sikkert synes, men jeg er dog sikker på hun ikke tager skade af det – det er vist mest mor som er påvirket af det. Faktisk sagde overlægen på børneafdelingen at der ikke var nogen forskel på om hun fik erstatning eller modermælk (han troede det ville blive nødvendigt med erstatning allerede på hospitalet, da det åbenbart er helt normalt at mælken forsvinder, når mor stresser. Og det gjorde jeg jo – min datter var syg!). Aner ikke om der er nogle undersøgelser der bakker det op?! Anyways, så fik hun 4 uger med min mælk og jeg gjorde mit bedste. Hellere en baby på erstatning end en sulten baby 😉

Lyder ret meget som mig… Som en amme jordemoder på sygehuset sagde til mig: baby har brug for omsorg og kærlighed. Om det er mme eller din mælk kommer meget længere nede på listen! Så drop bekymringerne, og glæd dig i stedet over, at far også kan få nærhed med baby ved fodring 🙂 tak for indlægget