NannaPretzmann.dk
Skilsmisse #8 Dele jul

Forresten da også #23 E-numre og parterapi

  • Ligger jeg i skrivende stund i min seng. Ungerne er hos deres far, så jeg nyder at jeg ikke skal stå op. Det er lidt en indre kamp, for jeg skal virkelig tisse. Står jeg op falder jeg dog aldrig i søvn igen. Oh the struggles of a single mom 😛
  • er jeg nogle ganske så korrekt og speltmor agtig at jeg giver mig selv hovedpine. I julen har jeg dog serveret så mange e-numre for ungerne at jeg ikke tænker jeg må bruge betegnelsen speltmor om undertegnede længere eller i nær fremtid for den sags skyld.
  • Juleaften røg jeg hemmelige cigaretter i carporten og det føltes egentlig ret rart, at lempe på mit ideal billede af hvordan jeg skal være. Altså for en gang skyld i pinlig ædru tilstand 😛
  • Er jeg ikke helt klar over hvor mange honningsnitter jeg slugte igår. Det var mange. De blev skyllet ned med cola og Sex & the City (filmen). Jeg elsker slutningen, hvor de alligvel får hinanden og dropper alle “reglerne”. Jeg skal så meget være bedre til at droppe reglerne og nyde livet lidt mere. Fuck idealer og billederne af hvordan jeg synes jeg skal være. Jeg kan ikke engang selv leve op til dem.
  • Vil jeg så gerne shoppe et par lækre Stine Goya og Ganni kjoler hos Boozt (reklamelink) inden vores ferie i januar. Der er 40% på så mange lækre ting. Indsæt selv måbende smiley. Min konto indeholder dog ikke en rød reje før den første, så shoppelysten må jeg lige styre. Selvom denne lækre jakke  (reklamefilm) altså også frister gevaldigt.
  • Skal jeg til julefrokost imorgen. Jeg forudser at det bliver en våd en af slagsen. Problemet med den slags er tømmermændene, som jeg virkelig har svært ved at overskue. Især når ungerne kommer hjem dagen derpå. Engang kunne jeg snildt klare tre dages druk i streg. Nu har jeg snildt tømmermænd tre dage i streg, hvis jeg har kigget lidt dybt i rødvinen. Spøjst som tingene ændre sig.
  • Skal jeg virkelig tisse nu, men nægter altså at stå op før kl 7. Den er 6.58.
  • Skal jeg og min (x) mand i “parterapi”. For at forsøge at gøre vores kommunikation bedre og mere konstruktiv. På hans initiativ. Jeg er ret spændt og frygter det faktisk også lidt (læs: meget). Der er nogle ret betændte sår, som jeg tænker kan være hårde og ret risikable at begynde at rode rundt i. Inklusiv mange følelser. Men jeg går helhjertet ind i det og synes med hånden på hjertet kun at det kan blive bedre end det er og det er risikoen værd at forsøge.
  • Bliver jeg nød til at stå op og tisse nu. Satans!

img_2693

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skilsmisse #8 Dele jul