Opskrift på trekantet sandwich brød

Ingen havde meddelt ynglet, at det skulle være hyggeligt at holde jul

  
Klodser fra Luksusbaby.dk, body fra Hust & Claire og Puky cykel fra Pixizoo.
Indtil cirka middagstid igår overvejede jeg kraftigt om jeg skulle stikke tidligt i lufthavnen og finde et fly til Thailand. I alt vores planlægning af hygge og juleri havde vi nemlig glemt at sende telegram til ungerne. Således vidste de slet ikke at vi faktisk skulle hygge os. Fra de slog deres skønne små øjne op, så dalede humøret hurtigere end Frederik Fetterlein kan smide bukserne. Og det har jeg hørt skulle gå ganske tjept. 

De var vrisne, små skændtes og satte vist nærmest en ære i konkurrencen om der ku’ være mest på tværs og bruge sin stemmebånd i den mest skingre tone. Det blev i min optik uafgjort. 

Heldigvis dukkede vores gæster op omkring middagstid og efter frokost og en lille lur til dem under en meters penge, så var humøret igen på allerhøjeste blus. Jeg sendte lige en lille bøn under julegudtjenesten og takkede for min fantastisk mor, som har et tag på ungerne, som jeg slet ikke kan matche. I øvrigt bliver jeg også til luft i hendes nærvær og det er nu ikke det værste som kan ske, når der skal kreeres en julemiddag. Resten af dagen tonsede afsted i allerhurtigste og hyggeligste tempo og inden vi fik set os om, ja så var den ovre. Vi var adskillige kilo mad, slik og gode minder tungere. 

Idag spiser vi rester og leger med alt det nye, som flyttede ind igår. Vi er nok ikke de eneste som er ramt af Frost feberen. I hvert fald er Elsa flyttet ind over night og det ser ud til, at hun har i sinde at blive. Kostumet har i hvert fald ikke været af siden igår 😛 

Nu vil jeg smække benene op og nyde noget ris a la mande.

God dag de damer 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på trekantet sandwich brød