Fødselsdag, følelseskaos og tvillinger – Nanna Pretzmann
Nogle gange skal de også være plads til lette løsninger..

Fødselsdag, følelseskaos og tvillinger

Det er simpelthen for vildt. Igår var der præcis en måned til at mine banditter bliver 3 år. 3 år.. Ja 3 år (så fik du vist nævnt det dame). Men hold nu op hvor er det vild. Blobberne havde jo en lidt voldsomt start på livet (den historie kan du læse HER) og deres fødselsdag bliver på en eller anden måde et stort følelseskaos inde i mit hoved.. Lykke, stolthed og mere kærlighed end jeg nogensinde kunne forestille mig – krydret med en lille sorg over hvordan deres liv (udenfor min mave vel og mærke) startede. Jeg føler mig stadig en kende fjollet, for hvorfor den ked-af-det-hed, når det hele endte godt?! Jeg aner det faktisk ikke. Ellers jo jeg ved godt jeg føler at jeg svigtede dem – jeg ved også godt, at det ikke holder stik, for jeg kunne jo intet gøre ved situationen. Og så føler jeg selvfølgelig også at jeg blev snydt for den der baby-på-maven fødsels lykke og det glansbillede af en amerikanske film, som dukker op for mit indre.. I ved dem, hvor moderen to minutter efter fødslen ligner en million og lykkeligt vugger sin lille baby imens far kigger kærligt på sin familie.. Haha I know – det er lidt gak gak.

Ikke desto mindre så er det selvfølge ikke ked-af-det-hed som skal fylde på deres fødselsdag. Det er vaskeægte kærlighed og lykke, som kommer til at fylde. Jeg glæder mig afsindigt meget til at fejre dem og de snakker meget om det selv. Faktisk har C mange gange understreget, at mor skal synge fødselsdagssang. Det gør man nemlig i børnehaven. Det og kage er så vidt jeg har forstået de vigtigste faktorer. Så sang og kage – det skal de få i spandevis. Selvom det altså lyder, som en skinger kat, som bliver hevet i halen, når jeg forsøger mig med skøn sang.

Faktisk er vi så heldige, at tøse børnene har fødselsdag i en weekend og at vi tilfældigvis også er inviteret til event i Fårup Sommerland. Det tror jeg bliver et kæmpe hit for tøserne. Fedt at holde fødselsdag i Fårup. Vi har allerede snakket om at ride på heste. Z insistere dog på, at man også kan ride på elefanter. Jeg har til ingen verdens nytte forsøgt at forklare, at elefanter er der ingen af i Fårup, men barnet nægter pure at tro på sin mor. Et dyreglad barn med en god fantasi er hun. Når nu vi er så frække at stikke af med ungerne på deres fødselsdag, så holder vi deres fødselsdag weekenden før, for hele den pukkelryggede. Sidste år havde vi pirat tema med sørøver skib i melon, frugt aber og  hele moletjavsen. Skide hyggeligt, hvis du spørger mig. I år er jeg bagefter for jeg har ikke planlagt en flyvende fis. Jeg har en plan om at vise tøse børnene billeder af nogle kager og så kan de vælge en hver. Mht til tema synes jeg ikke rigtig vi kun kan køre et. De er efterhånden så store at de ved hvad de syntes er sjovt og omvendt. C ville med garanti vælge nogle ala prinsesse/Barbie og det ville Z med garanti ikke. Hun ville nok nærmere vælge noget med traktorer. Og selvom man er tvillinge og deler fødselsdag, så skal der være plads til børnenes forskelligheder. I hvert fald hjemme hos os. Så kan det være vi ender ud med traktor Barbie party.. Men hey why not? Hvis ungerne er glade, så er mor også 🙂 

2 kommentarer

  • Jeg var simpelthen lige nødt til at læse din fødselshistorie! For alt det du skriver her, om de blandede følelser og det at se tilbage på en knap så sjov periode, det kan jeg desværre også sætte mig ind i! Jeg har det på præcis samme måde! Min søn er lige blevet fire (vildt ;-)) Og det sendte mig også tilbage til den første svære tid, som burde have været den mest fantastiske tid, men som desværre minder meget om jeres oplevelse.
    Hvor er det dejligt, at alt er godt nu og I trods alt (også) kan se fremad 🙂
    Og hvor er det fedt, at de to tøser er så forskellige trods deres sikkert mange ligheder 🙂 God fødselsdag til dem – om lidt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Sarah, “fedt” at høre du kan følge mig.. Det er ret mærkeligt at ha’ det sådan. Selvfølgelig ville man jo ikke i sidste ende undvære den hårde oplevelse, for det har jo givet os vores guldklumper, men det vækker bare nogle følelser i en, når man tænker på den tid. Og dejligt det går godt hos jer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle gange skal de også være plads til lette løsninger..