NannaPretzmann.dk
Hvorfor var jeg dog nervøs?

Jeg har haft det svært

Svært med mor rolle, svært med mig selv, svært ved at finde glæden, svært ved at give plads til mig og mine drømme, jeg aner ikke engang hvad de drømme indebærer, men jeg ved at jeg bliver nød til at sadle om. At ændre vores hverdag. Jeg har taget de første skridt. Sigga starter i vuggestue, til august starter jeg op på sidste modul på pædagoguddannelsen og i mellemtiden har jeg meldt mig på et enkelt modul på en uddannelse jeg overvejer efter pædagoguddannelsen. Men til trods for det er brikkerne ikke helt fandt på plads for mig endnu. Jeg føler der mangler noget, som jeg ikke helt ved hvad er. Noget udefinerbart. Kan man sige at jeg føler mig lidt tom indvendigt nogle gange? I hvert fald har jeg haft umanerligt svært ved at blogge den seneste tid. Det hænger ofte sammen med at jeg er ramt af en aldeles ukreativ bølge eller jeg ikke kan dele det jeg allerhelst vil. Sidste nævnte sætter altid en sten på min pen og dermed en stopper for mit skriveri. Hvilket også er lidt tilfældet pt. Men det er ikke kun det. Jeg savner at skrive, savner min passion for at skrive, savner at mærke passion i det hele taget. Jeg tænker ikke på den romantiske måde, men på andre fronter. Lyder det sært? Det gør det muligvis. Det er ærlig talt også enormt svært at forklare noget jeg vist heller ikke helt selv forstår. Jeg tror det jeg oplever på en eller anden måde er en mindre identitetskrise.
Jeg håber og formoder, at jeg med en smule frie timer i døgnet, når vuggestuestart bliver en realitet, endnu engang kan dyrke skriveriet med fordybelse og tid til at udforske krogene i hjernen, som er blevet forsømt længe. Måske det åbner dørerne for hvad jeg egentlig gerne vil fremadrettet? Jeg ved allerede at min familie og familielivet altid vil være topprioritet i mit liv og hjerte. Det kan slet ikke være anderledes. Sådan er jeg bare indrettet. Nu har jeg virkelig også bare behov, for at finde ud af hvad der ellers skal være. Hvad er min rolle? Hvad har jeg lyst til? Tænk at være 32 vintre gammel og stadig ikke ha’ fundet ud af det. Det får mig til at tvivle på om jeg nogensinde finder svaret.
Jeg kan blive helt misundelige over målrettede unge mennesker fyldt med planer for deres fremtid. Sådan en har jeg aldrig været. Karrieremæssigt har jeg aldrig tænkt eller drømt store tanker. Tværtimod faktisk.

img_3898

^^ Modstrøm skjorte ^^ Moves nederdel ^^ Marc by Marc Jacobs taske ^^ Shoe Biz støvler ^^ (Reklame links)

Image HTML map generator
   

6 kommentarer

  • Du er ikke alene. Jeg har heller ikke fundet min plads endnu. Nogen gange tror jeg der skal store forandringer til før det sker, og man skal turde tage nogle chancer. Jeg ved ikke om jeg tør…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kære dig. Jeg kan slet ikke lade være at skrive til dig. Jeg er uddannet pædagog og er desværre for anden gang gået ned med en depression. Jeg er heldigvis ved at få lysten og energien igen til at kæmpe for et godt liv. Jeg har været der hvor jeg var helt opgivende og alle var bedst tjent med at jeg ikke var her mere. Heldigvis har jeg mine tre børn og mand at kæmpe for. Og de er grunden til at jeg stod op om morgenen. Nu vil jeg fokusere på mig selv og mit velvære. Jeg har set mange videoer på youtube med Sofia Manning, og bla dette har givet mig mod på at tænke i andre baner. Jeg vil dælme have et liv (er snart 40 og har været mere eller mindre utilfreds med mig selv i alle de år) hvor jeg er glad og tilfreds med mig selv og mit liv. Jeg er nok kommet dertil hvor jeg skal sadle om. Jeg skal ikke arbejde med børn, løse konflikter og alt det institutionsarbejdet indebærer af travlhed og følelsen af ikke at slå til. Jeg vil hjælpe sådan nogle som mig (sygedomsramte ) videre i livet. Jeg drømmer om at tage coach uddannelse hos Sofia Manning. Nu må vi se om det kommer til at ske. Det vigtigste for mig er at jeg drømmer og at jeg kan mærke at det spirrer inden i mig. Min egen indre kraft kan jeg mærke er pæ vej og jeg tror på at så skal det nok lykkedes engang.
    Jeg håber du får lysten og energien tilbage til lige netop det DU ønsker for dig selv.
    Mange tanker fra mig💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Virkelig rart og meget befriende at læse en anden sætte fuldstændig identiske ord på de følelser man selv går med… er selv uddannet pædagog, der har det præcis som dig mht manglende ambitioner og drømme om karriere. Følelsen af ikke rigtig at høre til nogle steder eller brænde for noget (udover sine egne børn) er ved at dræne mig for energi og livsglæde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor var jeg dog nervøs?