Halløj fra poolen - om is og massere af myssere

Om gårsdagens tragedie

image

Vel og mærke skrevet med et glimt i øjet og en god portion ironi. Men du kender vel de dage hvor man kunne have sovet noget længere, men børnene var ikke enige. Selvsamme børn burde nok have sovet lidt længere, for der skal ingenting til før verden er ved at falde fra hinanden. Den sidste rest energi man indeholder, bliver brugt på at forsøge at skabe fred mellem ungerne. At trøste og til sidst på at glæde sig gevaldigt til at få lov at sove igen. Pludselig ud af det blå spotter du redningen. Donuts med nutella. Ja nutella fandme. Årh gud ja de dufter himmelsk og egentlig er det lige den lykke der er brug for, for at nå igennem dagen. Her tænker jeg selvfølgelig ikke donuts til børnene, men donuts til mor. Mange donuts, med meget nutella. Rigtig meget.

Manden bliver sendt afsted for at hente donuts og tage billeder af vognen. Man er vel blogger og vognen var ret fin.

Manden kommer tilbage, vi kører mod sommerhuset med de nyindkøbte donuts. Moderen tænder løber i bogstavligste forstand i vand og tanken om donutsene redder en ellers stram dag. Lige som vi træder ud ad bilen sker ulykken. Bunden på donutkassen falder ud og de lander alle i en dynge sand. Behøver jeg her at fortælle, at den føromtalte nutella ikke var en hjælp her i sandet. Sandet klistrede fast overalt på donutsene. I det øjeblik havde jeg lyst til at skrige NOOOO og kaste mig ned på bedste 3 årig maner, skrige og slå i gulvet med arme og ben. Jeg besindede mig dog og nøjedes med at blive eddikesur på manden. Nu var det godtnok ikke ham som stod med kassen, men for fanden altså!! Jeg prøvede iøvrigt at skylle dem under vandhanen (man er vel desperat) unden det store held.

Heldigvis har jeg en sød mand, så jeg fik min donuts. Uden sand og vand. Med nutella og fyldt med friture. Mums 😛

#firstworldproblems

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halløj fra poolen - om is og massere af myssere