Du var let at elske & tung at miste

Og hvad så nu?! Hvad er næste skridt?

image

I kølvandet på mit indlæg om, at vi går fra hinanden, fulgte en del spørgsmål omkring vores situation. Mest hvad skal der så ske nu? Skal du fortsat være hjemme med ungerne? Hvordan skal det økonomisk hænge sammen? Osv.

Langt de fleste ganske velmenende og bekymrende på vores vegne. Jeg har dog også fået et par spidse og direkte flabede kommentarer omkring det at være hjemmegående, min økonomi og det at gå fra hinanden. Og helt ærligt – de røg lige så hurtigt ud, som de kom ind. Direkte i spam. Jeg svarer hjertens gerne på spørgsmål, men jeg “skylder” ikke at lægge mit fulde budget til rådighed for alle. For mig er økonomi en privat sag og sådan forbliver den også. Ej heller skylder jeg at forklare noget om mit valg om at være hjemmegående og allersidste nej jeg er ikke sammen med pigernes far igen. Jeg ville aldrig offentlig gøre den slags beslutning, hvis ikke det stod hundred procent fast. Det er ikke clickbait, men desværre den skindbarlige sandhed om den situation vi står i. Jeg lyder sikkert som en sur kælling lige pt, men jeg er ikke et sted i mit liv lige nu, hvor jeg overhovedet orker at begynde at forklare voksne mennesker hvad almindelig pli og god overførsel er. Derfor virker delete ganske glimrende, for jeg har simpelthen ikke overskud til den slags, når jeg ikke engang føler jeg helt selv hænger sammen og alle følelserne sidder udenpå tøjet. Det såre mig helt ærligt bare.

Nå, men væk med den dårlige stemning. Jeg vil hjertens gerne dele lidt om hvad fremtiden bringer for mig og mit trekløver. I hvert fald lidt af det jeg ved. Jeg satte nemlig i sidste uge en særdeles vigtig underskrift og vi flytter om et par måneder til Aalborg. Til det dejligste rækkehus med et lille frimærke af en have. Et skønt sted, som jeg er sikker på vil skabe nogle dejlige rammer, for en frisk start. Ungerne ved det ikke endnu. Jeg tænker at fortælle dem det, når det kommer lidt nærmere, for jeg tror det bliver en smule abstrakt for dem og pt sker der så meget nyt, at der ikke er nogen grund til at læsse mere på den vogn. Vi har alle brug for ro, tid og tilvænning i vores nye familie struktur.

Mht det med at være hjemmegående, så er der ingen ændringer på den front. Pigernes far og jeg er stadig helt enige om at det er det bedste valg vi har taget. Især for vores ene pige i forhold til den kæmpe udvikling, som vi har set hos hende og vi vil samarbejde alt det vi kan for at det fortsat kan lade sig gøre. Og vi har da også selv fundet frem til en dele ordning, som vi begge er tilfredse med. Vi vil rigtig gerne begge have et godt samarbejde omkring børnene og mest af alt ikke være uvenner. Selvom det til tider trækker tænder ud, når følelserne spiller en et pus, så har jeg en kæmpe tro på, at vi kan få det her til at fungere optimalt.

Omkring økonomien, så er bloggen vokset en del det seneste halve år og derfor er den altså pludselig blevet en noget bedre indtægt end jeg nogensinde havde troet eller turde håbe på. Dengang jeg startede med at blogge for snart 2,5 år siden anede jeg ikke engang, at man kunne tjene en rød reje på det. Nu springer jeg altså ud som halv professionel blogger. Ganske skræmmende, men altså også pænt sejt, at kunne tjene til dagen og vejen på ens hobby 😀

   

17 kommentarer

  • Ardi Bak

    Hej Nanna
    Vil bare lige sige at det sagtens kan lade sig gøre at have et godt samarbejde forældre imellem selv om man ikke er sammen mere. Det tog os godt nok lidt over et år fra vi gik fra hinanden til vi fik et godt samarbejde, nok mest pga følelserne og skuffelserne i starten. Jeg håber at I hurtigt finder en god måde at komme videre på.
    Hilsen Ardi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej 🙂
    Er ked af I er gået fra hinanden. Det er skide hårdt, også selvom man er enige.
    Jeg er helt enig i den forrige kommentar om at man sagtens kan have et godt samarbejde osv, for nogen tager det tid og for andre er det der bare med det samme. Min eks og jeg besluttede os for at det bare skulle spille for vores søn kan ikke gøre for vi ikke kunne sammen længere.
    Vi har fra dag 1 haft det BEDSTE venskab, vi er tit sammen, taler sammen dagligt om ALT. Min nye kæreste og eks er også blevet venner og mødes over en øl eller andet, de har endda startet et samaritterkorps sammen, min eks har ingen kontakt med sin egen familie så han er en del af min. Han kommer jævnligt hos min familie, både når han har min søn og når han ikke har. Tilmed er han også blevet en del af min nye svigerfamilie, min svigermor har de sidste 2 år inviteret ham med til jul hos dem osv. Jeg har fået 2 piger med mine nye kæreste og specielt den store er HELT PJATTET med min eks. Hun er 2.5 og tager nogle gange med storebror hjem til far. Når han besøger os sidder hun klistret fast på ham fra han kommer til han går…

    Hvad angår at I har fundet en dele ordning I begge er tilfredse med så husk lige at have i mende at den måske på sigt ikke passer jeres børn. Den første dele ordning vi lavede kørte fint den første måned/halvanden og så begyndte det at kokse for vores dreng. Han blev vred og ked af det, han fungerede ikke i institutionen eller nogen andre steder. Så prøvede vi at lave ordningen om og det passede ham meget bedre og han blev sig selv igen. Ved godt I nok har tænkt tanken. Men vil dog alligevel lige dele min erfaring på det område.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wow hvor er det bare fedt, at det kan lade sig gøre med så godt et venskab og at du og din familien stadig har plads til din x.. Og særdeles da også at svigerfamilien også står med åbne arme. Det må være et forbillede for os andre 😀 Tak for tips om delingen af dem, for selvfølgelig skal det også være en løsning som fungere for børnene..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Må jeg spørge hvordan i deler?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Har ingen kloge råd eller nogen erfaring. Men du får lige en virtuel krammer, fordi du må lægge inboks til så meget lort! Det er simpelthen så utiltalende og torske dumt, at nogen skal ‘kloge’ sig på den måde. Godt deleteknappen virker.

    Kram!

    PS – ultra sejt at I fastholder hjemmelivet 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med kommende, ny bolig – med en lille have. 🙂 Hvor lyder det dejligt, og hvor er det også opløftende midt i krisen, at du og din eks-mand er enige om at få det til at fungere på helt jeres måde (at andre – og fremmede (hvad sker der for folk!!!) ikke kan finde ud af det, er deres problem, og de burde bruge tid på at finde et par sko til sig selv, der passede, i stedet for at have travlt med andres gøren).

    Stort, stort tillykke med at kunne tjene penge på bloggen. Jeg aner stadig ikke, hvordan sådan noget kan lade sig gøre. Aner slet ikke, hvordan der skabes kontakt til evt. samarbejdspartnere. Anyway, det er skide godt gået. Kæmpe skulderklap og et stort kram herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak 😘 Det er så opløftende at det fungere med samarbejdet.
      Mht bloggen, så er det også en lang proces, men jeg har virkelig været glad for at ligge hos Bloggers Delight i den forbindelse. De sørger jo netop for samarbejdende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rysz

    Det er altid trist når nogen går fra hinanden, men der er jo som regel en årsag til det. Og selvom det er pisse hårdt i starten så skal det nok blive godt på sigt.
    Lyder til I holder børnene og deres behov i fokus og så længe I gør det, så gæt I det helt rigtigt!
    Masser af tanker til jer alle.
    Fra en fraskilt mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Så fedt med deleteknappen! Hvor er det også fantastisk fedt I har så godt samarbejde. Har selv været i situationen for 4,5 år siden! Da kom jeg til at delete en veninde for real. 2 uger efter vi havde offentliggjort skilsmisse havde hun den frækhed, til et fodboldstævne, at proklamere hun sandelig nok vidste hvordan det var at være enlig mor… Fordi hendes mand arbejdede meget! Herut!
    Nå, men det gode samarbejde… Det er så fedt, især for børnene. Det kan trække tænder ud, være frusterende, følelser kommer i vejen. Men det er den bedste start på det nye liv. Min skilsmisse var ikke min ide, overhovedet. Men fra dag 1 har vi haft et godt samarbejde om deleordninger, skole, bh.have, fodbold mm. Selv da min ex fik ny kæreste blev vi enige om at fortælle børnene det mens jeg var der. Så vidste de, at mor var informeret og de skulle ikke føle noget skulle skjules for mig. Det virkede perfekt, omend jeg aldrig har slugt så store kameler som når de kom hjem og fortalte hvor dejlig hende den anden var😁
    Nå, jeg synes I er cool og opfører jer supergodt. Det vinder både I og børnene på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har intet klogt at sige (pånær at give dig ret i, at delete-knappen er noget af det bedste, der er opfundet!), så vil egentlig bare sende en virtuel krammer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg håber ikke min kommentar til dit “offentliggøreldes-indlæg” var en af dem du følte dig truffet af. For jeg mente helt oprigtigt at jeg håbede du kunne tjene lidt knaster på bloggen så det blev muligt at fortsætte som hjemmegående. Er glad for at læse du alligevel hiver lidt hjem til dagen og vejen.

    held og lykke med rækkehuset.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du var let at elske & tung at miste