NannaPretzmann.dk
Udsalgskup til næste års vintergarderobe #2

Fødselsberetning: Da lille S kom til verden

IMG_2338.JPG
Jeg har længe udskudt den fødselsberetning, som jeg egentlig lovede jer allerede da den lille tut kom til verden. Selvom jeg på den anden side af fødslen føler mig ovenpå og synes oplevelsen egentlig overordnet set var rigtig god og slet ikke så traumatisk som da tvillingerne kom til verden (læs den historie HER), så har jeg faktisk nok ikke rigtigt haft overskuddet før nu til at forholde mig rigtigt til det og ligesom få tænkt det hele igennem. Kort tid efter blev lille S jo syg og indlagt på hospitalet (det kan i læse mere om HER) og så er tiden ligesom bare fløjet afsted efter det. Men nu kommer den – altså fødselsberetningen.
Egentlig startede det allerede søndag formiddag. Jeg havde regelmæssigt veer, men de tog ligesom ikke til i styrke. Fødegangen ville dog gerne se mig, da jeg tidligere har fået kejsersnit og de derfor gerne vil holde ekstra øje. Der er nemlig en lille risiko for at briste i arret. Vi brugte derfor det meste af dagen på fødegangen. Veerne var der, men tog ikke til i styrke og til sidst gik de i sig selv. Men lægen ville gerne have jeg overnattende for en sikkerheds skyld, så de kunne holde øje. Så det gjorde jeg selvfølgelig. Næste morgen blev jeg udskrevet igen. På min 30 års fødselsdag – så nåede altså ikke 3 børn inden 30 😛
Mandag og tirsdag nat havde jeg vildt mange plukveer, som blev ret kraftige i løbet af nattetimerne, men alligevel gik i sig selv igen. Så det blev ikke til meget søvn. Da vi kom til onsdag havde jeg mange små veer i løbet af dagen og da vi kom til aftenstid blev de ret kraftige og med tættere og tættere interval. På det tidspunkt fik jeg det rigtigt mærkeligt og begyndte at ryste af kulde. Vi tog min temperatur og jeg havde pludselig fået feber. Vi fik ringet efter min mor, som kom og kiggede efter pigerne (de sov) og vi tog mod fødegangen. Da jeg ankom derude ville de tage temperaturen og den var nu 39,9 og da jeg var meget øm i livmoderen omkring mit kejsersnit ar blev en overlæge tilkaldt, da de var bange for jeg kunne have betændelse. Det mente han ikke, men synes vandet skulle tages, for baby skulle ikke blive derinde flere dage, når jeg havde feber. Hendes hjertelyd var lidt påvirket, men det er vist meget normalt, når mor har feber og ikke noget alarmerende. Jeg fik taget forskellige podninger og prøver, for at finde årsagen til feber og vandet blev taget. Egentlig havde jeg på forhånd sagt jeg ikke ønskede nogen former for igangsættelse, da sidste fødsel virkelig endte i akut kejsersnit og var en meget hård oplevelse. Så ville jeg hellere selv vælge et kejsersnit. Det lyder måske mærkeligt for nogen, men angsten fra første fødsel sidder simpelthen så dybt i mig og ønskede virkelig denne fødsel skulle blive er godt minde, så var vejen ud mindre vigtig for mig. Lægen fik dog overtalt mig til at det var en god ide at få taget vandet. Efterfølgende fik jeg drop med antibiotika og væske og feberen faldt og lille S hjerterytme blev forbedret.
Over de næste mange timer gik alt meget langsomt frem. Veer er jo ikke ligefrem sjovt. Hold kæft hvor gør de ondt. Så da jeg var 5 cm åben blev der bestilt en epidural. Den havde nøjagtig samme effekt som ved sidste fødsel. Bedøvede fra hofterne og ned, men ingen effekt i det vigtige område 😉 Jeg brækkede min ryg som 18 årig og lægerne mener derfor at nogle nervebaner ikke løber normalt – havde ellers været til ekstra undersøgelse på forhånd, for at sikre at det kunne lykkes denne gang, men nej. Et par gange i løbet af natten faldt lille S hjerterytme meget og der var panik, men det gik heldigvis i sig selv. Men kunne virkelig mærke angsten sidder i mig. Z hjertelyd var jo meget påvirket under tvillingernes fødsel og da jeg også blødte voldsomt blev det til et akut kejsersnit. Det skal sige at i dette forløb havde vi jordens sødeste jordemoder. Hun var lige præcis hvad jeg havde brug for. Så støttende og lyttede virkelig til mig og kunne berolige mig, når jeg var ved at gå i selvsving. Det oplevede jeg desværre ikke ved sidste fødsel. Men det er vel med jordemødre som med alle andre – det er jo ikke sikkert man lige klikker. Men det gjorde vi lige fra start og hun endte da også med at blive efter hendes vagt var slut. Skal virkelig have sendt noget op til hende på fødegangen – vi har snakket om det flere gange herhjemme, at hun virkelig fortjener en anerkendelse og vi vil gerne vise vi sætter pris på den oplevelse hun var med til at give os 🙂
Da vi kom til morgen havde jeg åbnet mig 8 cm ligesom jeg var et par timer tidligere, dvs ingen udvikling! Lille S var kommet skævt ned i bækkenet og selvom mine veer var kraftige, så mente de ikke at jeg ville få hende ned uden ve drop. Jeg havde stadig meget stærke smerter omkring mit kejsersnit ar – det de måske troede var betændelse, men nu ikke rigtig kunne forstå.
Her sagde jeg nej til ve drop. Jeg var udmattet, havde smerter og ville ikke mere. Jeg havde fra start besluttet at jeg ikke ville de metoder og jeg kunne bare ikke mere. Lægen prøvede selvfølgelig at overtale til at give ve drop et forsøg, men respekterede min beslutning. Blandt andet fordi det allerede på forhånd var skrevet i min journal at jeg ønskede det sådan. Så det var ikke bare et “nu gør det ondt, så jeg gider ikke mere” flip. Jordemoderen var super støttende igennem det hele igen. Jeg blev kørt ned til kejsersnit, hvor alt blev forberedt stille og roligt og forklarede og det var bare en helt anden oplevelse end sidst, hvor alt selvfølgelig skulle gå meget stærkt og der ikke var tid til forklaringer på noget. Jeg følte mig 100% i trygge hænder og var ikke så skide bange, som jeg var sidst. De forsøgte igen at lægge en anden form for bedøvelsen i ryggen, som ligger dybere, men det virkede heller ikke, så jeg blev lagt i narkose under selve kejsersnittet. Dette var dog helt fredeligt og jeg vågnede op til den skønneste lille baby, som allerede havde skreget inden hun var helt ude af maven. Den lille trold vejede 3.360 og var 53cm lang. En kæmpe i forhold til hendes søstre, som vejede 1.900 og 2.500 kg 😀
Mor for tredje gang og blev præcis ligeså overvældet af kærlighed denne gang, som første 😀
Efterfølgende dukkede lægen op på opvågningen og fortalte at det var godt jeg havde været vedholdende i min beslutning om ingen ve drop, for de stærke smerter omkring mit ar skyldtes åbenbart at livmoderen var helt “tyndslidt”. Hun mente ikke den ville kunne have klaret presset fra flere veer. Og skulle vi ønske flere børn er det vigtigt at jeg ikke går så længe, at der er en chance for veer, da det kan være farligt. Nu er der heller ingen valg næste gang. Det skal være kejsersnit, da jeg allerede har fået to.
I øvrigt stod lille S hovedet åbenbart helt forkert, altså mere end de først havde troet, men det ved jeg ikke har en betydning.
Uanset om hun, altså lægen, havde fortalt det eller ej, så har jeg det godt med mig selv og den beslutning jeg tog. Det var det rigtige for os i situationen og at det viste sig at være det rigtige rent medicinsk er selvfølgelig bare en bekræftelse på at det kan være vigtigt at lytte til sin krop og intuition.
Efterfølgende skulle vi blive på hospitalet i 48 timer. Standard er 24 timer, men de ville være sikre på at hverken mig eller lille S fejlede noget, når vi blev sendt hjem. De fandt aldrig ud af hvorfor jeg fik den høje feber. De kunne se på blodprøverne at jeg havde en infektion et sted, men nærmere kom vi ikke det. Men egentlig var det vigtigste jo også bare at den lille trold havde det godt 😀
IMG_4331-0.JPG
Her er den dejlige lille skat 10 uger og noget af en glad baby 😀

P.s. Hatten af for de skønne jordemødre som sidder rundt omkring i landet. I er de sejeste jeg kender og har virkelig en indflydelse på selve fødselsoplevelsen. Og hvor er det bare fantastisk at i kan formå at påvirke så positivt 😀 Det ved jeg i i hvert fald nu at min kunne 😀

   

4 kommentarer

  • Ditte

    Jeg troede ikke man brugte ve-drop, med tidligere kejsersnit? Jeg fik at vide, at jeg kun havde mulighed for at blive sat igang med ballon, fordi jeg tidligere havde fået KS.
    Tillykke med hende – hun ser lækker ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis ikke fødslen havde startet af sig selv, så skulle jeg også have haft ballonudvidelse.. Men ve drop for at forsøge at sætte mere gang i det. Det tror jeg er helt standard? Har kun fået at vide at stikpillerne er forbudt, da de kan give ve storm (fik jeg også da jeg prøvede dem ved første fødsel) og det er for farligt, når man tidligere har fået kejsersnit. Ve drop kan man vel “bare” skrue ned for, hvis det bliver for voldsomt?!
      Og tusind tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Tak fordi du delte. Det er nemlig vigtigt at huske at lytte til sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Jensen

    Det er lidt “sjovt” at læse din historie. Den minder så meget om min egen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalgskup til næste års vintergarderobe #2