Ulven kommer… – Nanna Pretzmann
Om at elske at være alene..

Ulven kommer…

image

Pædofili er jo på alle måder et sprængfarligt emne, som virkelig kan skille havene og krænge folks følelser udenpå tøjet. Og med god grund, for det er en forfærdenlig forbrydelse med fatale konsekvenser. Derfor vil jeg også gerne understreg at dette indlæg på ingen måder er tiltænkt at underkende netop det faktum.

Under vores lange ferierejse har vi blot flere gange berørt emnet. Selvfølgelig ikke fordi vi var været vidne til det. Faktisk nærmere tværtimod. Vi er nemlig blevet opmærksomme på hvor meget pædofili angsten egentlig fylder i vores bevidsthed og hvordan vi ser spøgelser alle steder. Netop fordi vi har brugt en stor rum tid med mennesker med en helt anden kultur end os.

I Thailand, og ja egentlig også mange andre nationaliteter vi mødte på vores vej, er der absolut ingen usædvanligt ved at røre børn, at give dem et kram, klappe dem på kinden og måske løfte dem op. Altså også fremmedes børn. Både mænd og kvinder gør det. Jeg kan mærke at det sætter gang i noget i mig, når det er mine børn, som er vindere af netop den opmærksomhed. Helt ærligt er det jo ret tabu og egentlig syntes jeg også, at det er voldsomt pinligt at indrømme, men jeg tænker med det samme hvad de mon er ude på. Har de bagtanker. Særligt når det er mænd. Ja faktisk synes jeg, at det er direkte flovt at inddrømme, at jeg nærmest starter med at mistænke, istedet for at tro på det gode i mennesker og at de måske rent faktisk bare godt kan lide børn. Det er selvfølgelig ikke noget jeg skilter med overfor børnene og vi læser da også børnenes signaler. Nyder de opmærksomheden er det ok. På den måde skal det ikke styre os.

Men jeg tror et eller andet sted at vi er nået derud, hvor der er så meget fokus på emnet i medierne, på børns nøgenhed og hvad man må og ikke må og resultatet er at vi bliver lidt kuk kuk. Vi bliver ekstra skeptiske og mistænksomme. Og det er sgu da hammer ærgeligt. Ærgeligt at vi ser ulven uden den kommer. Jeg tror det er en skadelig tankegang, fordi vi altid er på vagt og mistænksomme.

Det er jo for galt at fædre ikke længere kan gå i bad med deres børn uden at frygte at blive mistænkeliggjort, at børn ikke længere kan løbe med røven bar på stranden af frygt for hvem der kigger og at mænd nærmest bliver drevet fra pædagogfaget, fordi der er så stor mistanke omkring hvad de kan finde på.

I know jeg er jo ikke et hak bedre, det indrømmer jeg blankt, men jeg vil prøve at ændre min tankegang. Ikke at være mistænksom og skeptisk hele tiden. For helt ærligt, så synes jeg man bliver helt skør af det og jeg tror ikke det gavner hverken os eller børnene at leve i frygt for hvad der kan ske og den unaturlighed det skaber omkring kroppen. Både børnenes og vores. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at jeg synes man skal smide sin sunde skepsis ud. Det er nærmere en tanke om at lade smukke blomster fylde mere i bevidstheden end stikkende tidsler.

2 kommentarer

  • Lone

    Åh jeg kender det. Vi har selv haft noget i familien men jeg synes jeg gøre meget ud af ik at tænke det som det første netop fordi jeg gerne vil tro det bedste om folk ligesom dig.
    Det præger vores samfund og folk bliver angste. Nu min ældste søn er lige blevet blefri og var med sin søde onkel i biograf og se den gode dino. Han skulle så tisse inden filmen og onkelen går selvfølgelig med ham og toiletdøre står åben. Pludselig udbryder min søn at hans tissemand vender forkert og at onkel skal rette den så han ka tisse. Selvfølgelig vil onkel hjælpe ham men hans første tanke var faktisk indrømmede fuck bare nu ingen meldte ham for pædofili fordi han vil hjælpe sin nevø med hans tissemand

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh jeg kan sagtens forstå han tænker sådan, men et eller andet sted er det jo også helt forkert, når vi er et sted i vores samfund, hvor man frygter at blive misforstået og anklaget.. Jeg har hørt flere mænd sige nøjagtigt det samme. At de er nervøs for de situationer, for tænk hvis det bliver misforstået..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at elske at være alene..