NannaPretzmann.dk
"Pigs in a mud bath" kage eller grise i mudderpøl om man vil

Dette års julekjole og noget om Body Sds

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så ankom den – den kjole jeg kort nævnte den anden dag. Egentlig kom den allerede først på ugen, men jeg havde fået bestilt den for stor, så jeg måtte lige sende bud efter en mindre model. Jeg har stadig ikke vænnet mig til den ændrede kropsform efter min trænings start. Først havde jeg fundet denne Stine Goya kjole til juleaften og havde påtænkt ovenstående til julefrokost, men jeg er blevet så vild med blondekjolen, at jeg påtænker at genbruge lidt, så den må finde sig i en dobbeltitel som jule/julefrokost kjole 😛 Desuden skuffede Stine Goya kjolen altså fælt. Det er faktisk første gang det er sket. Stine Goya plejer at være en sikker vinder i min bog, men jeg blev altså desværre skuffet i denne omgang.

Men heldigvis skuffede Ganni ikke med blondekjolen (Flynn Lace hedder modellen). Jeg synes den er vanvittigt pæn  og så er den ovenikøbet vildt lækker, at have på. Ikke så ofte det sker. Eller det vil sige, at det gør det ofte i Ganni kluns. Her får man altså det ekstra man betaler for synes jeg.

Nå, men årets jule kjole kluns er altså i hus. Gaverne er jeg faktisk også ved at have styr. Faktisk føler jeg mig ret godt med i år. Indtil videre i hvert fald. Det kan jeg som bekendt hurtigt ændre sig.

Jeg vil også gerne sende en lille tak i jeres retning efter de søde og rare kommentarer jeg modtog oven på skilsmisse indlægget, for et par dage siden. Det betyder rigtig meget. Idag har jeg faktisk bestilt tid hos en Body sds i næste uge. Jeg har læst så meget godt om det, så nu vil jeg afprøve på egen krop og sind. Jeg har klart nogle blokeringer, som jeg skal ha’ åbnet op for, for at lette trykket på ventilen. Jeg kan bare ikke selv finde ud af det. Altså at give slip og lade mig selv græde f.eks. Jeg er vist bange for at miste kontrollen, så min krop hænger i med næb og klør for at undgå reaktioner. Det kommer der fysiske symptomer ud af. Min kæbe er f.eks. så spændt at det faktisk gør ondt. Det er jo ikke holdbart i længden. Egentlig havde jeg tænkt på at ringe til den psykolog jeg gik ved for 10 år siden, for at finde ud af om hun stadig praktisere, men jeg kan mærke at jeg ikke helt er der, hvor der skal en frygtelig masse snak til. Så nu prøver jeg det andet først. Jeg er ret spændt! Og meget nervøs. Del gerne erfaringer, hvis i har?

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Pigs in a mud bath" kage eller grise i mudderpøl om man vil