Med nisserne på farten... Trolleys med indbygget løbehjul

Når Go’ Morgen DK ringer…

IMG_4455.JPG

Så er man ved at dø af skræk. Jeg var i hvert fald. Jeg svedte og fik hjertebanken bare ved tanken om alle de mennesker, som kigger med der hver eneste dag. Grunden til de ringede var, at de havde set denne artikel med mine piger og jeg. Den handler om mit (og min mands) valg om at blive hjemmegående. Jeg synes emnet er så tilpas vigtigt at sætte fokus på, at jeg valgte at takke ja. Altså efter panikslagen at ha’ ringet til min mand, min mor og min søster.. Ja man skal jo ikke underdrive vel.. De sagde alle DO IT. Det er så skønt med opbakning til mine valg i familien. Det gør mig varm om hjertet og glad i sjælen, at de forstår hvor vigtigt det her er for mig og vores børn.

Få timer senere sad jeg på flyet til KBH, hvor jeg overnattede på hotel, så jeg her til morgen kunne møde op i Tivoli kl 6 sharp. Her blev jeg taget så godt imod, fik lagt make-up af den skønneste dame og så mødte jeg min partner in crime Julie, som har været hjemmegående og nu er tilbage på arbejdsmarkedet. Hun har lovet og dele lidt spare tips og gode råd med mig om det at være hjemmegående, så det glæder jeg mig til. Og forhåbentlig kan det også til gode hos dem af jer, som det skulle have interesse for.

Vi mødte også Morten Resens inden showet, hvor de gængse spørgsmål blevet gennemgået. Hans kone har for iøvrigt også været hjemmegående og jeg følte mig fuldstændig tryg ved, at det var netop ham, som skulle interviewe os. Studiet er lille bitte, meget mindre end det virker i TV. Men der er hyggeligt og når først man sidder i sofaen og taler med de andre, så glemmer man faktisk helt at der er andre der kigger med.. Som i tusindvis af andre.. Så fik jeg lige lidt hjertebanken igen 😛 Jeg følte selv at interviewet gik godt, vi fik nævnt nogle gode og vigtige pointer og jeg er pænt spændt på at se det senere og egentlig også reaktionen på programmet. Både min mor og bror har skrevet og sagt det gik godt, så jeg vælger at stole på dem 😛

Så i med??

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med nisserne på farten... Trolleys med indbygget løbehjul