Hvor hulen finder i tid?? (Og overskud).. Altså til at være social – Nanna Pretzmann
Er du den heldige Netflix vinder?

Hvor hulen finder i tid?? (Og overskud).. Altså til at være social



Indrømmet!! Siden vi har fået børn har jeg rundt regnet været verdens værste veninde. Jeg ville så gerne at jeg havde mere tid i døgnet, så jeg stadig så dem som før, men tværtimod bliver det bare sjældnere og sjældnere jeg får taget mig sammen. Når det kommer til stykket handler det jo ikke kun om tid, men også om overskud. Og det har jeg bare ikke! Når vi kommer til aften/weekend er jeg simpelthen bare så træt. Så træt som jeg aldrig har været det før. Og pigerne står jo stadigt tidligt op selvom jeg kommer lidt for sent i seng. Alene tanken om det gør mig træt. Så hvordan hulen gør i? Hvor finder i overskuddet? 

De gange jeg får losset mig selv i røven og kommer ud, så kommer jeg også hjem med lidt fornyet energi. Fordi det selvfølgelig også er super dejligt at være ude blandt andre voksne. Men helt ærligt så føler jeg også bare jeg går glip af så meget i forvejen, når pigerne er i institution, så jeg har svært ved f.eks. at lade dem passe og misse mere.. Selvom guderne skal vide at baby daddy og jeg også trænger til lidt voksen tid sammen. Og når vi så endelig får banditterne passet, så prioritere jeg som oftes noget kvali tid med hr mand og igen bliver veninderne nedprioriteret.

Og nåh ja, når jeg så endelig får lavet aftaler med veninder, så er der bare altid en der er syg. Og når de er syge vil jeg jo også helst være der! Og egentlig begynder jeg lidt og føle det nærmest lyder som en dårlig undskyld, når jeg siger syge børn. Men nope har jo 3 styks, så realiteten er at der bare ret tit er en af dem der har noget omgangshalløj fra vuggeren.

Jeg bilder mig selv ind det bliver bedre.. Engang.. Og så håber jeg bare der stadig er veninder tilbage til den tid!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du den heldige Netflix vinder?