NannaPretzmann.dk
Hjælp med at opklare mysteriet om Jørgen

Noget om misforstået feminisme

image

Feminisme kan for nogle være et ord, som de næsten ikke magter at tale mere om eller bare bliver afsindigt træt af bare at høre. Ærligt er da, at jeg også nogle gange er træt af alt den diskution om ligestilling og kvindekamp. Men grunden til, at jeg er træt af det, er faktisk at jeg siden at jeg besluttede mig for at springe ud som hjemmegående mor har mødt så mange fordomme om netop ligestilling og feminisme. Jeg er blevet beskyldt for at være med til at ødelægge det for andre kvinder, at skubbe kvinder tilbage bag kødgryderne og at blive et uselvstændigt væsen, som bare er afhængig af min mand og hans indkomst og dermed klart nok ikke i stand til at fungere eller for den sags skyld tænke selv. Og selvfølgelig bliver det også tæsket igennem gang på gang hvorfor i alverden manden ikke kan tage den tjans.

Og pardon my french, så bliver jeg fandme så træt. Mest af alt fordi jeg synes det er tåbelige kommentarer og fordi det ingenlunde er hvad jeg forbinder med feminisme og ligestilling. Jeg synes tværtimod, at det er en kæmpe misforståelse at feminisme går ud på at man SKAL have en karriere og skal stræbe efter topposter.

I mine øjne er det slet ikke det kvindekampen handler om. Kvindekampen handler om så meget mere end retten til at arbejde og skabe karriere på samme vilkår som mænd og blive anerkendt herfor. Den handler om, at man som kvinde (og mand), grundlæggende har lige mulighed og ret til at træffe de valg, som man synes er bedst for sig selv og sin familie. Ikke at man SKAL eller bør vælge en bestemt sti og følge den. Skulle man det, så ser jeg egentlig ikke meningen med selve kampen, for så er den jo bare flyttet fra kødgryderne til arbejdsmarkedet og efterlader altså stadig kvinder uden selvbestemmelse og ret til selv at vælge hvad de vil med eget liv.

Måske er jeg helt galt på den? Men jeg ser ikke mig selv som et uselvstændige væsen, som er afhængig af min mand (vi er et ligeværdigt team, som har taget en fælles beslutning) og som ødelægger det for andre kvinder, som pt har andre ønsker for deres liv end mig. Tværtimod ser jeg mig selv som et produkt af en tid, hvor kvinder er selvstændige og har mulighed for at træffe valg ud fra egne præferencer og ønsker til livsstil. Hvor vi har retten, muligheden og pondus til at vælge hvilken sti vi vil følge. Og hvor der burde være plads til disse valg uden en løftet pegefinger. Uanset om det er på vej til tops karrieremæssigt eller det er i hjemmet, hvor alle ender skal nå sammen.

Mit valg er ikke for alle. Det anerkender og respektere jeg til fulde. Jeg (vi) har valgt ud fra hvad vi føler er rigtigt for vores familie og det tror jeg grundlæggende de fleste familier gør og det er netop det, som man bør og kan gøre. Man behøver overhovedet ikke at være enig i vores valg, men respektere (og droppe jeg-gør-mig-til-dommer-over-dit-liv-kommentarerne) det synes jeg faktisk ikke er for meget at forlange. Jeg synes i hvert fald det er ærgeligt at gøre et selvvalgt ønske til en kamp om ligestilling og at ødelægge det for en hel generation kan jeg næppe tage på mine skuldre.

 

   

3 kommentarer

  • Nu har jeg aldrig studeret feminisme eller diskuteret begrebet med andre, men det lyder sør’me rigtigt i mine ører, det som du siger 😉 Man er saftsumene ligeså stærk en kvinde, når man er hjemmegående, som man er, når man følger normen, så længe man selv har truffet det valg. Dem, der mener, at man ødelægger noget for andre, fordi man vælger, som man gør, bør tænke sig om en ekstra gang og overveje, hvor stærke og frigjorte de selv er. Basta 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    For mig handler feminisme mest af alt om respekt. Hvis så alle kvinder i verden havde taget det AKTIVE og OPLYSTE valg at gå hjemme hos sine børn, så fortjener kvinder stadig respekt for det arbejde de udfører, de holdninger og meninger de har og det de bidrager med til familien og samfundet. Bliver så træt af at høre at feminisme er en bestemt ting, det er lige respekt for begge køn og dem de er. (Er faktisk lidt trist man behøves et udtryk som feminisme da man bare burde have en grundlæggende respekt for sine medmennesker om de så var kvinder mænd handicappede eller noget helt fjerde)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp med at opklare mysteriet om Jørgen