Tilgivelse er en sjov størrelse – Nanna Pretzmann
Lækre hjemmelavede hindbærsnitter

Tilgivelse er en sjov størrelse

tempimageforsave

Nogle dage virker den lige til højrebenet. Som det meste rigtige og den eneste mulighed. Andre dage drukner den i følelsen af svigt og deraf en enorm vrede. På ham, på den måde livet udspillede sig og på de valg vi hver især tog. Åbenlyst mest hans valg, som i skrivende stund igen fylder min mave med ulmende ballade. Vreden og bitterheden kan være altopslugende og altødelæggende. Gøre mig til en person jeg egentlig ikke bryder mig om. En bitter og usikker kvinde.

Nogle gange ville jeg ønske at jeg var “the bigger person”. At jeg kunne skrive at tilgivelse falder mig let. At det er let. At kærlighed gør det let for mig. Det gør det ikke og det er det ikke. For mig i hvert fald. Langt fra. Nogle dage råber jeg alt for højt, græder som pisket og overmandes af et øjebliks lyst til at smide det hele på jorden og trampe på det. Trampe på ham. Ligesom jeg føler, at han gjorde med mig. Men jeg kan ikke give slip. Vende ryggen til. Heller ikke selvom jeg andre dage har lyst til at skubbe ham i havnen eller losse ham en over skinnebenet. I spidse sko. Med fuld kraft. Jeg kæmper en indre kamp. Gør det mig svag, at ville tilgive og ønske at ligge fortiden i fortiden? Fortjener han overhovedet det? En chance mere? At lukke en ind, som har voldt så meget ulykke. Eller gør det mig tværtimod stærk, fordi jeg tør give en chance mere? Tør at være sårbar. Tør at satse på kærligheden, istedet for at vende den ryggen i bitterheden navn.
Med valget om at ønske at tilgive følger tilgivelsen bare ikke lige i hælene. Det er en proces. Med tilbagefald og tvivl. Det er det i hvert fald for mig. For mig handler det også om frygt for at miste. At tabe det hele på gulvet igen. Starte forfra i sorgen. At turde satse og åbne hjertet helt op igen og ikke kun på klem. At turde sætte rustningen til side. Selvom erfaring har vist at det kan give dybe sår og ar på sjælen. For mig er det frygtindgydende og skræmmende. Men også uundgåeligt og stort. At ligge mit knuste hjerte i hans hænder og give ham magten til at hele det eller tabe det på gulvet. Hvordan kan man give sit hjerte til ham, som var den der knuste det i første omgang? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om hans valg nogensinde holder op med at gøre ondt i mit hjerte. Men jeg ved at jeg bliver nød til det. Jeg ved at kærligheden er der. Ligeså stærk som før. Og at jeg bliver nød til at give det en chance.
Men jeg skal også huske, at jeg ikke er den eneste som skal tilgive. Jeg har også fejlet. Jeg er ved Gud ikke perfekt. Midt i forsmåede følelser og bitterhed er det let at glemme. Men det er så vigtigt at huske. At han også følte sig svigtet og forladt.
Jeg ønsker at efterlade fortiden i fortiden. At slå en streg i sandet. Det er vigtigt for mig at komme videre. Også selv om jeg nogengange glemmer det. Både for mig og for ham. Allermest vigtigt, fordi jeg tror, at jeg ellers spænder ben for mig selv. Snyder mig selv for den potentielle lykke der ligger lige rundt om hjørnet og venter på os. Den jeg allerede mærker en varme sprede sig i kroppen over. Jeg vil ikke snyde mig selv for at give den kærlighed en chance, selvom det kræver at sluge kameler og bitterhed. Egentlig er det jo vand i forhold til alt det gode som kunne vente os. For hvem vil vende ryggen til kærlighed og en ekstra chance?

6 kommentarer

  • Sarah

    Hvor er det dejligt, at du tør give jeres kærlighed og familie en chance for på ny at finde lykken sammen ❤❤ Jeg ønsker jer alt det bedste med på jeres nye vej sammen 💕💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej ! Men også pisse heldig…heldig at hen “gider”. heldig at han stadig har lyst til dig og jeres familie… Jeg tilgiver sgu nok aldrig min ex for aldrig at have tænkt de tanker – for hende var det ikke svært at komme videre og glemme helt…og nu være ked af det over den næste kæreste hun har mistet. AVS og bitterhed lige her hos mig…
    Men fååårk hor jeg hepper på jer ! Skilsmisse er ikke let. Det er ikke det bedste…altid. Jeg hepper på du tør give det en chance til…men husk dig selv. Giv plads og rum til dig selv. Du er vigtig – også for dig selv <3
    Jeg hepper SÅÅÅÅ meget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martha

    Flot skrevet . Du er sej Nanna! Respekt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre hjemmelavede hindbærsnitter