Pistaciekage med limeglasur

pistaciekage tempimageforsave pistaciekage-opskrift

I sidste weekend var vi inviteret til fødselsdag hos min moder. Jeg synes hun trængte til at blive forkælet lidt ekstra, så jeg tilbød at tage kager med og som lovet så gjort. Jeg havde lidt winerbrødsboller til fastelavnsboller i fryseren og så prøvede jeg noget helt nyt. Nemlig at bikse en pistaciekage sammen. Trods min ringe erfaring, så blev den faktisk virkelig lækker, svampet og frisk med smagen af lime. Den kan klart anbefales 🙂 Til trods for mængden af marcipan bliver kagen slet ikke for sød pga.. limen, som går utroligt godt i spænd med både pistacie og lime. Det er ikke sidste gang den er blevet spist hos os. Desuden var den virkelig let og hurtig at lave.

Opskrift på pistaciekage med limeglasur

Kagedej:

200 gram smeltet smør

2 dl rørsukker

4 æg

4 dl hvedemel

200 gram pistaciemasse (kan købes færdiglavet eller laves selv*)

1 tsk bagepulver

Skal & saft fra 1 økologisk lime

1/4 tsk salt

 

* Pistaciemasse. Tag cirka 60 gram pistacienødder (uden skaller) og kør dem i minihakkeren til mel. Bland pistaciemelet i 200 gram marcipan. Hvis man får fat i friske nødder vil farve blive mere intens grøn.

 

Limeglasur:

2 dl flormelis

Saft fra 1 økolime (og en smule skal)

10 gram pistacienødder kørt til mel

 

Pynt:

Pistacienødder

Limeskal

 

Først skal æggene deles. Hvider i en skål, blommer i en anden. Kom herefter sukker, lime og smør i æggeblommerne og pisk til luftigt. Tilsæt pistaciemasse, hvedemel og salt. Pisk godt undervejs. Vend til sidst bagepulver i.

Pisk æggehvider til marengs og vend i. Kom i springform med en diameter på cirka 26 cm.

Kagen bages ved 175 grader (alm ovn) i cirka 30-40 minutter. Min ovn teer sig lidt for tiden, så hold øje med kagen og prik med en tandstik. Hænger der dej ved skal kagen have længere tid. Gør der ikke er den færdig.

Lad kagen køle.

Bland glasur. Jeg lavede dobbeltportion og det synes jeg passede perfekt på kagen.

Pynt med lidt hakkede pistacienødder og limeskal.

 

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?