NannaPretzmann.dk
Jeg må erklære mig helt og adeles enig

Spar penge på madbudgettet

madplan

Efter jeg skrev lidt om økonomi som hjemmegående og hvor/hvordan man kan spare penge på madbudgettet, så fik jeg rigtig mange spørgsmål omkring vores brug af madplaner og det med at få mest muligt ud af sine madprodukter med små tricks. Det var ikke kun noget som interesserede kommende hjemmegående, men mange, mange flere. Men det forstår jeg nu godt. Madposten er en stor udgift hver måned i børnefamilier og kan man spare en del, blot ved få og små ændringer, hvem er så ikke interesseret? 😉

Jeg har tænkt mig at lave en lidt slavisk tilgang og skrive alt det ned, som vi gør. Tilgiv mig, hvis noget er gentagelser fra sidste indlæg, men en uddybning kræver alt information. Jeg tilføjer også vores madplansskema, så du let selv kan hente det og udfylde det. I får også et eksempel på et udfyldt madplansskema, samt dertilhørende indkøbsliste.

Spar penge på madbudgettet

Egentlig er det ret simple tiltag vi har gjort for at spare penge på madbudgettet. Vi er blevet langt bedre til at planlægge og det betyder rigtigt meget. Ingen impulskøb.

Handel ind, når der er tilbud. Vi handler hovedsageligt og går derefter Føtex, som har 25% på økologi den første søndag i hver måned og Bilka, som har den anden søndag i måneden. Du kan også finde økologiske varer online HER.

Husk at tjekke priserne, når du køber ind. Mange gange er et godt tilbud slet ikke så godt, når man kigger på styk/kg priser og sammenligner med lignende produkter.

Lav madplaner

Hver søndag laver vi madplan, hvor vi planlægger ugens indkøb og aftensmad. Du kan hente et eksemplar af vores madplans skema HER. Når vi planlægger, så tænker vi altid rester ind i madlavningen. F.eks. kan en rest spaghetti og kødsauce blive til pizza calzone. F.eks. med denne pizzadej. Vi sparer på kødet ved at bruge revet gulerod eller fint snittet hvidkål, som fyld. Det smages ikke og så er det jo oven i købet sundt. Du kan finde mange af mine opskrifter HER og jeg vil løbende tilføje flere.

Når jeg handler (en gang om ugen), så kigger jeg altid efter datovarer. Finder jeg kød, så ryger det i fryseren og dermed ind i de næste ugers planlægning. Ellers planlægger vi ud fra ugens tilbudsaviser og køber efter årstiden. Husk at komme til bunds i både fryser, skuffe og skabe engang imellem. Der er ofte til et par indkøbsfri uger hos os.

Jeg har her i det nye år tænkt på at forsøge, at lave madplan for 4 uger og handle stort ind én gang om måned og dermed kun supplere med mælk/frugt en gang om ugen. Jeg tror vi kan spare endnu mere på den måde.

HER finder du et eksempel på en helt tilfældig madplan hjemme fra vores køkken. De fleste af opskrifterne finder du her: spaghetti og kødsauce, pizza calzonespinatvafler og burgerboller. Den opmærksomme vil hurtigt se at det er muligt at bruge de samme grønsager hen over ugen i forskellige retter, så alt bruges. Ret opskrifterne til, så de passer med køleskabets ingredienser. Resterne fra retterne er også tænkt ind i retten næste dag. F.eks. bliver en rest ris til stegte ris med grønsager den efterfølgende dag. Imens spaghetti og kødsauce bliver til lækker indbagt pizza. Rester er også altid gode i tærter. Man kan putte næsten alt i tærter, både grønsager og kødrester. En dag om ugen er der “tøm køleskabet for rester dag”.

Skal der spares endnu mere, så er det super billigt med en risengrødsdag eller måske bare rugbrød eller f.eks. spaghetti med hvidløg og persille.

Bag dit brød selv

Om der er penge at spare her kommer selvfølgelig an på hvilket brød i normalt køber. Jeg bager alt selv. Lige fra rugbrød til græskarboller og det er en anden kvalitet man opnår og brødet mætter på en helt anden måde.

P9121725

Lav en køkkenhave

Sidste år havde vi pluksalat, spinat, gulerødder, kartofler og bønner i haven. Krydderurter har vi altid. Det passede stort selv sig selv indtil høstning og gjorde altså også at vi intet behøvede at købe af de grønsager sommeren over.

Vi har lavet højbede af pallerammer, som vi har fundet billigt på DBA og hentet gratis kompost på genbrugspladsen. Faktisk har vi netop indkøbt flere pallerammer, for at udvide køkkenhaven til sommer. Pallerammerne sælges gerne lidt billigere på denne årstid. Ligesom det er billigere at købe ens frø lige efter sommer, når de er på udsalg og gemme dem til næste sæson. Nogle grønsager kan du selvfølgelig også selv tage frø fra og gemme.

Årets køkkenhave startede jeg allerede med i oktober, hvor jeg plantede det første. Nemlig hvidløg. De skal nemlig såes inden vinter, så de kan få frost. Ellers planlægger vi at udvide med løg, forårsløg, flere slags bønner, hvidkål, blomkål, majs og asparges. Af det mere specielle vil vi forsøge os med butternut græskar og melon i drivhuset, hvor vi også har tomat og agurk.

I år har jeg været på en engelsk side og købe mine frø. De havde nemlig gode priser, flere frø i poserne og et langt større udvalg. Jeg har handlet HER, men det er som sagt første gang.

Og brug endelig naturens helt eget spisekammer. Vi plukker bær, kantareller og frugt, hvor vi kan komme til det.

image

Høns i haven

Inden vi flyttede til vores allerbedste knaldhytte boede vi midlertidigt hos familie og derfor var vores høns flyttet i pleje hos min mor. Vi har dog virkelig savnet og ha’ vores egne lækre øko æg og når vi kommer hjem fra Thailand skal hønsegården bygges færdig, så vi igen kan få høns i haven. Hvis man, som os køber øko æg, så er det heller ikke tosset at investeret i et par høns set fra et økonomisk perspektiv. Hos os lever de af køkkenaffald (kartoffelskræl, hanken på en peberfrugt o.s.v.) og hønsefoder. Henover sommeren lever de nærmest kun af køkken og have og det er derfor næsten udgiftsfrit at have dem.

Har du inputs eller ideer, som du synes mangler, så smid endelig en kommentar nedenfor 🙂 Det er jo altid lækkert med inspiration fra andre.

 

Læs mere om beslutningen om at blive hjemmegående HER, hvordan vi får økonomien til at hænge sammen HER og hvordan jeg tjener penge på at blogge HER

 

Find opskrift på // yoghurt boller // birkes // farmors chokoladekage // Spinatboller // rødbede boller //

Image HTML map generator
   

12 kommentarer

  • Vi lever på samme måde som jer, og det er nu ret sjovt at se og blive inspireret af dig. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke Rolle

    Hvis man fx skal lave frikadeller, så riv nogle kolde kartofler i farsen. Man kan ikke smage dem og frikadellerne mætter meget bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Må jeg anbefale madplanuge. Her indtaster du supermarked og får så opskrifter baseret på tilbudsvarer – dem trækker du ind i en madplan som du vil – og herfra kan du endda lave en indkøbsliste. Alle indo kan tilgås fra mobil. Super smart, tids-og penge besparende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Vi har set på vores skraldespande og sortere nu plastik konserves og glas fra, hvilket for vores familie betyder at skraldespanden ikke skal tømmes hver uge men nu kan tømmes hver 14. Dag. Der kan også spares lidt penge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Løgtoppe – altså den grønne “stilk” der er i toppen af et løg, men som man aldrig ser når man bare køber dem i en pose i supermarkedet – smager altså også lækkert i salater, wokretter osv.. Men hos jer er det måske hønsene der spiser dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Gide tips 🙂 vil du fortælle hvor meget i bruger på jeres mad budget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig læsning, herhjemme laver vi også madplaner, og køber basisvare til hele måneden i Føtex første lørdag i måneden. Datovare er også altid et hit.
    Men jeg tror jeg vil til at øve mig noget mere i at supplere kødet op, som du beskriver.
    Glæder mig til at høre hvordan det går med at dyrke hvidkål i køkkenhaven, skal selv i gang med forskellige typer kål i år, er spændt på hvordan det vil gå. Det er jo ikke så nemt at få succes med kål

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rugbrøds opskriften virker ikke ved mig 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg må erklære mig helt og adeles enig