NannaPretzmann.dk
Knald for livet.. helt bogstaveligt

Årets første julehygge

Indeholder reklame links

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er vild ned juleknas faddet fra Liebe – det kan købes HER.

Dagen i dag har stået på årets første julehygge. I skrivende stund sidder jeg i en rolig stund – et barn ser tegnefilm og to andre leger med LEGO. Kender jeg dem ret varer det dog ikke længe inden en kalder, så jeg vil fatte mig i korthed 😛

Egentligt var det en smule spontant at de store fik en fridag, men da jeg pludselig fandt mig selv i færd med at lave dadelkugler ala romkugler kl 6 imorges synes jeg det lugtede lidt af julehygge. Og så slog det mig, at det er første advent på søndag og kalenderen er godt fyldt op de næste dage, så skulle ungerne hjælpe med at pynte op inden var det dagen idag. Så det gjorde vi skisme. Fandt nisser og vores plastik fantastisk juletræ frem fra kælderen. Og så julehyggede vi med hele svineriet – nissehuer, risengrød og pebernødder. Der var ikke et øje tørt. Og så nævner jeg intet om de 5 eller nok nærmere 10 gange børnene forsøgte at klappe hinanden ned med julekugle eller hvad der ellers var nærmest og hvor mange gange jeg nåede at tænke om det er umuligt at hygge sig med små børn 😛 Da først vi kom i gang med at hænge pynt på juletræet var de så opslugte, at de fuldstændigt glemte at skændes og forsøge snigmord. Og juletræet endte med at ligne Bingers Tivoli. Lige præcis, som jeg er vokset op med og som det i min optik skal.

Og nu tilbage til de førnævnte dadelkugler ala romkugler. Egentlig var det mit forsøg på at lave et lidt sundere alternativ til havregrynskugler og romkugler, som jeg stor elsker. Jeg synes faktisk det lykkedes vildt godt. Så snart jeg høre dadler er løbet næsten ellers kørt for mig, men jeg vil vove at påstå, at de smager langt syndigere end de er. Præcis som Snickers påskeæg, som jeg også kun kan anbefale at prøve af 😉 Skulle i få lyst til at prøve dem, så kommer den simple opskrift her. Jeg lavede dem på slump, så bær over med mig, hvis den skal rettes lidt til.

Opskrift på dadelkugler ala romkugler

Cirka 12 styk

100 gram nødder (jeg brugte halv halv af hasselnødder/mandler)

1-2 spsk kakao

1-2 dl havregryn

10 dadler

Saft og skal fra en halv appelsin (eller skyd med et skvæt juice)

7 dråber romessens (kan undlades)

Kokos til at rulle i (eventuelt lakridspulver eller frysetørret hindbær)

 

Blend nødder og havregryn fint. Jeg brugte min minihakker, som efterhånden er en af mine favorit redskaber i køkkenet.

Herefter tilsatte jeg kakao og dadler. Kørte det fint. Tilsidst tilsatte jeg skal, juice og romessens. Har “dejen” ikke rette konsistens tilsættes mere vådt eller tørt.

Jeg rullede 12 kugler i hænderne og rullede dem herefter i kokos.

 

Velbekomme! (Juleknas faddet kan købes HER)

 

Find også opskrift på // Norske klejner // Toffifee cheesecake // Svensk juleskinke // Bounty cheesecake // Vaniljekranse som farmor lavede dem // Brunkager til børn // Muffin med snekugle på toppen //

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knald for livet.. helt bogstaveligt