Hjemme igen og nu med nøglen til vores nye hjem

Om at ha fødselsdag.. alene..

img_1703

Igår gik jeg i seng med en trist fornemmelse i maven. Fornemmelsen af at være alene og mangle kys, kram og nærhed. Ikke at børnene ikke opfylder en stor del af det behov, men efter at have været alene i mange måneder er det gået op for mig, at jeg faktisk savner den voksne del af intimitet. Jeg savner nærhed, opmærksomhed, forkælelse og at blive set og hørt.

Her til morgen vågnede jeg klokken 5 og har siden blot lagt og lyttet til ungernes vejrtrækning. Og følt mig som en heldig kartoffel, at jeg har dem. Engang lå det jo i kortene, at jeg ikke skulle være mor. Nu er jeg ikke blot nogens mor, men mor til hele tre mirakler. Nok har de endevendt mit liv fuldstændigt fra den dag de blev til og tager ofte pusten fra mig, men jeg vil ikke ændre en eneste ting og aldrig undvære dem. Mine små mirakler.

Men det ændre altså ikke på at det ku’ være rart at der stod en hunk i køkkenet og kokkerede en lækker brunch til mig, imens jeg fes den af under dynen.

Nu har jeg fået selskab af en lille trold under dynen, så jeg vil skynde mig at trykke udgiv og putte med hende inden resten af flokken vågner.

Jeg ønsker jer alle en skøn dag 🙂

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme igen og nu med nøglen til vores nye hjem