Grove rundstykker til morgenbordet

Sådan forsøger jeg at passe på mig selv


Sponsoreret

img_1926

Det viste sig jo lynhurtigt, at jeg selvfølgelig ikke havde behøvedes at få en knude i maven, da jeg for et par uger siden delte min historie om stress . Jeg fik udenlukkende positiv respons samt søde private beskeder fra jer. Tak!!

Jeg har aldrig været gode til at vise mine “svagheder”, at give mig selv lov at være sårbar til frit skue for andres øjenæbler. Istedet forsøger jeg, altså egentligt ret ubevist, at signalere at alt er ok, jeg har styr på tingene og egentlig også ret godt endda. Istedet for at vise den sandhed om, at min indre er kaos og at jeg kun lige hænger i med fingerspidserne midt i orkanens øje. Jeg tror det handler om at jeg er bange for at facaden krakelere, for hvis jeg ikke har styr på det hele, hvem har så?! Jeg føler jo, at der ikke er nogen til at gribe mig og tage over. Altså er der ikke plads til at “fejle” ved at anerkende at mit bæger er fyldt. Men selvfølgelig ved min fornuft godt, at det er helt ude i hampen og at gøre mig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Stress forsvinder ikke af sig selv. Det kræver anerkendelse og ændringer i forhold til trickerne. Og min største tricker er altså mig selv. Egentlig synes jeg det kan være en smule svært at indrømme, for med den indrømmelse følger jo også at det måske også handler om mit selvværd, som kan ligge på et ret lille sted. At jeg er min egen allerværste fjende. Min indre kritiker er ikke til at spøge med og faktisk bliver jeg helt ked af det og en smule flov, når jeg tænker på hvor hård jeg er ved mig selv og hvor ofte jeg føler mig mislykket og som en fiasko allermest på grund af min indre dømmende hammer, som gokker mig i nødden over min indsats på alle områder. Sådan ville jeg jo aldrig behandle eller tænke om andre. Aldrig!

Derfor hoppede jeg efter mit første indlæg på Krifas stressfrit online forløb. I det online forløb er der netop moduler som omhandler den indre kritiker, hvilket jo altså også betyder, at jeg slet ikke er alene om at have det sådan. Og det er en rar følelse. Ikke fordi jeg ønsker, at andre har det som mig, men det betyder jo blot at jeg langt hen af vejen er ganske normalt 😉 Der er også moduler om bedre søvn og ind til videre har jeg haft stor glæde af øvelserne i modulerne. Og egentlig også blot at se videorne omhandlende stress, fordi det sætter mange tanker i gang. Og det er påkrævet, for step et er helt klart at anerkende at bægeret er fyldt og at forandringer er nødvendige.

Jeg er typen, som altid føler jeg render efter bussen, men aldrig når den. Jeg vil altid nå det hele på den halve tid. Derfor øver jeg mig utroligt meget i at give slip. At smide mig på sofaen, selvom rodet står op til begge øre. At lytte til egne behov og sige nej, når jeg kan mærke at det bliver for meget eller jeg egentligt ikke har lyst. At det er ok at sige fra og at jeg er ok. For hvis jeg ikke lytter til mig selv og anerkender mine behov, hvem gør så? Jeg skal også være bedre til at skille tingene ad og være i nuet. Altså når jeg arbejder, arbejder jeg. Når jeg er med børnene koncentrere jeg mig om dem og ikke alt det jeg ikke kan nå. At være i nuet og fokusere på nuet er lidt af en øvelse for mig. Men jeg forsøger og f.eks. holdte jeg fuldstændig mail og arbejdsfri mandag og havde en hel fridag med børnene. Det var skønt og tiltrængt.

Hvad gør du, for at stresse af?!

   

1 kommentar

  • Hej Nanna, jeg tror det er ekstremt vigtigt når man står midt i stress, at huske på at det at gå ned med stress er en sund reaktion fra kroppen på en ekstrem overbelastning af nervesystemet og ikke se det som et tegn på svaghed eller personlighedstræk. Jeg gik selv ned med stress for år tilbage efter mange års hårdt psykisk og fysisk arbejde i hjemmeplejen. Jeg lærte, som dig, også dengang at lytte til min krops signaler og trække stikket og finde metoder til st lade batterierne når de begyndet at brænde ud. Jeg er introvert, så alenetid er vigtigt. Mindfullnesss øvelser og lange gåture, netflix og ikke mindst at sove er det der holder stressen fra døren i de her år. Kh Eva

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove rundstykker til morgenbordet