NannaPretzmann.dk
Marc & Stine - to kammersjukker

Jeg fik et kæmpe chok idag.. Eller faktisk to

image

Bedst som jeg ligger og slænger mig på en solstol imorges spørger Dan helt henkastet om det er en slange, som ligger lige bag mig. Jeg vender mig kigger ned og tænker, at jeg ikke mindes der lå et reb lige for lidt siden. Øhm indtil det går op for mig, at det i øvrigt ret mærkelig farvet reb, har et firben i munden. Det tempo jeg hev fødderne til mig i kunne selveste Speedy Gonzales ikke slå. Og i de få sekunder mr snake og jeg havde øjenkontakt glemte jeg helt, at jeg ikke er bange for slanger. Vi skyndte os at få ungerne samlet, men ligeså hurtigt som slangen var kommet. Ligeså hurtigt var den væk igen. Oppe i et træ. Træets krone var i øvrigt lige over vores solsenge, så vi blev enige om at fise på den anden side af poolen. Vi hidkaldte iøvrigt nogle thaier, men vi havde svært ved at forstå alle deres forklaringer – de var nemlig på Thai. Dog mente de også vi skulle rykke og ord som poison overbeviste mig.

image

Totalt dårligt billede taget med telefon, men i skulle altså se dyret. 

 

Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at flyve direkte på google. Jeg skulle jo lige vide om pool området var et sted vi fortsat kunne færdes 😛 Det lader til at slange er en Oriental whip snake, som ikke skulle være farlig. Altså kun hvis man lader den hænge, hvis den skulle den bide. Hmm okay nice to know 😛

Ovenpå dagens chok besluttede vi os for at tage ind og handle lidt dagligvarer. Køleskabet var nemlig ved at se en smule sørgelig ud. Vi bor jo i lejlighed og står derfor selv for morgenmaden, ellers spiser vi ude. Her midt i supermarkedet fik jeg dagens anden chok. Donuts til 7 baht stykket – det er lidt over en kr. Her tænker jeg, at det nok er meget godt at vi kun er her en mdr, ellers ville jeg da komme hjem med en (større) donut rundt om navlen 😛 Jeg kigger selvfølgelig også dem i øjnene, altså de der glasur beklædte donuts, og udvalgte nøje 5 styk, som skal fortæres senere.

Nu vil jeg hoppe i poolen inden vi har en Skype date med mine svigerforældre. Kan i ha’ det pænt.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marc & Stine - to kammersjukker