Svesken på disken

Man ved at man har syge børn, når

image

Halvanden uges sygdom rammer vi nu. I de halvanden uge er jeg blevet ramt både på kærlighedskontoen, men altså også på den modsatte, hvor jeg har været så frustreret at jeg har brølet som en idiot.

Den anden dag troede jeg kun at vi manglede at få has på snotten, men 2 skridt frem og 3 tilbage. Hoste og snot er nemlig vendt tilbage på fulde drøn. I skrivende stund spiser jeg rester af jordbærtærte og Netflix kører i baggrunden. Jeg er træt. Virkelig træt. Og jeg håber at vi snart er på den anden side af sygdom igen. Nu har jeg købt ind til ingefærshots og Duolack har været så rare at sende en “bliv rask nu” pakke til os (gave). Så jeg satser på at have jaget baktusserne ud af hytten i nærmeste fremtid. Jeg håber (og be’r faktisk også lidt).

Den anden dag sad jeg skrev på en “man ved, at man har syge børn, når” liste. Den faldt totalt til jorden, da det gik op for mig, at samtlige punkter også er gældende uden syge baryler på matriklen. Seriøst hvem gemmer sig ikke på lokummet en gang imellem. Det behøver jeg i hvert fald ikke syge børn for at gøre. Men nu er den jo skrevet, så i får den lige alligevel..

Man ved at man har syge børn, når 

– man ikke gider skifte trøje, når ungerne er snottet. Der går jo 5 sekunder, så er man snottet til igen. Spild af vasketøj og man er jo alligevel spærret inde bag husets fire vægge.

– man holder laaaange toiletpauser. Faktisk kan man fake sig til number two bare for at få lov at være lidt i fred.

– Joggingtøj er en fast del af garderoben. Ja faktisk en opgradering, for det er da en lille sejr, hvis man har nået at skifte fra pyjamas til sweatpants.

– Når man kan lave en knold i håret i søvne og tørshampoo er ens bedste ven.

 

Og jep her gik det op for mig, at listen måske bare burde hedde “man ved at man er blevet mor, når”.. Hmm 😛

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svesken på disken