Tip til skadet hår - og god weekend for pokker

Når man får børn…

image

Inden børn havde jeg en ide om hvordan vores liv ville ændre sig en smule. Men set i bakspejlet, så havde jeg (vi) nok ikke lige forudset den kolo-enorme og alt overvældende omvæltning det er at få børn.. Alt i ens liv forandres med et trylleslag og egentlig så kom det fuldstændigt naturlig, men også som lidt af et chok. For hvordan kan sådan en lille skabning, eller to, som det var tilfældet for os, komme buldrende og ændre så meget, imens de ikke lavede ret meget andet end at sove, spise og prutte?! Fra den ene dag til den anden (okay og en graviditet), så gik vi fra at være totalt ego-centrerede og kun ha’ os selv at tage hensyn til, til pludselig at skulle varetage ansvaret for to små mini-mennesker. Og mini det var de virkelig efter en ankomst en postgang for tidligt.

– Det første jeg blev ramt af var den alt overskyggende og fuldstændig ubetingede kærlighed jeg følte til mine små mirakler. Aldrig i mit liv havde jeg følt den slags kærlighed og den slog totalt benene væk under mig. Lidt ligesom når teenagetøser ser Bieber kocert flæbede jeg i flere dage over min store kærlighed.

– Så meldte angsten sig. Angsten for at miste. For ikke at slå til. At være der nok. At gøre noget forkert. Og den har endnu ikke forladt min krop, men dog fortonet sig til et lidt mere hensigtsmæssigt niveau.

– Så mødte jeg min indre løve og hønemor. Begge lidt tossede og to vidt forskellige typer. Tilfælles har de det enorme beskytterinstinkt.

– Så indfandt realiteterne sig i det lille hjem.

Søvnmangel gør mig absolut ikke til et rarere menneske og ej heller kønnere.! Nogle dage mindede jeg mest af alt om Gollum på anden døgn uden søvn.

Et bad om dagen kunne være en optimistisk plan og pludselig blev mor-knolden et ret anvendt koncept, når det fedtede hår blev for tydeligt.

Snak og uddybende forklaringer om lort – farve og konsistens – blev nærmest hverdagskost, for hvem vil ikke gerne høre om det?

Gylp på tøjet var ikke ualmindelig, men ret irriterede, når først jeg spottede det på tøjet eller i håret (WTF?) i køen i Fakta, efter at have indset at den underlige lugt forfulgte mig. Det skete ofte. Grød havde af en eller anden mærkelig årsag fast plads i mit hår.

– Så røg den rationelle tankegang også, for hold op nogle vidunderbørn vi havde skabt os. Så fremmelige og nærmest overnaturlig gode til alt de foretog og foretager sig.

– Så blev jeg virkelig hurtig til at lave havregrød, skifte bleer og vasketøj. Og gerne samtidigt. Mine multitasking evner blomstrende. Troede jeg, for samtidig var min hukommelse som sunket i jorden og hullet som en si. Jeg kunne (og kan) ikke huske fra min næse til min mund.

– På et tidspunkt gik det op for mig, at næste gang jeg går på toilettet alene er når børnene er flyttet hjemmefra.

 

Undervejs i projekt baby(er) har jeg godtnok følt mig udmattet, testet og tæt på at kyle en unge ud af vinduet nogle gange (nej – det kunne jeg ikke finde på), men alligevel er det jo den sejeste forandring, som er sket. Den kærlighed overskygger nemlig alt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip til skadet hår - og god weekend for pokker