NannaPretzmann.dk
På gensyn verdens bedste farmor

Når skilsmisse bliver en realitet

Vores kærlighed til hinanden er allermest igennem vores forbindelse af børnene. Det er ikke nok til at bære det hele alene.
Vi har råbt, skreget og grædt, indtil der bare blev stille. Faktum er at det bare ikke duer. Det har det ikke gjort længe. Det trækker tænder ud og gør ondt helt ind i hjertet.
Et sted hen af vejen blev vi allermest venner og mistede vores gnist. Vi har kæmpet for at finde tilbage til det der var engang, men det er ikke lykkedes og et sted hen ad vejen gav vi vel op. Lod det hele stå til og måske var det halvhjertede forsøg, når vi forsøgte.
Det føles som om, at jeg har forsøgt at træde vande så længe, at jeg har mistet pusten og viljen til at kæmpe mere. Jeg føler mest af alt at jeg drukner, og selvom jeg altid har forsvoret at mine børn ikke skulle være skilsmisse børn, så må jeg nok indse at det er der vi er nu. At jeg skal være alene. Bare ordet får tårerne frem i øjnene. Det var jo ikke sådan vores familie skulle være. Vi kommer begge selv fra brudte hjem og det var ikke det jeg ønskede. Ikke det jeg troede på den dag vi startede en familie sammen.
Det er så let at pege fingre og give skylden videre, men når alt kommer til alt er der ikke kun en at bebrejde. Vi har været to i det her forhold og altså også to om at fejle. Det er skide svært at huske, men jeg forsøger.
Det betyder ikke at det er let. Allerbedst kan jeg beskrive det som at min hjerte er knust i titusinde stykker, nøjagtigt som et spejl som går itu. Drømme, tro og håb for fremtiden er gået i stykker og jeg skal nu i gang med at samle stykkerne op. Vreden har jeg efterhånden givet slip på. Den føltes længe, som om den kunne æde mig op, hvis den havde fået lov. Jeg forsøgte at holde den i skak, for den bringer intet godt med sig og er vel egentlig bare et udtryk for bristede drømme, mange uløste konflikter og et unødvendigt behov for at placere skyld. Men knust hjerte og vrede er ikke alt beslutningen førte med sig. Med den kom også ro, en lettelse og enighed. For pludselig var det egentlig lettere at omgåes. “Forholdet” er ikke med i puljen længere og vi kan fokusere på børnene og deres behov. Og med 3 så små er der massere at se til.
Det er efterhånden ved at være måneder siden at det hele begyndte. Altså at vi nåede starten på enden. Faktisk boede vi ikke sammen inden vi tog hverken til Norge eller Grækenland. Men vi var begge fast besluttet på at pigerne skulle have de ferier, som vi havde stillet dem i udsigt og at de ikke skulle mærke noget til situationen. Så måtte vi pakke uenighederne til side og få det til at fungere for alles, men mest af alt for deres skyld. Og det gjorde det også. Fungerede. Det fungerede bedre end jeg kan mindes vores forhold har gjort i flere år. Måske fordi vi var afsted som et team om vores børn. Som venner, der begge ville det bedste for dem de holder allermest af. Ingen forventninger til hinanden, om tid til forhold eller noget helt tredje. Fokus på børnene i deres vågne timer og ego tid, når de sov.
Under ferien i Grækenland – lige nøjagtig i midten af den – blev den endelige beslutning truffet. Under den lune stjernehimmel på terrassen besluttede vi at nok er nok. Dybt ironisk, at så hård en beslutning blev taget i så smukke omgivelser. Men vi skal være glade og det gør vi ikke hinanden længere. Faktisk gør vi lige det modsatte. Det lyder så let, men det er det ikke. Det er pisse svært og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på at vores lille trold ikke engang vil kunne huske at hendes forældre har været sammen. Så lille er hun. Ikke engang to år endnu. Det giver en kæmpe klump i maven, som jeg ikke kan få til at forsvinde.

image

Image HTML map generator
   

53 kommentarer

  • Veronica

    Sejt kæmpet og godt klaret at I kommet ud som et team for børnene på den anden side(det er langt fra en selvfølge) 👍
    Gik selv fra tvillingernes far i foråret og synes virkelig noget af det hårdeste var de knuste drømme for ens familie og hvordan ens børn skal vokse op, som du beskriver rigtig flot.
    Håber det bedste for jeres familie ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg føler SÅ meget med dig! Jeg står også midt i “skilsmisse”, og her er børnene 3 år og 1 år her den 26., og han har fundet en anden, det er psykopat hårdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Tænk at noget så svært kan beskrives så flot. Jeg kan kun forestille mig hvor svært det har været for dig at skrive dette indlæg.
    Jeg synes det er flot i er nået til enighed, at det ikke skal gå ud over jeres børn. Jeg er selv skilsmissebarn – og det var på den rigtige grimme måde! Jeg håber i kan hjælpe hinanden igennem den næste, svære tid og finde en ordning så jeres børn også kan mærke at det er bedst på den måde. Mange varme tanker til dig i denne svære tid ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Mor-P.dk

    Øv Nanna sikke et trist indlæg. Trist på mange niveauer.
    Jeg sender mange gode tanker til jer helt oppe mod nord – og de bedste ønsker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej altså !!! Hvis Jeg kan hjælpe med noget; råd, støtte, whatever så sig til !!!!! Been there done that ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Har ingen erfaringer selv men vil ikke smutte uden at give et kram og et held og lykke. Husk på når du er aller længst nede at du kommer op igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Nanna,
    Jeg sad med tårer i øjnene igennem dit stærke indlæg. Det gør mig ondt at du/I skal igennem det…
    Jeg er sikker på det hele lysner. Du virker som en stærk kvinde med hjertet det rigtige sted ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kæmpe krammer herfra. For et år og 6 dage siden var det mig der stod i samme situation – vi havde bestemt at vi ikke skulle bo sammen mere – det var kommet snigende i et halvt års tid, vi have arbejdet på det i tre måneder – det lykkedes ikke. Det gør naller, bristede drømme, håb og planer – man skal pludseligt til at redefinere ikke bare sig selv, men også sin familie og fremtiden. Her lige over et år efter gør det stadig ondt i perioder, andre perioder er nemme og dejlige – men jeg får dårlig samvittighed overfor ungerne (tvillinger på 6), fordi jeg synes det er dumt de ikke kan have deres mor og far på samme tid. Jeg savner nærvær, kys og kram – og hvornår bliver man egentligt klar til det igen, jeg troede jeg var klar, men blev forladt efter fire måneder – av min arm den sved – måske var jeg bare ikke klar til det, måske var han ikke?
    Skilsmisse sucks, men jeg tror på vi kommer bedre ud på den anden side. Mit vigtigste mål har været det gode samarbejde mellem de voksne. Når vi har kunne beslutte ikke at bo sammen, så er vi også voksne nok til at få det til at fungere efterfølgende – ja der skal sluges en kamel i nu og næ, men det gør jeg gerne og jeg er ved at være god til det.
    Er sikker på i kommer godt igennem – men det tager tid. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Varme tanker til dig<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Kæmpe knus. Det giver tåre i øjnene at læse din beretning. Men du er en kvinde med ben i næsen og skal nok klare det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det er jeg virkelig ked af at høre, det må være forbandet hårdt! Godt I kan være et godt team omkring børnene,selvom det bliver en meget hård tid for jer alle. Sender mange varme tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Luise

    Puha, hvor gør det ondt at læse! Håber snart i er igennem det og kommet godt ud på den anden side! Kæmpe knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yesica

    Hvor er det hårdt at læse, og samtidigt hvor ser jeg mig selv om min eks, samt vores skønne piger. Men selvom det har været sindssygt hårdt, for os alle sammen. Så er vi kommet godt på den anden side, og x og jeg har ikke været så gode før som vi er nu. Så det er først mu efter 1 år at vi begge kan trække vejret dybt og kigge hinanden i øjnene og vide at det her var den bedste beslutning, ikke kun for os, men også for vores skønne børn. Så du/I skal nok klare det, det bliver ikke nemt og det bliver hårdt, men lyset er for enden af tunellen og så bliver det hele godt.. Det lyder måske lidt naivt men det har hele tiden været min mantra. Bare at kigge på mine unger og vide at de har nu 2 forældre som er glade HELE tiden er det hele værd❤️❤️ Held og lykke til jer alle sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    ❤️ En kæmpe bunke kram din vej, seje kvinde.
    Hvor er det sejt og stort, at du deler noget så privat med os. Ønsker dig alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 Åh Nanna.. Føler med dig og håber i kommer godt igennem hele vejen til i er hele igen allesammen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av, det gør ondt at læse. Men det lyder som om, I har taget den rigtige beslutning, selvom den er svær <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Av for den, det gjorde ondt at læse. Ønsker jeres familie det bedste, også selvom mor og far ikke er sammen. Virtuelt kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sender dig en masse tanker og håber du giver dig selv lov til at være pisse ked af det. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være. Knus Nana 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Puha…!! Det er jeg ked af at høre!!
    Det er bare ikke det man drømmer om…
    Min kæreste og jeg er blevet enge om, at indtil vores yngste barn er to år, så må vi slet ikke tænke på at gå fra hinanden… Ikke at det er aktuelt, men vi har vendt det. For livet med små børn kan være hårdt – meget hårdt!
    Det skal lige siges at vi indtil videre kun har Frida på snart to år, men planlægger flere…
    Om vores ‘regel’ holder hele vejen kan ingen jo vide… Men jeg håber! – ikke bare på at den holder, men at det aldrig bliver aktuelt!
    Jeg sender kærlige tanker jeres vej…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Mange tanker herfra
    . Det er simpelthen ikke sjovt og det med ikke at skulle skilles tror jeg er tanker vi næsten alle har. Realiteten er jo bare at for mange af os ender det alligevel sammen.

    Dejligt at læse i lader til at formå at køre partnerskab omkring børnene. Håber også at set rent økonomisk lykkes – ved ikke om du fortsat kan gå hjemme. Håber du kan leve af Bloggen så.

    <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Håber alt det bedste for dig, og så meget på at du du fortsætter din blog. Det har været fantastisk at følge dig og til stor inspiration. Men som med dig, er vi MANGE andre der står med samme smerte med små børn og brudte drømme og parforhold. Din åbenhed har givet os så meget. Det bliver bedre dag for dag, måned for måned… det at være tro mod sig selv og livsglæden vil på sigt smitte af på børnene. Jeg er modsat et produkt af at forældre bliver sammen for børnenes skyld. Det er ikke lykken, man lærer at leve med, ikke den man “ikke kan leve foruden”. Vel skal man kæmpe, men ikke for enhver pris. Man skal have sig selv med og tro på det. Det er så vigtigt at give sine børn det med. Din lykke vil betyde alt for dem. Smitte af på dem. Er sikker på du er den mest fantastiske mor, ønsker dig alt det bedste – og tror på, dag for dag bliver det hele bedre 🙂 Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3
    Mange, mange tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det gør mig ondt, et er sådan en svær beslutning. Men er sikker på at vil klare samarbejdet så godt, at børnene får en gladere mog og far.
    Det var også et nederlag for mig at blive skilt, men heldigvis går livet langsom videre, og man vender op til overfladen igen på et tidspunkt. Kram Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristina godiksen

    Du er en stærk pige Nanna… Det bliver hårdt, men jeg kan love dig det bliver bedre.. Som du selv siger er der allerede et andet overskud end før. Børnene har heller ikke godt af forældre der skændes og så videre, de har brug for forældre der kan samarbejde Og hvis i skal være fra hinanden for at kunne samarbejde bedst muligt, så er det jo sådan det er. Jeg sender de bedste tanker til jer alle 5. Det skal i nok klare det her. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Mig og min datters far gik fra hinanden da min datter var 1 år og 8 mdr. Jeg troede livet var slut. At jeg havde toppet, at nu var alt kun ned af bakke.. Trods jeg hurtig “kom over ham” så var min drøm, håb og kernefamilie død!! Jeg savnede alt undtagen ham. Det lyder hårdt at sige. Men en dag vågnede jeg ligesom op og opdagede jeg var mere glad, jeg var rolig, jeg var så meget mere mor på den rigtige og fede måde..

    Fra den dag gjorde det mig absolut intet at min kernefamilie bare ville blive en anden slags kernefamilie. Mine drømme kunne sagtens indfries men på en anden måde. Jeg blev lykkelig og jeg blev mig selv.
    Så det er en hård tid og bliver det ved med at være det næste stykke tid men man klarer den altid specielt med sine børn om sig 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Nanna…. jeg sender dig en kæmpe kramme-tanke.
    Det er så svært når man når dertil…
    Jeg står der selv.
    Den ene dag er jeg total “ovenpå” og ved i min mave at det er det rette. Den næste dag er jeg i tvivl om vi virkelig ikke bare kan klare det – for vores barn.
    Men det kan man ikke. Det SKAL man ikke.

    Som en anden skriver længere oppe – i er stadig en familie (kernefamilie) men det er på en ny måde.
    Og det bliver helt okay og endda rigtig godt, når bare i samarbejder. Og det lyder det til i er super til.

    Alt godt til jer alle ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På gensyn verdens bedste farmor