NannaPretzmann.dk
Om Jettegrytter, elge karbonader og skovjordbær

Om at holde ferie med børn

image

I skrivende stund holder vi på kajen i Kristiansand og venter på vores lift til Hirtshals. En skøn mine ferie er ved vejs ende og jeg skal ærligt erkende, at jeg er mere træt end da vi tog afsted. Det er jo hårdt at holde ferie i børnehøjde i en Dyrepark med fuld fart frem dagen lang. Ferie har ligesom fået en anden betydning siden vi blev berigede med tre poder. Engang betød det, for mig i hver fald, at sove længe og lave så lidt som muligt. I øvrigt gerne krydret med en god sjat alkohol.

Nu betyder det som regel at stå umenneskeligt tidligt op og være enormt aktiv. Et godt billede herpå er en pool, hvor jeg før ville ligge på den lade side og stege på en solstol med en god bog. Og egentlig ikke tænke så frygteligt meget på andre end mig og mine behov. Nu løber jeg nærmere rundt om føromtalte pool og forsøger at forhindre uheld, alt imens jeg konfliktmægler, trøster, puster på skrammer og deler kysser ud. Misforstå mig ikke. Jeg gør hjertens gerne det hele og mere til for mine poder. Men ærligt så er jeg sgu træt ovenpå sådan en “ferie” og trænger til en rigtig en af slagsen. Det er jo hårdt at være voksen 😛

Tilbage til kajen, så har netop jeg netop slugt en søsygepille og håber på ikke at erhverve en omgang søsyge. Det blæser ret heftigt her på land og søstærk er nok ikke et ord man ville bruge til at beskrive mig 😉 Det bliver spændene! Egentlig er det mystisk at søsyge/køresyge tilstanden er vendt tilbage. Jeg har ikke haft det sådan siden jeg var barn. Nu kan jeg knap dreje rundt om mig selv uden at få kvalme. Jeg er ikke specielt vild med at sluge piller for alt muligt pjat værk, men ærligt, så orker jeg ikke en omgang bræksyge samtidig med, at jeg skal holde styr på de føromtalte poder, så den holdning slugte jeg sammen med føromtalte pille 😛

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Jettegrytter, elge karbonader og skovjordbær