Hvorfor jeg elsker at ha' fødselsdag efter jeg har fået børn

Min fødselsdagskage: Ris a la mande kage

Ris a la mande kage
Flagranken er fra Ollifant.dk 

Ris-a-la-mande-kage  Ris a la mande cheesecake

Siden jeg første gang stødte på Ris a la mande cheesecake, så har jeg haft lyst til at lave mit helt egen variant. Den smager nemlig så lækkert. Ris a la mande kagen er opbygget som en cheesecake, altså med kiksebund og gele på toppen, men indeholder altså ingen ost. Den er simpel at lave og er et sjovt alternativ til julefrokosten eller bare som kage til en fødselsdag. Jeg serverede nemlig denne for mine fødselsdagsgæster idag. Det har været en skøn fødselsdag og jer glæder mig allerede til på fredag, hvor mindste barnet fylder 1 år. Det skal selvfølgelig også fejres og på lørdag kommer hele den pukkelryggede til brunch.

Opskrift på Ris a la mande kage 

Cirka 10 personer
Bund:

200 gram Digestive kiks (1/2 pakke)

125 gram smør

 

Ris a la mande kagefyld:

190 gram grødris

2 1/2 dl vand

1 liter mælk

2 vaniljestænger

1 tsk vaniljesukker

4 spsk sukker

1/2 l piskefløde

50 gram (smuttede) grofthakkede mandler

4 blade husblas
Kirsebærgele:
1 karton kirsebærsauce

2 blade husblas


Step 1: Bund

Find en springform frem. Jeg har brugt med en diameter på 26 cm. Kagen blev lidt flad, så næste gang vil jeg bruge en springform med mindre diameter.

Knus kiksene. Jeg brugte min stavblender/minihakker, men en pose og en køkkenrulle kan også løse den opgave. Bland med smøret og fordel/pres i bunden af springformen.

Step 2: Ris a la mande 

Det er en fordel at koge risengrøden på forhånd. Jeg fulgte blot instruktionerne på grødrisene. 2 1/2 dl vand kommes i en gryde og koges op. Kom 3 dl (190 gram) grødris i og lad koge 2 minutter. Tilsæt en liter mælk, lad det koge op og lad det herefter simre videre under låg i cirka 45 minutter. Køles af.

Kom de 4 blade husblas i vand. Tilsæt sukker, vaniljesukker og skrab vaniljestængerne og tilsæt. Pisk fløden til skum og vend den i sammen med de hakkede mandler (husk og kog samt smut dem). Gem en lille klat fløde.

Klem vandet af husblassen og smelt den i en skål over vandbad. Bland den i den fløde du gemte, så den får samme temperatur som ris a la manden. Herefter vender du det forsigtigt i.

Kom ris a la manden i springformen ovenpå kiksebunden og lad det stå i mindst to timer inden du laver kirsebær geléen til toppen.

Step 3: kirsebærgéle

Si kirsebærrene fra (kan selvfølgelig undlades) og varm herefter kirsebærsaucen op i en gryde med 1 blad husblas. Lad det køle lidt af inden du hælder det på toppen af din ris a la mande kage. Sæt tilbage i køleskabet og lad geléen stivne inden servering. Det tager et par timer.

Ris a la mande kagen kan med fordel laves dagen i forvejen. Det bliver den ikke dårligere af.

Jeg har blandt andet fundet inspiration til Ris a la mande kage hos ByGuldahl, som har et væld af lækre opskrifter 🙂

 

Find også opskrift på // 3 slags brændt mandler på under 5 minutter // Norske klejner // Spinat boller // Vaniljakranse ala farmor // Toffifee cheesecake // Rødebede boller // Pizza muffins //


4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor jeg elsker at ha' fødselsdag efter jeg har fået børn