NannaPretzmann.dk
Polka dots for the win (og spare tip til Asos)

Om skumfiduser på fødderne og velfornøjede unger

image

Faktisk er jeg netop kravlet under dynen. Egentlig ret tidligt, men alle de andre snorkbobler allerede. Forståeligt, for børnene vågnede cirka 5.30 og vi har nærmest været på farten lige siden. De var godt trætte og efterspurgte allerede deres seng første gang i eftermiddag.

Det øs sjask regnede, da vi stod op og det fortsatte det faktisk med indtil henad 9 tiden. Dyreparken åbner ved en 10 tiden og vi kan hente vores morgenmad fra kl 9 ved bageren, lige uden for vores dør. Altså for os er det nok nærmere brunch, men bevares måske er der et snert af misundelse at spore hos mig. Tænk hvis man sov så længe 😛 Da klokken ramte 9 trillede vi ind på parkeringspladsen foran Dyreparken, efter en lang køretur rundt i området, hvor vi blandt andet besteg et bjerg.. Eller fjeld?! Jeg er ikke sikker på den korrekte betegnelse, men højt var det. Ungerne mente ny faktisk i kørte i skyerne, men mon ikke det bare var tåge 😛 Ikke desto mindre er her enormt smukt.

image

Vi hentede morgenbrød og spiste rundstykke, som duftede af kanel, med nutella inden vi gjorde os klar til at kaste os ud i nye eventyr. Dyreparken er koloenorm og som jeg skrev på Instagram, så er det gået op for mig, at man umuligt kan nå igennem på 3 dage. Der er så meget at prøve og se. Det sjove er egentlig, at parken ikke føles enorm, fordi den er delt ind i områder og store dele er henlagt til smuk natur. Det er jeg jo, ligesom mit moderlige ophav, en sucker for. Mine skanker har været på (over)arbejde og er simpelthen så ømme, af at vade rundt i et noget mere kuperet terræn end vanligt. Zilje har fået skumfiduser på fødderne, som hun siger. Jeg ville mene det er en vabel, men hun insistere på at det er en skumfidus på hendes hæl og det kan vi da også godt kalde den for min skyld. Omend det ødelægger lidt mit billede af den pose skumfiduser jeg har liggende ude i skabet.

Selvom vi er i Norges land, så er mit shoppegen ikke gået i stå. Slet ikke efter at jeg opdagede et listige trick til gode besparelser ved Asos. Læs mere om det HER. Og apropos skumfiduserne, så overvejer jeg stærkt om jeg skal smugle dem med ind under dynen, imens jeg plejer Asos igennem for gode kup.

 

Vores tur til Norge er sponsoret, men det er dette indlæg ikke.

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polka dots for the win (og spare tip til Asos)