Og skal i så ikke have en dreng? – Nanna Pretzmann
En torsdag morgen med lækre og luftige græskarboller

Og skal i så ikke have en dreng?

image

Muligvis det første billede af bette måsen

 

Det spørgsmål er vi stillet flere gange end jeg kan tælle på to hænder og ti pølsefingre. Jeg er fuldstændig overbevist om, at ingen spørger af en ond mening. Selvfølgelig ikke! Men ærligt, så er jeg nok af den opfattelse at kønnet på ens kommende barn er fuldstændig underordnet.

Da jeg ventede frk bette mås, så viste risikotallene ved nf jo at ligge lige over grænsen, hvor de anbefaler fostervandsprøve. Derfor mente lægen også det var en god ide. Jeg ville ikke ha’ en nål i maven, når risikoen for at miste barnet ved proceduren var højere end risikoen for at der var noget i vejen. Dem der har læst med herinde længe ved, at vi blev tilbudt en dna prøve istedet, altså en blodprøve fra armen. Sådan en som sendes til USA og testes og efter 14 dage får man svar. Jeg hylede øjnene ud af hovedet inde ved lægen og hun forsikrede mig om, at barnet selvfølgelig kunne fjernes, selvom vi kom over de 12 uger. Hun misforstod altså lidt hvorfor jeg græd. Jeg var sgu ærligt bange for en kromosomfejl som ikke var forenlig med liv, overvældet og havde mest lyst til at stikke hovedet i busken og havde slet ikke i tankerne at skille mig af med babyen.

Det var en forfærdentlig lang ventetid, hvor tingene virkelig blev sat i perspektiv. Hun var jo et ønskebarn og vi følte begge at ende det liv slet ikke lå i kortene for os. Vi snakkede frem og tilbage. Om hensynet til hendes søskende, hvordan livet med et handicap kunne være, livskvalitet – nok alt det som falder naturligt i den situatition. Til sidst blev vi enige om ikke at snakke mere om det. Vi vidste at babyen skulle være hos os og måtte bare håbe at alt andet ville ordne sig med tiden. Skulle vi have flere børn, så er jeg faktisk ikke sikker på jeg vælger en nf igen.

Da svaret kom, efter to meget lange uger og tusind spekulationer, var der absolut intet i vejen med baby og de kunne fortælle os det var en dreng. Ærligt havde jeg det lidt underligt med det. Altså kønnet, for jeg troede det var en pige. Ligesom jeg på forhånd troede tvillingerne var piger. Men altså jeg måtte jo have taget fejl, for en dna test er jo pænt sikker. Så de følgende uger indtil næste scanning troede jeg, at jeg skulle være drenge mor. Jeg købte tøj, farvede pigetøj til drengetøj og vi begyndte så småt at kigge på navne.

Til scanningen spurgte den rare damen om vi kendte kønnet. Ja det var en dreng. Hun blev meget stille. Hun troede nu det var en pige. Ja faktisk var hun helt sikker og hentede en anden for at få det bekræftet. Jeg ku’ ikke lade være med at grine, for så var det jo en pige. Det gav så meget mere mening. Der blev dog straks en alvorlig mine på stuen hos scaningsdamerne, for hvis dna prøven sagde dreng og der var en tissekone var noget altså galt med bebse. En læge kom til og kunne efter noget tid konkludere at vi havde fået en andens svar på dna prøven. Der stod en pige på mine papirer og flere måneder senere kom der, som i ved, også en skøn lille pige ud.

Altså er vi nu forældre til tre piger. Skønne på hver deres måde. Faktisk er der kun pigebørn i vores familie. Min bror og Dans søster har nemlig også fået piger. Sjovt, egentlig. Om der gemmer sig en dreng i kortene for os vides ikke, men for mig og Dan er det ikke vigtigt. Og nu lever vi jo heller ikke i en tid, hvor drengebørn er nødvendige for familiens overlevelse, så mon ikke vi klare os med en pigeflok 😛

 

7 kommentarer

  • Sikke en vild historie! Tænk at det kan ske. Bliver helt nysgerrig på, om det så også var en andens resultat I havde fået omkring kromosonfejl? Og så var der måske nogle et andet sted, der gik en periode og troede de skulle have en pige, der så var en dreng 🙂 Det er lige til en amerikansk soap-serie 🙂 I alle fald, tillykke med hele pigeflokken 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Begge resultater må ha’ sagt der ikke var noget i vejen med bebse. Mens jeg lo af det blev min mand helt hvid i hovedet. Hans første tanke var nemlig om resultatet på kromosom undersøgelsen så måske var et andet end vi havde fået og vide. Men heldigvis var det altså også et positivt svar på min test. Men ja vildt mystisk – for jeg opgav jo både cpr nummer og navn, da de ringede .. Og tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det må have været det samme positive svar ang. kromosonfejl begge steder, kan jeg godt se, men forstår din mands første reaktion 🙂 Da jeg var gravid anden gang, var jordemoderen ved at starte min journal op, med en andens mand noteret som faren. Jeg opdagede det kun ved et tilfælde, sikke noget rod det også kunne have givet, tænker jeg 😉 Men fejl sker vel alle steder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ej, ja det kunne da været gået hen og blevet noget “spændene”, hvis du ikke havde opdaget fejlen 😛 Men ja der sker vist fejl alle steder.
      Dna testen er jo heller ikke helt 100% sikker.. Sjovt nok forklarede lægen, inden testen, at der oftest er tale om forbyttede prøver og ikke urigtige svar på selve blodanalysen.. Hun havde jo ret i vores tilfælde :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er næsten en lettelse at høre, at vi ikke er de eneste, der oplever det – bare med omvendt fortegn 😉 I min familie er der overvejende piger, så jeg er den, der har “bragt drengene til familien”, om man så må sige – alligevel får vi ofte kommentaren, om vi ikke liiiige skal have nummer 4 for at “prøve på at få en pige”?!? Jeg ved, der intet ondt er i det, men alligevel sårer det mig – som om, de indirekte siger, at det ikke er godt nok “kun” at have drenge? Har skrevet om det mange gange, bl.a. her: http://drengemor.dk/?p=1754 Du er meget velkommen til at læse med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg bliver sgu så glad helt ind i maven over det lykkedes jer at få tre skønne drenge ovenpå de prøvelser i har været igennem ❤️ Køn er altså et luksusproblem 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I especially enjoyed the black and white photos, as well as the photos of Luda in “community” settings. The photo in the street was quite dramatic, and focus on the red shoes was playful. thanks for sharing.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En torsdag morgen med lækre og luftige græskarboller