Om at vågne kl 8 og spiser is til morgenmad – Nanna Pretzmann
En ret impulsiv beslutning

Om at vågne kl 8 og spiser is til morgenmad

image

Jeg er alene på fortet idag. Ungerne tog med deres far hjem til farmor og farfar igår. Idag skal de i Fårup Sommerland og jeg er sikker på at de får en fantastisk sjov tur. De lød i hvert fald i hobla, da vi snakkede i morges 🙂

Imens vil jeg flade helt og aldeles ud og lade op igen. Som jeg har skrevet om mange gange før, så er jeg typen som er skruet sådan sammen, at jeg har stort behov for alene tid til at lade op engang imellem. Ellers bliver jeg sådan lidt kuk kuk og tvær at være sammen med.

Igår brugte jeg min alene tid på at forberede lidt indlæg til bloggen inden vi tager på ferie. Jeg kommer stadig til at blogge live fra Kreta, men fredagskagerne og søndagsopskrifterne er altså produceret hjemmefra 😛 Idag skal jeg have pakket det sidste inden vi imorgen skyder ferie igang med en tur til Lolland, efterfulgt af en dag i KBH inden vi træder på flyveren til Kreta. Det bliver skønt er jeg sikker på og jeg glæder mig som et barn til is. Eller bare mig til is egentlig.

Jeg benyttede lejligheden til at sove helt til kl 8, kun afbrudt af en chokeret opvågning kl 6, hvor det gik op for mig at jeg ikke havde overhørt børn og at jeg kunne vende mig om og sove videre. Så det gjorde jeg jo.. Kl 8 er altså ualmindelig sent her i huset, hvor mindste beboer oftest insistere på at morgenen starter imellem 5 og 6. Suk min B menneske hjerte lider altså lidt under de a menneske tendenser 😉

Morgenmaden bestod af en omgang vaniljeis med karamel, jordbær og chokoladekrymmel skyllet ned med en pepsi. Bare fordi jeg kunne. Idag tror jeg også en middagslur kommer på tale. Bare fordi jeg kan.

Forresten så er jeg på snapchatten og instagram det meste af ferie. Følger i med der? Hvis ikke så er navnet mit Tvillingernesmo på snappen og tvillingernesmor.dk på Instagram 🙂

2 kommentarer

  • Henriette

    Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der kan have det sådan og ikke mindst erkendt OG anerkendt ved mig selv at have det behov. Så kan det godt være at solen skinner og der er sunde boller i fryseren – men jeg vil bare have lov at spise is og netflixe The Americans. Basta. ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ret impulsiv beslutning