Vi har besluttet at sælge vores hus!

Når man mister gnisten

Sponsoreret

tempimageforsave

^^ Lysestagerne er fra Cellbes og købes her ^^

Den seneste tid har været hård. Eller måske ikke hårdt sådan i fysisk forstand, nærmere i den psykiske. Jeg har for første gang i hele denne proces med at være hjemmegående mor med bloggen, som arbejde, ikke følt at det var nok. Jeg har for første gang oplevet at jeg ikke trives længere, at jeg har brug for mere. Det er hårdt fordi det ikke helt harmonere med den forestilling jeg har i mit hoved om hvordan jeg gerne vil være mor. Planen har jo hele tiden været at bette måsen skulle være hjemme hos mig indtil børnehave start. Noget der har været vigtigt for mig. Det har jeg måtte sande nok ikke er den bedste løsning, for mig og derfor nok heller ikke for hende, længere. Mit hoved skriger efterhånden på nye indputs og jeg føler faktisk jeg har mistet gnisten. Egentligt har det nok været længe undervejs, men det har været svært for mig at erkende, at det er sådan det er. At min forestilling om hvordan det skulle være ikke længere føles som det rigtige. Jeg føler nok lidt at jeg svigter, både hende og mig. Men ikke desto mindre er det nu sådan engang det, det er.  Jeg har også måtte sande at det med at leve af bloggen er super fedt, men måske heller ikke udelukkende godt for mig pt. I hvert ikke i kombinationen med at have barn/børn hjemme. Jeg har behov for at komme lidt ud på egen hånd, at finde inspiration og ro til at fordybe mig i at skrive. Jeg elsker stadig at skrive og at blogge. Det er efterhånden en kæmpe del af mig, at dele mine tanker ud igennem fingerspidserne. Men lige nu er det også en stressfaktor, fordi det skriveri skal give smør på bordet og jeg føler mig meget uinspireret. Og uden inspiration ingen skriv. Og uden skriv ingen smør.

Jeg har allerede under ferien grebet til handling og her over middag har jeg et telefonmøde, som jeg er ret spændt på hvordan forløber. Egentlig skulle jeg have været ude af døren til møde, men syge børn satte en stopper for den plan. Men nu må vi se om samtalen ikke fører noget godt med sig alligevel. Jeg glæder mig i hvert fald til at kunne dele lidt mere. Selvom det nok egentlig er mest spændende for mig.

Med hensyn til den bette, så skal vi besøge en dagpleje på mandag, som hun har fået tilbudt plads i. Den ligger nærmest en spytklat herfra og jeg er spændt. Meget spændt. Og meget nervøs. Jeg kæmper stadig en indre kamp med min samvittighed, men jeg tror også på, at det kan blive et godt valg for os alle.

Weekenden skulle egentlig have stået i det praktiske tegn med Ikea tur, men siden sygdom har banket på døren forestiller jeg mig, at det ingenlunde ender sådan alligevel. Så for nu har vi fundet dynerne frem, ungerne er hoppet i morgenkåber, tv’et kører på Ramasjang og jeg har tændt stearinlys i hele hytten. Også i de nye lysestager fra Cellbes. Men det kan nu også noget. Sådan en dag under dynerne. Næste skridt må være at hive fastelavnsboller op af fryseren. Sådan en kan man vel altid klemme ned 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har besluttet at sælge vores hus!