NannaPretzmann.dk
Vi juicer med på sundhedsbølgen + juice opskrifter

Sidste dag i ferie boblen

image

Under parasollen til højre for poolen på mit alt for orange håndklæde ligger jeg i skrivende stund og nyder den svage brise. Jeg opholder mig stadig oftest i skyggen og plejer mit udslæt i håb om det hurtigt returnere til, hvorend det kom fra. Det vokser ikke mere og det må da betyde fremgang. Håber jeg.

Det er vores allersidste timer, i vores vidunderlige ferie bobbel, inden turen atter går mod DK. Her er varmt, skønt og vi var spist alt for mange is. Hvis altså man da kan det?! Jeg ved ikke om jeg helt er klar til at slippe ferie mode helt, selvom jeg kan spotte hverdagen venter ganske kort forude. Måske pigerne og jeg tager et par dage endnu, når vi er hjemme igen. Deres far skal på arbejde, så der går den altså ikke.. Men vi kan jo ligeså godt udnytte det her hjemmegående noget til fulde.

Ferien har været spækket med gode stunder, glade ungerne – også sure, men dem gider vi ikke huske på. Min hukommelse er nemlig ofte lidt selektiv og har tendens til hurtigt at glemme de trælse øjeblikke og erstatte dem med positive øjeblikke. Men det er jo heller ikke det værste der kunne ske, altså at få glansbillede agtig ferie minder 😛

I poolen plasker de store på livet løs, imens de lystigt plager om en is. Egentlig ikke fordi de behøver at plage. Jeg er ret let at overtale. I hvert fald til is på ferier 😉 Den bette dasker rundt og plukker lidt blomster. Smider sandalerne hvert 5 minut, for hurtigt at konstatere med et av, av, av, at fliserne stadig er ligeså varme og at sandalerne må på igen. Ud over det bruger hun store mængder krudt på at charme sig til slik, flyveturer og kram i restauranten, hvor hun og hendes smil er svært populær.

Jeg håber at turen hjem går nogenlunde gnidningsfrit uden de store forsinkelser. Vi flyver lidt tosset i forhold til ungernes sengetid, men billetterne var så tilpas billige, at vi sprang på alligevel.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi juicer med på sundhedsbølgen + juice opskrifter