Jeg skal til Afrika!! (Plus et dilemma)

Nederdel fra Asos, T-shirt fra Asos og sandaler fra Vagabond.

En aften, hvor vi spiste pizza på terrassen i Grækenland dumpede en invitation ind ad brevsprækken til min mailboks. Ikke en hvilken som helst invitation. Men en invitation til min fars bryllup og det værende sig i Afrika i november. Invitationen var “selvfølgelig” gældende for hele min lille familie. Men da den første spænding havde lagt sig, gik det op for mig, at min mavefornemmelse ikke var helt rigtig. Turen var og er på 6 dage. Dvs 2 dage går jo egentlig med at rejse, så 4 dage i Afrika. I en Camp ude på savannen og med en fest, som måske egentlig ikke ville være særlig børnevenlig.

Jeg vendte situationen med pigernes far og vi var egentlig ret enige om at det nok ikke ville være for pigernes skyld, hvis de kom dem med. Måske hvis det var længere tid – rejsetiden ved vi højest sandsynligt vil slå dem ud ad kurs og at de skal bruge lidt dage på at komme ovenpå igen. Campen eller bryllupsfesten er ikke på deres præmisser, så faktisk blev vi enige om at jeg tager afsted. Jeg har aldrig været så længe væk fra mine børn før. Maks et par overnatninger i træk. Jeg ved at de vil være i fuldstændigt trygge hænder hos deres far (og mormor nogle dage, da han jo også skal arbejde). Men samtidig med at jeg glæder mig til at skulle se freaking Afrika, så føles det også angstprovokerende at skulle være så længe væk fra dem. Og jeg har altså både lidt en klump i maven og dårlig samvittighed. For kan de nu undvære mig?! (Og kan jeg nu undvære dem?)