Når tvillinger har forskellige behov – Nanna Pretzmann
Om en kærestetur i selskab med The Buttenschøns + vind billetter

Når tvillinger har forskellige behov

  
For ja selvfølgelig har de det. Eller det har mine i hvert fald. De er jo først og fremmest to individuelle små mennesker med hver deres personlighed. Herefter er de tvillinger, som har delt mave, fulgtes ad i opvækst og måske derfor har et særlig tæt bånd. 

Mine tvillinger har, som jeg har nævnt et hav af gange, vidt forskellige personligheder og også udseende. Faktisk er det nogle gange svært at forstå at de er tvillinger, fordi de er så forskellige. Og netop den forskellighed gør jo også at de har helt forskellige behov. Det viste sig tydeligt i morges hvor den ene bare var udkørt. Hun bliver let “fyldt op” og har brug for plads og ro til at trække sig tilbage, for at hendes verden ikke bryder sammen. Det behov har den anden slet ikke på samme måde. Hun nyder i højere grad at være i børnehave, lege med de andre børn og har udbytte af det sociale på en helt anden måde, som hendes søster ikke har. I hvert fald ikke endnu. Og de forskelligheder skal der selvfølgelig være plads til. 

Jeg havde allerede i går tænkt på at tage en fridag med dem hjemme idag, og da jeg vågnede op til en pige, som uden tvivl havde behov for en dag med ro på, så blev det hurtigt bestemt at en fridag var lige hvad vi havde brug. I mellemtiden blev den anden dog ked, for hun ville altså gerne afsted. Så ende blev, at hun i skrivende stund er afsted, imens jeg har den anden hjemme.

Egentlig får jeg dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg forkæler den ene mere end den anden, når hun bliver hjemme. Men jeg ved selvfølgelig godt at det er fjollede tanker, fordi de netop har vidt forskellige behov og derfor kræver det også forskellige indgangsvinkler for at udfylde dem. 

2 kommentarer

  • Katrine

    Hej, jeg syntes din blok og dit liv med dine børn er så spændende, jeg er ved at læse til pædagog og en mors egen erfaring med tvillinger er så meget mere spændene end en bog:) er du startet på dit arbejde som hjemmegående mor endnu, eller er det først til januar? Du virker til at have så meget mere overskud end de fleste jeg kender:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Katrine ☺️ Hvor er du sød ☺️ Det er først til januar, at jeg springer ud som hjemmegående, men har dog ikke så mange arbejdstimer pt ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en kærestetur i selskab med The Buttenschøns + vind billetter