NannaPretzmann.dk
Skilsmisse #3 Om at forlade sit hjem

Den nat hunden kostede mig en tudse

Klokken bæ.. nærmere bestemt 02 et eller andet vågnede jeg for anden nat i træk. Igår var det charmebøffen, som insisterede på at klokken var slået morgen og først efter lang tids overtalelse overgav hun sig igen til søvn. I nat var det hunden. Jeg vågnede skrub forvirret. Først sendte jeg eder og forbandelser mod nabo hunden, som ofte står i haven og gøer. Indtil det slog min søvndrukne hjerne, at medmindre naboens hund havde fundet vej ind i vores stue, så var den glammende hund nu nok min egen. Med stor besvær fik jeg smækket benene udover sengekanten, begyndte at panikke over om børnene ville vågne og halvvejs ude i stuen kom jeg i tanke om, at jeg måske lige skulle gå tilbage og hente min telefon. Tænk hvis vagthunden gøede af en tyv. Han plejer egentlig aldrig at gø, så faktisk blev jeg pludselig en smule ængstelig over hans intense og vedholdende glammeri. Og hallo enhver ved jo at redningen er at holde en Iphone i sin hånd, hvis en bølle står midt i stuen. Altså jeg ville totalt være blondine i en gyserfilm, som lige skal tjekke hvorfor der kommer en mærkelig lyd fra kælderen 😛 Som sagt så gjort. Jeg fik hentet telefonen og var nu klar til at jage indbrudstyv på flugt eller muligvis kvæle hund for den efterhånden noget irriterende gøen. Vi har en chihuahua skulle jeg måske hilse og sige og han er altså mere skinger at høre på end farlig.

Selvfølgelig var der ingen tyv og hunden var også holdt op, da jeg nåede stuen. Men ikke desto mindre havde jeg allerede kørt mig selv en smule op med tanken om en mulig tyv. Det gik dog over i stor irritation over at blive vækket midt i min bedste skønhedssøvn. På vej tilbage til min seng skete der dog noget ganske forfærdentligt. Imens jeg højlydt bandede, inde i mit hovede, tabte jeg eller skulle jeg måske sige kom jeg til at kyle telefonen henover vores fliser med mine enormt trætte og fumlende fingre. Med skærmen nedad. Jeg vidste det var galt. Ganske rigtigt. Skærmen var smadret til ukendelighed. Så smadret at jeg fik små skår i fingrene, da jeg efterfølgende google Iphone reparation. Og det var så historien om den nat, hvor jeg erfarede at en ny Iphone skærm koster 999,-, som jeg måtte punge ud i formiddag. Heldigvis var telefonen lavet på en halv time. Jeg kan jo for hulen ikke rejse til Afrika uden telefon.

Det er simpelthen de dummeste penge jeg længe har brugt og jeg ærger mig stadig. Faktisk så meget, at jeg fremover ikke må rører min telefon, når jeg er træt.. hvilket er hele tiden, så det bliver måske kompliceret at overholde 😉

image

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skilsmisse #3 Om at forlade sit hjem