NannaPretzmann.dk
Ingen mode - men massere af sjov i Tivoli

Om at være en turistattraktion

image

Nu kunne det let lyde som om modeugen har steget mig til hovedet. Det er nu ikke tilfældet. Mine fødder er stadig solidt plantet. Og nu er det egentlig også bare mine børn, som tiltrækker opmærksom.

De fleste med tvillinger kender selvsagtens til den store opmærksomhed som følger med, når man begår sig ude i det offentlige og endnu mere, når man rejser i f.eks. Thailand/Mexico. De baryler fik sgu mere opmærksomhed end de mexicanske pyramider, da vi besøgte dem. I Thailand var min mand bare den sejeste og mændene gav han imponerede blikke og thumps up uanset hvor vi kom.

Herhjemme er det nu en i en mere behersket udgave. Og tvillinger er jo langtfra så sjældent set. Men alene tvillingevognen giver anledning til mange blikke og kommentarer. Alt fra de sødeste til de direkte modbydelige, som at det er synd for os. Som om det nogensinde er synd, at være indehaver af et sæt mirakler (se HER). Det er altså synd for dem, som synes det.

Jeg havde egentlig lidt glemt opmærksomheden. Måske fordi vi næsten aldrig bruger tvillingevognen mere og pigerne ser så forskellige ud at folk ikke bemærker at de er lige gamle. Men i de her dage i KBH, hvor tvillingevognen er med og lillesøster også sidder i en vogn, så får de opmærksomhed. Det er helt tosset. Faktisk har vi joket lidt med at tage penge for det. Haha 🙂 Er egentlig lidt usikker på hvorfor det giver så meget opmærksomhed?! Fordi der er tre? Tæt i alder? Ualmindelig nuttede?! 😛

Alle de overvejelser gør jeg mig, siddende ved Nyhavn, alt imens mine baryler snorkbobler i netop tvillingevognen. De kom vist en tand for tidligt op imorges, så for at dagen ikke skulle ende i skrig og skrål var vi heldigvis enige om, at en lur var en god ide 🙂 Når de vågner, så har vi tænkt os at hoppe på kanalrundfarten sammen med de enormt mange japanere, som oplever Nyhavn gennem deres kamera

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen mode - men massere af sjov i Tivoli