Skilsmisse #6 mon hjertet nogensinde bliver helt igen

1 skridt frem og 2 tilbage. De seneste to dage har jeg grædt og grædt til jeg har været helt hævet og spættet i ansigtet. Jeg har været hele følelsesspektraet igennem og det er tortur for mit hjerte.

Han har fundet en anden og dermed lukket døren og skudt håbet om en hel familie ned. Selvom jeg måske har lydt afklaret med min beslutning, så er mit hjerte langtfra holdt op med at elske. 10 år og 3 kærlighedsvæsner har mit hjerte ikke lukket ned for. Det kan det ikke, selvom jeg ville ønske det fulgte min fornuft. Min fornuft ved jeg gjorde det rette, da jeg tog børnene og gik for at beskytte dem. Mit hjerte er eksploderet i tusind stykker ved tanken om at han ikke en eneste gang har kæmpet for os. Vores familie. Vores chance for at klare det. At han ikke har ønsket at ændre og forstå at han ikke gav mig andet valg end at gå. Fordi jeg blev nød til at beskytte børnene. At hans drikkeri var kørt af sporet. Jeg føler mig ydmyget og latterliggjort. Latterlig fordi jeg håbede han ville indse hvad han mistede. Dum, fordi jeg troede han elskede mig og vores familie højere end alt andet og ville gøre alt for os. Dum fordi jeg elsker en, som behandler mig som det beskidte badevand, som bare skal skylles ud. Vred fordi han ikke tager ansvar for sine handlinger. Skuffet fordi han lyver og ikke kan stoles på. Såret, fordi han får mig til at føle mig som ingenting og en som ikke er værd at elske og hvis kærlighed man blot kan trampe på.

Da jeg troede jeg ikke kunne græde tog jeg fejl. Nu ved jeg ikke om jeg nogensinde kan holde op igen. Mit hjerte føles som om det aldrig kan blive helt igen.