Ingen søndag uden Nutella cake in a mug – Nanna Pretzmann
Vinterens flyverdragte og en vinterjakke er i hus

Ingen søndag uden Nutella cake in a mug

image

 

Tak for tipsene ved tandfrembrud de damer (både HER og på facebook) Desværre lader det ikke til aftamed har den mindste smule effekt på vores bette mås. Vi håbede ellers at lidt panodil og lidt aftamed på gummerne kunne give en mere rolig nattesøvn, som efterhånden er tiltrængt hos os alle. Men desværre så har realiteten været at hun er vågnet lige så ofte på trods af hjælpemidler. Vi kan heller ikke få hende til at sove lur i løbet af dagen medmindre det er oven på os, så pt sidder jeg altså med en snorkede baby over skulderen. Det er jo også meget hyggeligt, selvom det også betyder at her efterhånden ligner et bombet lokum og at jeg lige skal affinde mig med, at det er okay at glo Netflix og ikke fare rundt som en skoldet skid.

Lige pt ligger jeg skumle planer om at sætte min mand til at lave kop kage til mig. Favoritten er pt den her nutella cake in a mug. Den smager himmelsk og er jo skide let at lave.

Opskrift på Nutella cake in a mug

1 stor kop

4 tsk mel

1/2 tsk bagepulver

3 tsk sukker

1 æg

3 tsk kakao

3 tsk nutella

3 tsk mælk

3 tsk olie (jeg brugte solsikke)

 

Miks alle ingredienserne i en stor kop. Dejen hæver godt op, så der skal være god plads. Kom koppen/glasset i mikroen og giv den cirka et minut til halvanden på fuld skrue. Tiden kan variere alt efter mikro, så hold øje med kagen.

Jeg toppede med flødeskum og choko crisps.

 

God søndag de damer 😀

 

P.S. Glasset er RCR krystal fra Mixmeister

image image

2 kommentarer

  • Tine

    Kræver det ikke pasteuriseret æg? Jeg tænker om ægget bliver kogt ordentligt igennem?
    Venligst Tine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis du er usikker på at gøre det, så brug pasteuriseret, så har du ro i maven 🙂 Kagen er dog bagt, så tror ikke det er et problem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterens flyverdragte og en vinterjakke er i hus