Fordomme man møder som kommende hjemmegående  – Nanna Pretzmann
Et lækkert og krydret julebrød

Fordomme man møder som kommende hjemmegående 

  
Efter at have deltaget i Go’ Morgen DK igår kommer der selvfølgelig en respons. Alt andet ville selvfølgelig være utopi at tro. Langt de fleste har været overvældende positive, støttende og skønne. Og så er der jo fordommene. Dem kommer man nok aldrig uden om, men egentlig kunne jeg godt tænke mig at dele mine tanker omkring nogle af de gængse fordomme. TV2 nyhederne lagde denne artikel ud med spørgsmålet: kunne du finde på at blive hjemmegående? Dertil kommer der selvfølgelig massere af respons. Jeg har valgt nogle af de typiske fordomsfulde kommentarer ud, taget et screenshot og vil rigtig gerne forsøge at dele mine tanker på en saglig og ordentlig måde. Jeg har udhvisket identitet på kommentatorerne.
Jeg blev lidt overrasket over at blive betragtet som egoistisk fordi jeg (vi) ønsker at være primær omsorgsperson for mine børn. Jeg ønsker bestemt ikke at fratage mine børn noget som helst, men forsøge tværtimod at skabe de trygge rammer, som vi føler er de bedste for vores familie. Min udvikling som kvinde behøver bestemt ikke at gå i stå. Faktisk tror jeg aldrig at jeg har udviklet mig så meget, som efter jeg er blevet nogens mor og jeg lærer stadig noget nyt hver eneste dag, både som mor og kvinde. 

Idag er min ene datter i BH, imens jeg er hjemme med de to andre. Hun ville gerne op og lege og selvfølgelig er der også plads til venskaber i vores familie. At være hjemmegående mor betyder ikke at jeg lænker børnene til mit skørt. Jeg ser og anerkender deres behov og tager udgangspunkt heri.
Jeg ønsker overhovedet ikke at sætte nogle i et dårligt lys.  Vi har taget et valgt med udgangspunkt i vores familie og jeg kunne aldrig drømmen at dømme andre for deres valg.  Det er den enkelte families valg, for de kender allerbedst deres behov.   

Først vi jeg lige nævne, at jeg ikke tror at ungerne får astma af at have hjemmegående forædre 😉 

Mht syn på børneopdragelse er jeg dybt uenig. I min verden er det misforstået at små børn skal ha’ kappet navlesnoren og få noget selvstændighed. Små børn har brug for nærhed, tryghed og omsorg fra deres forældre. At vide at de er elsker. Uanset om de går i institution eller ej. Ved at opfylde de behov tror jeg, at man får små rummelige mennesker med gå på mod og selvværd, som udvikler sig til selvstændige mennesker med empati og tro på sig selv. Jeg mener ikke at et barn bliver egoistisk af at have tilstedeværende forældre. Nærmere tværtimod. 

Mht socialisering så er det først omkring BH alderen at børn egentlig leger med hinanden og ikke ved siden af hinanden og dermed udvikler venskaber. At udvikle sociale evner kræver ikke en insitution. Det findes f.eks. legegruppe, hvor børn kan mødes med jævnaldrende. At være hjemmegående betyder ikke, at man ikke ser vigtigheden i at børn på sigt udvikler sociale kompetencer og det betyder heller ikke, at behovet for dette ikke bliver mødt. Der findes blot alternativer til institutioner.  
Vi kommer ikke til at modtage dagpenge, kontant hjælp eller anden offentlig støtte. De fleste hjemmegående vælger at leve af en indkomst. Jeg har dog en indkomst via min blog. 

Hvis min mand og jeg bliver skilt foregår det på samme måde som hos alle andre. Det er sjovt nok også en fordom som nævnes meget. Selvom jeg vælger at være udenfor markedsmarkedet i et par år, så mister jeg jo ikke evnen til at kunne klare mig selv. Hvis situationen opstår må vi jo tage den derfra, jeg kan ikke basere vores valg på noget som måske kunne ske og som jeg i øvrigt slet ikke kunne forestille mig på nuværende tidspunkt. 

Hvis far har lyst, så ser jeg absolut ingen hindring? Herhjemme er vi blevet enige om det er mig. Jeg føler mig ikke som en holdt kvinde. Vi betragter os selv som et team, som samarbejder om at få vores familie til at fungere så godt som muligt.
 
 

27 kommentarer

  • Lene

    Nøj, nogle stenede reaktioner imellem
    Jeg kunne ikke drømme om at blive hjemmegående (men kunne da godt drømme om, at min mand blev det) – men hver sine ønsker☺️
    Tanken om, at den eneste måde at ‘socialisere’ og vel nærmest hærde børn, skulle være at stoppe dem tidligt i institution er jo absurd Hvad ligestilling osv angår, så er der vel ingen køer på isen, så længe det er efter eget ønske…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    til dig. Ville ønske alle mennesker havde mere forståelse for hinandens valg i stedet for at stemple hinanden. Og selv om i lever af en indtægt, så er det faktisk muligt at få betaling for at passe egne børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det ville være skønt med mere rummelighed 🙂 Ikke i Aalborg kommune hvor vi bor ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er både sjovt og sørgeligt! En del af kommentarerne bærer heldigvis tydeligt præg af, at folk ikke har sat sig ordentligt ind i tingene!!! Respekt til dig, Nanna:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja egentlig havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke ville “tage kampen op” men jeg ku’ altså ikke helt dy mig, for at dele mine tanker alligvel 😛 Du er så sød Elisabeth – mon der snart dukker en bebse op?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh Gud hvor nogle triste kommentarer!
    Lad os proppe endnu flere børn ind i de nedslidte institutioner og spare flere pædagoger væk.
    De kommuner, der yder tilskud, har en mindre udgift til hjemmegåendes børn end til børn i institution.
    Og små børn har brug for deres forældre. Mere end pædagoger mv. i mange timer hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære Nanna – syntes det er guld værd det du giver dine børn ved en rolig og tryg start på livet i hjemmet. Plus fagpersoner er enige i, at små børn blot har brug for deres forældre, trygge rammer og de besale behov. Så alle de kommentar om egoistisk – at børnene har brug for o.s.v. , passer slet ikke på dine børns alder samt i en familie med 3 børn . Noget andet var hvis du gik hjemme med et ene barn, der ikke ud. Men i er en stor familie med 3 børn så der sker vist rigeligt.
    Jeg gik ikke hjemme med mine. Startede da de var omkring et år – men valgte så et andet arbejde på deltid for at være.noget for.mine 3 små børn. Jeg oplever det er et emne der stød er / provokere mange fordi man er nød til at tragte vigtige valg og hvert valg har et fravalg som mange ikke vil erkende.
    Med ønske om alt godt. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar Trine. Det gør mig oprigtig glad 🙂 Jeg ville ønske at vores valg ikke blev opfattet som om jeg mener noget negativt om andre familiers valg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor bliver jeg bare ked af at læse de her kommentarer! Hvad blev der af respekten for andres valg?
    I mine øjne handler kvindekamp ikke bare om retten til at arbejde, få topposter og bliver anerkendt i erhvervslivet, men helt grundlæggende om at have mulighed for at træffe de valg, man som kvinde og mand nu engang finder bedst for sig selv og sin familie. Du har valgt at være hjemmegående og det valg fortjener ligeså meget respekt og forståelse, som havde du valgt noget andet. Det er naturligvis fair ikke at være enig, vi lever heldigvis allesammen forskellige liv, men at man kan få sig selv til at blive dommer overfor andres livsvalg, det forstår jeg virkelig ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Anna,

      Du får lige sat vældig godt ord på nogle tanker jeg deler med dig. For mig, har kvindekampen nemlig også den betydning 🙂 Det ville være skønt med mere rummelighed, hvor der var plads til valg, som man ikke nødvendigvis selv ville tage 🙂 Måske en dag…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg har SÅ stor respekt for dig – lyt ikke til alle de dumme kommentarer du får 🙂 Du gør det der passer dig og din familie. Andre skal bare blande sig uden om og lægge deres jalousi på hylden!
    Det er dit liv og din beslutning! Ikke alle andres! 🙂
    God jul, Nanna!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May-britt

    Stor respekt til dig og din familie! Sikke et godt team! Skulle ønske vi havde den samme mulighed med vores prinsesse! Jeg er selv pædagog og er totalt enig i dine holdninger til barns udvikling mht omsorgspersoner og daginstitutioner! Uden at tale dårligt om vuggestuer eller børnehaver, mener jeg også at børn er for små til at få mere udbytte af at være i intitution 37 timer om ugen og væk fra deres forældre end at være hjemme (og ude m forældrene) i trygge omgivelser og rammer. Deres selvværd bliver dyrket og selvstændighed følger med! Puha hvor varmer du mit hjerte! God gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Berg

    super skøn post! Udredende og klargørelsen uden at være belærende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, sikke noget sludder (de fordømmende kommentarer, ikke dine forklaringer 😉 ). Jeg betragter mig selv som et ganske velfungerende socialt menneske i dag på trods af, at jeg hverken har gået i vuggestue eller børnehave. Jeg blev passet hjemme sammen med min tvillingesøster enten af mine forældre (mor var sygeplejerske og havde skiftende arbejdstider) eller mine bedsteforældre, som var pensionerede og boede i stueetagen af vores hus (en rækkehus-agtig ordning med hver sin indgang). Vi var ikke isolerede! Vi fik leget og blev udfordret som alle andre – også i større grupper. Hjemmegående forældre er (for det meste 😉 ) ikke afstumpede individer, der kun vil have børnene for sig selv 😉 De kan – om nogen – se det, hvis der er noget, der ikke fungerer, og børnene mistrives eller er ved at udvikle sig i en negativ retning – fordi de er der! 😉 Og don’t get me started hvad angår “ikke alle har den mulighed” og samfundsnasseri. Selvfølgelig er det ikke alle, der kan leve af én løn, men for de flestes vedkommende vil jeg vove at påstå, at det handler om prioriteringer. Nej, måske tjener den arbejdende part ikke nok til at betale for lejligheden på Nørrebro eller huset + bilen på landet, men så må man vurdere, hvad der er vigtigst for én. Langt de fleste, der går hjemme, vælger noget fra for at kunne gå hjemme. Jeg er ikke hjemmegående, men jeg er selvstændig, og vi har levet af én løn i tre år. Det betyder, at vi er gået fra at have et 15 årigt boliglån med afdrag til et 30 årigt afdragsfrit lån. Ingen nye møbler, næsten intet tøj. Masser af brugte og arvede ting. Og vi er tilfredse. Fordi det er rigtigt for os. Min mor, som jo arbejdede, mens min søster og jeg var små, gav fx. afkald på tid i stedet for økonomi. Når hun ikke var på arbejde, tog hun sig af os. Det samme med min far. Det handler om prioriteter. Og hvis man prioriterer at passe sine børn i nogle år, så skal man dæl’me have lov til det. Også hvis karrieren bliver sat på hold. Og det bliver svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og hvad så? Svært er ikke lige med umuligt. Og jeg vil vove at påstå, at man lærer en lille ting eller to som hjemmegående, som man kan bruge, når man skal tilbage, uanset hvilken branche man kommer fra. Det hedder livserfaring. Og nu stopper jeg, men jeg ender nok med at skrive et indlæg om emnet, kan jeg mærke 😉 You go, girl. :kissing_heart:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh Jelena jeg tror jeg har et tøse crush på dig.. Du er dælme så sej og jeg er vild med den måde du brænder for ting på 🙂 Det er inspirerende..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maggie

    Hatten af for dit mod til at stå frem til trods for at vide at nogle mennesker mener deres egne beslutninger/meninger er de bedste. Jeg mener helt og holdent som du at det er HELT OP til den enkelte familie hvad de vælger og føler er det rigtige for deres børn, snævert synet hed udspiller sig dsv i alle kategorier- de hårdeste er oftest dem uden børn. Hos os er det børnehaven, da det for vores krudtugle er det bedste han ved, vi har så valgt ikke at benytte alle åbne timer så det ikke er så lange dage og der er hjemme-hygge dage en del gange om mdr☺️ Det fungere helt perfekt for os. Stor respekt for dig og din familie og at du ikke lader dig trumle- er VILD med dit indlæg her og måden at give respons på. Åbent sind og større indsigt rigtig dejlig jul til dig og dine kære

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og hatten af for dig Maggie, for at vælge det rigtige for jeres famile 😀 Helt enig i åben sind og større indsigt er en rigtig god ting 😉 God jul 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] verden (eller Netflix) efter jeg havde klaret en svær bane i Farm Heroes Men så læste jeg det her indlæg. Og så kunne jeg ikke holde min mund, vel? […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jess

    Meninger er altid delt om sådan et emne 🙂 Jeg kan kun støtte dig i jeres beslutning hvis det er den rigtig beslutning for jer. Og jeg tage hatten af at I har taget springet. Der er så mange mode at socialisere på, og børn er så forskellig. Nogle elsker at møde mange, og andre har nok med en mindre men tryg kreds. Sjovt at nogle tænke at man ikke kan ser andre voksner og børn når man er hjemmegående 🙂 Jeg er ikke hjemmegående, man det har altid pirret mig at jeg ikke har prøvet det. Børn lære også meget i trygge rammer, og hvor de kan udvikle deres egn nysgerrighed i stedet for ind i massevis af planlagte aktiviteter. Jeg er overbevist om at al den kærlighed de få derhjemme, kun kan komme dem til gavn til selv at blive meget kærlige mennsker 🙂 Intet egoïsme i det, det vigtigste er at I trives. Jeg synes ikke det er en tilbageskruing af samfundet, tvært i mod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej Nanna,

    Nogle gange bliver man sgu træt! Altså de her mennesker der sidder og bræger ude i stuerne, og smider sådan nogle kommentarer ind i debatten, de må have glemt hvordan vores samfund fungerede for bare 40-50 år siden.

    Det er fantastisk du har mulighed for at gå hjemme med dine børn! Jeg misunder dig virkelig 🙂 På den gode måde altså!
    Jeg trøster mig med, at jeg læser og derfor kan hente børn tidligt 🙂

    Det er vigtigt, det du gør. Dine børn ville helt sikkert også kunne trives i en institution, men du har helt ret i, at børn har brug for nærvær og omsorg. Noget vores samfund, erhvervsliv og politiker gør utroligt svært at give, med alle deres nedskæringer og pres.
    Det er derfor fantastisk, at I forsøger at indrette jer efter børnenes reelle behov, når nu I kan.

    High five herfra!
    Og glædelig jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har en datter på 2 som går i en vuggestue som både hun selv og vi er meget glade for. Når det er sagt, så var min egen barndom anderledes: Jeg var hjemme med min mor, indtil jeg skulle i skole. Jeg gik heller aldrig i fritidshjem. Er jeg blevet mindre hel som menneske? Asocial? Eller har taget skade på anden måde? Nej, det mener jeg på ingen måde er tilfældet.
    Man bør gøre det, der er det rigtige for éns familie og én selv. Længere er den ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg er helt stoppet med at læse kommentar sporet på dvs facebook debatter. De værste tosser stikker simpelthen hovedet frem i de debatter.

    Jeg er også blev passet hjemme sammen med min bror da jeg var barn. Jeg kom først i bh året før jeg kom i skole og det var kun halvdags bh. Tror faktisk det var meget almindelig dengang i 80erne ude på landet. Der var i hvert fald flere i min klasse som også var blevet passer der hjemme.

    Jeg er absolut et meget socialt mennesker og hænger ikke som 37 årig i min mors skørter :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har fuldstændig ret Camilla☺️ Jeg stoppede også hurtigt, for egentlig føles det ikke specielt rart at blive dømt af nogle som slet ikke kender en. Men det vidste jeg selvfølgelig godt, at det ikke ku’ undgåes, når man stikker snuden frem 😉
      Vi blev også selv passet hjemme i 80’erne og synes da også jeg er faldt nogenlunde almindelig ud 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lækkert og krydret julebrød