At blive storsøster (re) – Nanna Pretzmann
Mit nytårs outfit

At blive storsøster (re)

Ovenfor ses tøsernes allerførste møde med deres lillesøster 😀 Det var dagen efter Lille S var kommet til verden, at pigerne kom på besøg med far og farmor. De føj direkte hen til lillesøster og råbte “mig sidde med lillesøster”, så det fik de da lov til 😀 Det var jo en fantastisk start på det hele, at det bare ville sidde med hende og meget gerne kramme og kysse på hende. Og ved i hvad? Det er fortsat præcis på den måde. De er vilde med lillesøster og fortæller vidt og bredt “mig har en lillesøster”. Hun skal kysses godnat og krammes hver aften inden sengetid.. Det er ikke noget vi har bedt dem om, men noget de selv har taget initiativ til og jeg må da indrømme det går lige i mit mor hjerte, at det går så smertefrit. For helt ærligt så bekymrede det mig da hvordan de ville tage at gå fra 2 til 3, at skulle dele opmærksomheden med en mere. Men de virker ikke påvirket på nogen måder overhovedet. Her tror jeg altså vi kan trække tvillingekortet og måske finde forklaringen i at de aldrig har haft mor & far helt for dem selv. De har jo fra start – allerede inde i maven – været vant til at dele.

Da vi kom hjem med lillesøster fik pigerne hver en dukke (mere 😉 ) – en “jeg er blevet storsøster gave”. Vi tænkte det måske kunne være sjovt at de havde deres egen baby, når nu mor og far passede lillesøster. Og de dukker er altså guld værd. Pigerne elsker at lege med dem og køre tur i barnevognen med dem. Jeg tror de føler sig som en del af det hele. Z går også gerne rundt og klapper dukken i måsen, for at få den til at bøvse 😀

Helt fra start har pigerne fået lov til at deltage i alt, som de havde lyst til. De hjælper med at bade, skifte osv. Eller de føler i hvert fald de hjælper og det er noget de bliver glade og stolte over 😀 Vi går op i ikke at presse noget ned over hovedet på dem – det skal være noget de selv har lyst til og så følger vi selvfølgelig op på deres initiativ eller når de udviser interesse.

Et er i hvert fald sikkert – Lille S har to søstre, som nok skal passe på hende og give hende massere af kærlighed 😀

Hvordan har jeres børn reageret på at få søskende?!

 

2 kommentarer

  • Her kom reaktionen faktisk først da Laurits var 6 – 7 mdr. Villum er blevet MEGET morsyg. Det er kun mig der kan bruges. Han kan være ret voldsom overfor lillebror. Der er en del jalousi i det tror jeg for det kammer helt over, hvis vi fx har gæster. Med det sagt, så er han også meget beskyttende overfor sin lillebror, når der er andre børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh havde faktisk slet ikke skænket en tanke at det kunne komme så meget senere. Hvad gør i, når han bliver jaloux? Altså hvordan håndtere i det?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit nytårs outfit