Frozen koncert

Om at være mor til 3 årige tvillinger og husets nyeste beboer

 photo A1DC8F5A-33C9-4A17-BC93-DEC5AF77EFC2_zpskiwvuqme.jpg
Okay, nu er det begrænset hvor længe jeg har været mor til 3 årige. Faktisk, hvis vi skal være helt præcise, er det kun siden kl 9.08 og 9.09 i formiddags. Omend det er kort tid, så trives jeg allerede med min nyeste titel “mor til tvillinger på 3 år”. Også selvom jeg synes tiden går lidt (læs: MEGET) for hurtigt. Men derfor er det jo ekstra vigtigt at nyde tiden vi har sammen. 

Vi startede dagen ud i sommerhus med flag viftning, fødselsdag og myssere og krammere. I dagen anledning var der selvfølgelig anskaffet lyserøde og blå gaver. Præcis som tøsebørnene havde ønsket sig det. Her var det nemlig vigtigst med farverne på gaverne, da ønskelisten skulle laves.  Og selvfølgelig var der rundstykker og kakao på morgenbordet – præcis som vi vidste pigerne ville elske.
 photo A198C21A-608D-4671-811E-5C68CE350CE8_zpsbpsuxnh7.jpg
Efter morgenmaden begyndte vi så småt at pakke sammen. Vi havde nemlig store planer for resten af dagen og pigernes fødselsdagsgaver. De få, de fik i huset, var egentlig bare fordi vi syntes de skulle have lidt fra morgen. De rigtige gaver var nemlig kaniner, så vi tog på besøg hos en bondemand, som havde en masse søde kaninunger og pigerne fik helt selv lov at vælge. Der var spænding i bilen på vej til kaninerne. Tøsebørnene glædedede sig noget så gevaldigt og det kan være svært at rumme alt den glæde i sådan en lille krop. Faktisk var Z så begejstret, da hun snakkede i telefon med mormor, at hun næsten ikke kunne få ordnene ud. De snublede bare ud i en pærevælling 😛 Men mormor forstod da at hun havde fået en “sort kunin”, som altså er en kanin.
Kaninerne må nu indstille sig på et liv fyldt med kærlighed, kys og nus bag ørerne. Men det lyder nu heller ikke værst, tænker jeg.
 photo DF76181D-E513-47C8-BF7A-8926692FC3FE_zpslij8qnof.jpg
 photo 43B3B071-375A-416B-A93D-8E4638E6E9B2_zpsyhkojm3c.jpg
Resten af dagen er tilbragt i haven med is og med kæl for kaninerne. Pigerne er godt brugt ovenpå en fantastisk dag i Fårup Sommerland igår, men det skal i hører mere om en anden dag. Nu er de puttet – glade og tilfredse og det er jo en mors drøm at kunne give sine børn en skøn fødselsdag og at kysse små glade og tilfredse ansigter godnat. Nu vil jeg smide mig i sofaen, drikke et glas rødvin og kysse lidt på manden min.
God søndag 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frozen koncert