NannaPretzmann.dk
5 gode grunde til at jeg elsker min mand #2

Jamen hvordan får de råd? Økonomi som hjemmegående

image

Jeg kan læse, efter min deltagelse i Go’ Morgen DK, ud af både kommentarer her på bloggen, på Facebook, Instagram og på TV2 Nyhederne, at de økonomiske overvejelser i forhold til at blive hjemmegående fylder rigtig meget. Mange forstår ikke hvordan man kan leve af én løn og mange spørger ind til det. Jeg offentlig gør ikke lige vores budget, men jeg vil tilgengæld hjertens gerne dele hvad vi planlægger at gøre, allerede gør,tips og erfaringer og i må meget gerne gøre det samme i kommentarfeltet. Så kan vi alle få glæde af hinandens tips.

Økonomi som hjemmegående

Først og fremmest vil jeg sige, at det handler om prioritering, prioritering og prioritering. Og så lidt mere prioritering og så skal man selvfølgelig være indstillet på at skære ned på sit forbrug. For selvfølglig bliver budgettet stramt, når man undvære en indkomst. Men med de sagt, så synes vi jo, at den tid vi får med ungerne er det hele værd.

Lav et budget

Hvis i ikke allerede har et budget, så lav et. Det skaber et rigtig godt overblik over hvor og på hvad der bruges penge. Har du allerede et budget, så kig det igennem. Spar den store tv pakke væk og få i stedet online tjenetser som Netflix, Viaplay og MinBio, kig forsikringer igennem (få et tilbud på forsikring HER) og se om det kan gøres billigere ved andet selskab. Tjek hele tiden op på, at du ikke betaler for meget eller for noget som kan undværes. Læg altid penge til side. Lidt har også ret. Mange bække små. En opsparing, synes jeg er alfa omega. Vores går til uforudsete regninger og f.eks. vores rejse til Thailand. Mine svigerforældre har en ekstra opsparing ved at spare småpenge op. Det synes jeg er en god og sjov ide. Hver gang de får småpenge retur i en forretning, så ryger de i en sparegrisen. Den sparegris hjælper dem med en ferie hvert år, for det løber hurtigt op.

Tilpas boligudgifter

Husleje eller boliglån skal selvfølgelig passe til situationen. Det tænker jeg ikke, at uddybe så meget, for selvfølgelig duer det ikke, hvis f.eks. den ene indkomst går til at dække denne post.

Køb brugt og sælg ud

Vi bruger rigtig meget at købe brugt, for at spare penge. Både babyudstyr, møbler og tøj. Man sparer formuer ved at gå på genbrugsjagt. Min favorit side er DBA, når det kommer til møbler og babyudstyr, som autostol eller tremmeseng. Man man kan også finde tøj derpå. Men her foretrækker jeg Trendsales eller faktisk også salgsgrupper på Facebook. I forhold til det her med genbrug, så sælger vi også altid ud igen.  En mands affald er en andens mand guld – altså ikke ment på bogstaveligste vis 😛 Men der er virkelig gode handler at gøre både som sælger og køber. Vi sælger altid ud af vores baby udstyr, møbler og tøj, når vi ikke bruger det mere. På den måde finansiere købene ofte sig selv, når vi står og mangler.

Vi har også skåret ned på vores gavebudget (læs HER), men ungerne får stadig gode gaver. C ønsker sig f.eks. Barbie og istedet for at købe én ny har vi købt en kæmpe kasse brugt for 150,-. Jeg kan slet ikke vente med at se hendes ansigt, når hun får den 🙂

Kig madbudgettet igennem

Noget andet der ofte er meget at spare på er madbudgettet. Her er det en god ide med en madplan og at handle ind, for en uge ad gangen.

Når du handler, så sørg for kun at købe det nødvendige og tænk også rester ind i madplanen. Hold f.eks. en restedag eller en “tøm køleskabet dag”. En grød eller rugbrødsdag holder også budgettet nede. Ungerne er vilde med risengrød, så det har vi spist en del af her i december. Det er både nemt og billigt.

Vi køber hovedsagligt økologisk mad og her tænker jeg selvfølgelig meget over hvornår det er billigere at købe. Mange supermarkeder har nemlig weekender med 20-25% på alt økologi og så er prisen pludselig på samme niveau som ikke-økologi. Bilka har f.eks. hver anden søndag, så der handler jeg selvfølgelig der og sørger for at fylde op i basisvarerne, som mel osv til de næste 14 dage. Jeg bager selv alt brød og rugbrød vi spiser.

Vi handler også ofte dagligvarer online og selvom man betaler porto, så tror jeg alligevel der er noget at spare, da man ikke impuls køber. Der findes faktisk et økologisk supermarked online – de har et bredt udvalg. Find dem HER

Falder jeg over datovarer i kød disken, så kommer det gerne i fryseren.

Vi køber grønsager efter årstiden, for det er oftest det billigste. Om sommeren har vi i øvrigt selv lidt grønsager i haven. Ikke noget vildt, men der var helt sikkert også noget at spare, hvis man gjorde lidt mere ud af det.

Tips til at få maden til at fylde og strække længere er f.eks. at komme fint skåret hvidkål/gulerødder i kødsauce – billigt og kålen smages overhovedet ikke.
Institutionpladser ved vi alle er dyre og man spare allerede en stor post ved, at børnene ikke kommer afsted. Men hvis de stadig skal afsted i nogle timer, så kan man (i hvert fald i vores kommune) få en deltidsplads og spare noget der.

Fradrag og kommunalt pasningstilskud

Det er ikke aktuelt for os, men når den ene part ikke tjener penge, så overgår fradraget, hvis i er gift. Det er jo i hvert fald værd at tage med.

I nogle kommuner kan man få tilskud til pasning af egne børn. De penge som kommunerne ville have betalt til pasningstilbud udbetaler de istedet til mor eller far. Det er dog op til den enkelte kommune om de vil tilbyde det. Tilbuddet findes ikke i Aalborg kommune, hvor vi bor.

Overvej en lille nebengesjæft

Jeg har f.eks. bloggen her, som jeg tjener lidt på. Jeg tjener selvfølgelig ikke løn, så vi overvejer at trække os tilbage og flytte til Hawaii, men i en stram økonomi, så er det rart med lidt lommepenge. Især når de tjenes på noget, som man slet ikke kan undvære at lave 🙂 Se lidt mere om hvordan jeg tjener penge på at blogge HER.

Hvis du overvejer at starte en blog, så kan du købe dit eget domæne HER og lave en blog i wordpress. Det er super simpelt og husk at bruge koden 3GRATIS. Den giver 3 måneders gratis webhotel, og det er jo ikke dårligt! Et alternativ er at starte en blog hos Bloggers Delight, hvor jeg også ligger. Under alle omstændigheder er det en god ide, at købe eget domæne. Så har du mod på det er det bare med at komme i tanke om et navn.

 

Lige nu kan jeg ikke komme i tanke om mere, selvom der helt sikkert er noget.. Men fyr gerne løs i kommentarfeltet, hvis i har spørgsmål eller ligger inde med guldkorn..

 

Læs mere om hvordan jeg (vi) tog beslutningen om at blive hjemmegående HER

   

14 kommentarer

  • Kristine

    Super godt tema at tage op, Nanna!
    Der er mange frisørpenge at spare ved at klippe selv. For mit eget vedkommende er langt hår enormt praktisk, fordi jeg alligevel altid har det sat op, og man derfor ikke ser, om nederste linie er helt perfekt. Ungerne klipper jeg også selv. Den mindste dog kun hver anden gang, da hun er svær at få til at sidde stille, og jeg derfor engang imellem har brug for at få linierne rettet op Men ellers: En stol foran fjernsynet, yndlingsprogrammet på, noget lækkert at spise på, så er vi ude over stepperne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Kristine 🙂 Det er jeg glad for at du synes.. Super godt tip 🙂 Jeg klipper også selv ungerne.. De har ikke verdens største hårpragt, så der rettes bare lidt til. Faktisk klipper jeg også nogle gange mig selv.. Frisøren mener ikke, at det er vellykket 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rena

    Hej.
    Tak for et godt indlæg. Jeg har et spørgsmål vedrørende, hvordan din mand kan bruge dit fradrag når du samtidig tjener penge på bloggen her? Må man godt tjene et bestemt beløb selvom ens mand bruger ens fradrag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Rena,
      Tak fordi du læser med 🙂
      vi kommer ikke selv til at gøre brug af det. Da jeg jo netop tjener penge 🙂 Det var mere hvis andre kunne gøre brug af det 🙂 Jeg har ikke 100% styr på skatte spørgsmål, men prøv at hør skat 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Det kommer helt af sig selv, her tjener jeg så lidt at min mand bruger det sidste af mit fradrag.
      Og når man er gift så gør skat det af sig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Okay, super. Tak for input 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    En anden måde at spare lidt på er bl.a. Også når man køber en pose gulerødder. Her ender der altid (i hvert fald hjemme hos mig) i skraldespanden, fordi jeg ikke får spist dem hurtigt nok. Jeg er så begyndt på, at skrælle dem alle på en gang, rive dem og inddele dem i portioner, og så i fryseren. Så lækkert og hurtigt til f.eks. Kødsovs. Det kan godt være at det ikke er meget, der spares, men som tidligere nævnt, mange begge små.

    Jeg gør det samme med løg, porrer, chili, forårsløg og peberfrugt.. Der er nemt, og man sparer også tid i køkkenet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Ibsen

    Super indlæg
    lige en lille rettelse kommunen betaler ikke det de skulle have betalt for pasning og også forskellige vilkår. Fx i nogen kommuner bliver man ansat og kan få fradrag på 50 procent som man gør som dagplejer i vejle hvor jeg bor får man 3500 pr barn før skat og Max 12 mdr pr barn

    Derud over har vi sparet på pasning og ikke mindst har vi ikke skulle få passet syge børn eller finde barnepige ved overarbejde osv

    Mad planlægger jeg nøje og spiser meget fra havn både bær frugt og grøntsager (saft marmalade osv løg hvidløg rødbeder porre grønkål har vi endnu) æg fra egne høns.
    Mand der er jæger og fisker så billigt kød også.

    Ingen luksus ferie med alt incl. Telt i haven og mad over bål er et kæmpe hit for vores unger bare der er nærvær.

    Årskort har vi ønsket i gaver ellers er der et hav af gratis legepladser strand biblioteket brugt meget tid med at svømme og bade koster dog en del hvis man ikke har måneds kort eller tur kort men godt ønske.

    Husk madpakker frem for at købe mad
    vand saft juice kaffe osv det løber hurtigt

    Lær børn glæden ved at ønske sig noget og se frem til at købe frem for små ting for at lukke munden på dem.

    Se på lån forsikring tv strøm telefon

    Ingen tumble men tør tøj ude

    Beslut hvor mange kilometer der må køres i bil og lav forsikring efter det tank inden 10 eller om aftenen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Nu er det her måske ikke et spare-tip som sådan, men vi rejser f.eks ret meget og udlejer altid vores lejlighed via airbnb når vi er væk, så er der ekstra penge på lommen og måske til endnu en rejse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Super gode tips:)
    Vi regnede ud, i vores forsøg på at spare, sådan noget som indkøbsposer og impulskøb er store poster.
    F.eks skal du ikke købe mange plasposer i butikken før det løber op. Vi sparer i gennemsnit 600 kr om året på poser, og det samme på små impulskøb, såsom en pose slik eller chokolade osv. Det løber op.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 gode grunde til at jeg elsker min mand #2