Forresten da også #14 – Nanna Pretzmann
Om at vågne kl 8 og spiser is til morgenmad

Forresten da også #14


– Er det så egentlig lidt crazy at have set en hel sæson af Gilmore Girls på 2 dage på Netflix? Der er jo “kun” 22 afsnit, så det er vel ok.. Især da den hovedsagligt blev set med indtagelse af is.. Og cola.. Massere af cola.. 

– Ville jeg putte pigerne tidligt efter deres tur i Fårup, da vi skulle tidligt ud ad døren idag. De returnerede tjenesten ved at være krop umulige og rendte ud af sengen mindst 27 gange. Den mindste præsterede endda at hive sin ble af og tisse i sengen. Velkommen hjem, sagde moderen 😛

– Får jeg lidt ondt i maven af at undvære mine piger, selvom jeg nyder min alene tid. Men jeg ved jo også at de hyggede sig og det er jo det vigtigste. At se deres smil og høre deres grin rocker min verden og gør den til et bedre sted. 

– Har jeg et kæmpe sår ved øjenbrynet. Det startede som en mikroskopisk knop, som muligvis kunne udvikle sig til en bums. Jeg skulle absolut trykke på den og smadre min hud, så jeg nu istedet for en utydelig knop er endt ud med et krater. I can’t help myself. Bumser virker som magneter på mig. Det er klamt, I know.

– Den bedste ting jeg har gjort i mit liv er at blive mor. Det lyder vildt corny og sådan lidt for meget agtigt. Men det er virkelig sandt. Jeg er simpelthen så stolt af de 3 troldebørn og ærligt forstår jeg slet ikke hvordan i alverdens jeg har kunne spytte sådan nogle ud. 

– Har jeg købt et citrontræ. Det var en pludselig indskydelse, som blev til en besættelse og endte med en tur i Plantorama. Træet sætter massere af blomster, der kommer små citroner, som så bliver sorte og falder af. Jeg fatter ikke hvad jeg gør galt?!

– Er jeg latterligt forelsket i DENNE kjole fra Stine Goya og DENNE taske fra Saint Laurent. Det er helt tosset, men man vælger jo ikke selv hvem man falder for.. Vel?! Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg altid evner at sætte mig lun på de knap så budget venlige ting.

– Har jeg fået “bare fordi” blomster af min søster. Det er den bedste slags jeg ved.. Og jeg hylede da jeg fik dem.. Jeg åbnede i øvrigt døren i nattøj og med farve på øjenbrynene, da blomster pigen ringede på.. Og insisterede på at hun måtte være gået forkert.. Haha sikkert et kønt syn.

– Faldt Sigga forresten i søvn kl 21. 2 timer over normal sengetid. Mission failed big time 😛

– Overvejer jeg en klipning til en page. Jeg har haft det før og var ret glad for det. Men jeg har endelig fået så langt hår, som jeg har drømt om, så nu er jeg bange for at fortryde. Til trods for at jeg er skide træt af mit lange garn.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at vågne kl 8 og spiser is til morgenmad