NannaPretzmann.dk
Så kan det aldrig vare..

We made it..

  
Jeg må indrømme, at jeg i løbet af vores mange, mange rejsetimer var i tvivl om vi ville nå helskindet frem. Både pga af meget overtrætte børn, forsinkelser og en heftig sidevind, som skabte en turbulens jeg ingenlunde tidligere har prøvet, da vi skulle mellemlande i Istanbul. Piloten brugte cirka 40 minutter på at cirkle rundt og forsøge at lande inden det lykkedes. Jeg er i mit stille sind glad for at ungerne sov igennem den rystetur. En rystetur så stor, at nogle medpassagerer blev syge af det. Den oplevelse kunne vi meget vel ha’ været foruden. Nu, mange timer senere er vi endelig kommet til Bangkok. Ungerne klarede nu egentlig det hele i stiv arm, selvom gråd og interne søskendeskænderier var en del af kosten. Jeg blev endelig overbevist om at vi har nogle seje tropper, da vores medpassagerer og sidemænd hele vejen fra KBH til Bangkok, roste alle tre til skyerne, for deres dejlige væremåde og evne til at tackle en lang rejse. Bette måsen havde nu også gjort sit for at charme dem, da hun utallige gange legede titte bøh over og imellem sæderækkerne. 

Klokken er nu 22.25 her og vi er helt kvaste faldt omkuld i hotellets store senge. Vi nåede lige ud for at suge lidt af Bangkoks stemning til os inden sengene kaldte. Og vi har selvfølgelig også allerede spiste vores første af mange aftensmåltider i en gadebod. Der er simpelthen noget helt fantastisk over at sidde midt på de asfalterede gaden, på billige plastik skamler i alskens solblegede farver og hører maden syde over wokken i en lille bitte bod på hjul, for herefter at indtage maden midt i byens summen og dufte. Jeg elsker det. 

Jeg må nok også allerede nu bekymre mig for om ungerne kommer hjem og tror de er kongelige. Vi kan ikke gå andet end ganske få skridt før de bliver beundret og klappet på hovederne. Ja de har sågar fået paparazzier. Det skal moderen altså lige arbejde på at sluge, for må indrømme, at jeg har det en smule stramt med at vi (ungerne) bliver genstand for fremmedes linser og kamera. Jeg må indrømme, at jeg finder det ret mystisk. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så kan det aldrig vare..