Typen der brøler af sine børn – Nanna Pretzmann
Om at være tæt på millionær

Typen der brøler af sine børn

image

Apropos det meget kærlighedsfyldte indlæg fra igår, så kommer der et helt fra den anden skuffe idag. Idag nåede jeg nemlig mit bristepunkt. Der hvor hjernen kogte helt over og bærret for længst var flydt over. 6 dages sygdom med børn som græder (og skriger) døgnet rundt. Gerne på en gang og i højere og højere toneleje, for det der med at vente det er ikke en spidskompetence, og at opfylde tre “akutte” behov på en gang er altså komplet umuligt. Især når man bliver skreget af undervejs og de 3 årige virkelig udfordre grænser.
Min krop føles efterhånden mere som en sur gammel og brugt karklud. Det samme tøj i 3 dage. Fedtet hår og ingen frisk luft. For når de endelig sover, så gør jeg sgu også.
Det resulterede i et sprællemands lignende flip, hvor jeg brølede højt. Ikke bare sådan lidt. Men sådan af mine lungers fulde kraft. Altså så meget som det nu kan lade gøre, når snudeskaftet er fuld af snot og halsen føles som om den snørers sammen hver gang man overvejer at bjæffe. Ud af min tyndslidte stemme kom der blandt andet noget så konstruktivt ud, som “nu er det fucking nok”. Og herefter en maskingeværsalve af andet gøgl, som jeg hverken kan eller vil huske.
Ikke desto mindre havde det effekt. For første gang i 6 dage blev der stille. Sådan bragende og larmende stille og 3 måbende unger kiggede på mig med vidt opsprættede øjne. Lige der havde jeg sgu allermest lyst til at stikke af eller stikke hovedet i busken. Både af flovhed over mig selv og fordi jeg virkelig er brugt. Træt med træt på.
Nu er jeg spændt på hvem af ungerne der først bruger “fucking”. Den kan jeg i hvert fald ikke gi’ BH skylden for 😛 Og så tror jeg lige at jeg tager 5 minutter i fred på lokummet, når farmand kommer hjem og finder overskuddet frem fra nederste skuffe.

Og inden dømmende kommentarer. Ja jeg ved udemærket, at jeg ikke burde brøle. Prøv lige at lukke dig inde i et hus med 3 syge børn i uge. Så er overskuddet bare væk. Det gør det ikke mere rigtigt, men det gør mig til hvad jeg er. Bare et menneske. Nogle gange sker der også af ren frustration over grænseprøvning og manglende hørelse hos tvillinger på knap 4 år.

P.s. Børnene lever i bedste velgående 😛

33 kommentarer

  • maria

    tusind tak for sådan et indlæg. jeg råbte også af min søn idag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tak for dit fantastiske og forfriskende indlæg i denne se-hvor-overskudsagtig-mor-jeg-er-med-speltboller-i-ovnen. Nogengange er overskuddet desværre opbrugt og det er bare sådan som forældretilværelsen også er.. 🙂 Ønsker dig og dine fucking skønne børn en fantastisk weekend 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har alle været der….
    Håber snart du får en pause. Det er hårdt det der <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god bedring. Mon ikke vi allesammen har vores highs and lows i forældrerollen. Jeg er ihvertfald på ingen måde perfekt og det tænker jeg de færreste er;).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tror egentligt bare at din reaktion er en helt almindelig menneskelig måde at reagere på 🙂
    Håber i snart er fri for sygdom 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kender jeg (desværre) godt. Især den der med hvor flov man er bagefter.

    Er der nogen, der kan få mit pis i kog, så er det mine børn, når de lige viser sig fra deres allermest provo og nævenyttige side – og det gør de sgu nogle gange!

    Jeg har ikke den type børn, som hver gang sidder pænt, høfligt og uden at larme ved bordet eller som er totalt medgørlige hver gang det er sengetid.

    De kan sagtens skeje ud, og når de vælger at gøre det synkront, så kan mutti her godt blive tosset.

    Råbe er ikke det jeg tyer først til. Det er det jeg tyer sidst til, når alle mine pædagogiske evner er opbrugt og mit hoved er ligeså … når jeg har været presset, og når jeg har fået nok. Ligesom du fik i den her situation.

    Jeg forstår dig til fulde. Og det er godt manden kan komme hjem og overtage, så man lige kan lade batterierne op igen – nogle gange skal de ikke have mere end et godt langt bad med fred og ro, før de helt klar igen 🙂

    Ønsker jer alle en god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mine børn er præcis som dine og nogle gange så er nok bare nok, selvom vi ikke er stolte af os egen præstation i øjeblikket så tror jeg at det sker for det fleste engang imellem. Rigtig god weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Pyy sådan en dag har jeg også haft. Dog ingen sygdom, men alt det andet. Man kan seriøst få en følelse af at miste forstanden 😉
    Min mand har taget børnene med på legeplads en times tid og det er vist godt for alle parter 😉
    Rigtig god weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha miste forstanden er faktisk en god beskrivelse og præcis det jeg gjorde 😛 Håber du nød din alene tid – det plejer at gøre godt 🙂 God weekend..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det der kender jeg alt for godt… og jeg siger til mig selv hver gang, at nu skal jeg også øve mig i at være lidt mere tålmodig og overskudsagtig. Der er vel ingen mor der synes det er sjovt at komme derud hvor man mister overblikket fuldstændig. Men jeg ville ønske vi turde tale lidt mere åbent om det, for det er vel en naturlig reaktion når man bliver presset tilstrækkelig og over lang tid, det er jo ikke fordi man ikke prøver at beherske sig og kæmpe det imod, citronen kan bare blive presset så meget at det til sidst er nød til at skal ud.
    Ikke dermed sagt at man ikke kan forsøge at ændre noget i/-med sig selv, men noget må man så nok også bare acceptere, og så være god til at undskylde hvis man godt ved med sig selv at man måske reagerede for voldsomt.
    Jeg prøver selv at være god til at sige undskyld til mine børn med det samme, og at det var mig der var dum.
    Andre gange er det måske mere ok og en nødvendighed man bliver nød til at brøle😊
    God weekend til dig og tak for en dejlig indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo netop blevet sådan lidt tabu at tale om.. Skyldes nok alle artiklerne om at børn tager skade af skæld ud osv. Men det ville være skønt med et åbent rum, hvor man kan være ærlig – også om sine brister, for jeg tror de fleste af os kan få nok. God weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det rammer mig fuldstændig. Sådan får jeg det også til tider med en på 6, 3 og 1 år. Man ved udmærket at det ikke er korrekt, men nogle gange får man bare nok😁 Min sundhedsplejerske sagde engang til mig; hvis bare man var korrekt 80% af tiden så skulle det nok godt😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Du får en krammer herfra – og børnene er sq nok uskadte 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Nielsen

    Først og fremmest: god bedring til jer alle sammen;-) dernæst, så mener jeg selvfølgelig heller ikke, at man skal brøle af sine børn (alt for tit), men det er altså også problematisk med børn, som aldrig har prøvet at blive skældt ud. Hvor verden bare falder helt sammen, hvis man bliver sur eller taler bare lidt strengt. Så måske er det ikke så slemt endda at skælde en smule ud en gang imellem, man skal vel også lære, at alle mennesker kan blive vrede og bagefter glade igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tror du har helt ret.. Jeg kommer i hvert fald ikke til at opdrage mine børn til ikke at kende et nej og grænser. At jeg så godt kunne have været en kende mere konstruktiv i fredag er vist en anden sag 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    God bedring til jer alle.

    Nej nej. Man skal ikke råbe af sine børn, men man må altså gerne vise sine børn der er menneskeligt at fejle og at man nogle gange kan få nok. Det er jo heldigvis lavet masser ad undersøgelser som viser at det skal mere end lidt skæld ud til i sjældne tilfælde før der giver at på sjælen. Det handler jo om hvad du gør størstedelen af tiden og hvordan du håndterer din svipser bagefter.

    Jeg synes ikke du har noget ar skamme dig over, men håber manden hsr givet dig et kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skreg af min datter (9 måneder) for en uge siden. Og jeg er ikke stolt af det, men jeg kunne ikke mere. Jeg har så kysset og krammet hende i en hel uge (lidt mere end jeg plejer), og jeg tror hun lever i bedste velgående og har tilgivet mig. Og hun kommer nok til det igen, for jeg er kun et menneske, jeg er kun en mor. Jeg er ikke wonderwoman eller Mary Poppins.

    Kram og tak for et ærligt indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg krammede også ekstra på dem bagefter 🙂 Selvfølgelig ved de at de er elsket. Det siger vi ofte herhjemme og kys og kram er mere hverdag end mentale sammenbrud hos mig 😛 Men du har helt ret.. Det sker engang imellem og det er nok heller ikke sidste gang.. Kram på dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har råbt af min baby da han var 7 mdr fordi han ikke ville ligge stille for nr hundrede gang og jeg fik ondt i håndleddene når han drejede sig. Bare lige så du ikke føler dig alene med det, selv om det ikke er meningen, så er det også bare hvad der kan ske:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fucking fantastisk! 🙂 🙂 Det er jo det der sker! Dine børn overlever, og så må du smide voksen-kortet når du skal argumentere for hvorfor de ikke må sige “fucking” når du må! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heh, det kender jeg godt… jeg skrev for et stykke tid siden et indlæg om det bedste og værste ved at være hjemmegående, og én af de ting, der kom på listen over de værste ting var, at man skælder mere ud. Når man har børnene hjemme 24/7 (om det er fordi de er syge, hjemmepasset, bare har en fridag eller noget het andet er ligemeget) har de HELE DAGEN på at bryde ned din tålmodighedsgrænse, så når ulvetimen kommer er det altså mutti her, der flækker tænder :p Man skal også bare huske sig selv på, at grunden til at man kommer dertil er fordi man har givet så meget af sig selv til de her børn hele dagen – hvilket jo er en rigtig god ting! Hvis du overhovedet ikke er en liiiiille smule træt efter en hel dag med børn, you ain’t doin’ it right 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har før skrevet det.. Det hårdeste job jeg til dato har haft er at være hjemmegående 🙂 Også klart det bedste.. Men ja jeg bliver sgu udfordret i øjeblikket..
      Halleluja for dem med tonsvis af tålmodighed, som aldrig skælder ud. Jeg er bare ikke en af dem (abe som holder sig for øjnene)..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også råbt af min søn. Og ja vi ved godt det ikke er gavnligt, men vi kan sgu ikke altid være overskuds-agtige hele tiden. Jeg håber du fik dine 5 toilet-minutter. De eneste rum hvor man kan være bare nogenlunde alene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være tæt på millionær