4 mdr fødselsdag og lidt lørdagstanker – Nanna Pretzmann
Vinder af Vanish konkurrencen

4 mdr fødselsdag og lidt lørdagstanker

Lige som jeg den anden dag skriver om at være blevet mor for anden (tredje) gang (læs mere HER), så går det op for mig igår, at min lille tut nu er 4 mdr.. 4 mdr.. Hold nu op tiden går stærkt. På den ene side synes jeg nærmest lige hun er blevet født (læs mere om den fødsel HER) og på den anden side, så jeg faktisk ikke forestille mig en tid uden hende. Det føles jo som om hun altid har været en del af vores familie. Uden hende kunne puslespillet jo ikke gå op so to speak.

Jeg bruger selvfølgelig alt tid med lilletut pt, men kan også mærke det er vigtigt, at jeg får alene tid med de store, hvor det kun er dem der tager mors opmærksomhed. Alt det med at få fordelt vand og sol lige. Det kan godt være svært nogle gange. Den anden dag var jeg faktisk på vej i skoven med dem alene. Vi nåede ikke engang til lågen i haven før den ene havde fortrudt. Hun ville ha’ sin far. Ok tænkte jeg. Ind med hende igen. Så smuttede mig og Z bare. Vi nåede dog nærmest kun lige ind i skoven før der skete et lille uheld, så vi måtte vende om og hjem igen. Haha men vi prøver da bare en anden gang 😀 En af de ting man ligesom ret hurtigt lærer som forældre er, at ingenting bliver som planlagt. Der kommer altid en ble, et sultent barn eller noget tredje “i vejen”. Men så er jeg blevet bedre til at tage tingene som de kommer 🙂

Lige pt sidder jeg med et stykke ristet toastbrød med smør, skriver dette og nyder synes af mine tøser som for en kort stund kan enes over corn flaksene. Jeg er spændt på hvad teenageårene bringer, for hold op hvor skændes de bare 24/7 pt.. Og på rigtig tøse maner skriger de, river i hår og slår. Det er altså er ikke noget jeg hverken lærer dem eller bifalder. Er egentlig også lidt overrasket over hvor tidligt sådan noget starter. Oplever i andre også at søskende skændes, så vinduerne nærmest er ved at sprænge, fordi de springer så højt? Jesus tænker jeg nogen gange og bliver en tand bekymret for, når vi om kort tid flytter tilbage til byen i det hus vi netop har købt. Naboerne skulle jo nødigt tror det er os, som får ungerne til at skrige så højt. Det klarer de helt på egen hånd. Vi prøver selvfølgelig og få ro og orden på troperne, men det er ligesom om de to banditter bare er fyldt med trods. Uanset hvad man siger, så vil de det modsatte. Umulius siger jeg jer. Haha 😛 Mon trodset når at mildne af inden de kommer i puberteten? 

2 kommentarer

  • Mia

    Mine tvillingepiger skændtes godt nok ogdå meget igennem hele deres barndom! Tilgengæld var de også de bedste legekammerater for hinanden. I dag er vi i teenagefasen og selvom de skændes, har de det bedste venskab. Inter slår det bånd tvillinger har og hos os er det tydeligere for hver dag der går, at de er glade for hinanden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja selvom de skændes så kan de jo slet ikke undvære hinanden.. De er meget tætte og nyder godt af hinandens venskab 🙂 Dejligt at høre fra dig, at det er fortsat op i teenageårene med det tætte bånd. Det håber jeg også for mine piger at det gør <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af Vanish konkurrencen