NannaPretzmann.dk
Gulerodsboller med spinat

Hvornår bliver det lettere… ?!

img_4122

“Hvornår bliver det lettere?!” tager jeg ganske ofte mig selv i at tænke. Egentlig tror jeg ikke at jeg har noget helt specifikt i tankerne, når jeg tænker det. 3 børn under 5 år og et kompliceret forhold til deres far er egentlig nok til at få mig til at tabe pusten ofte. Men nogle skal jo også passe de der børn, opfylde behov, tørre røv og gerne have overskud til også at være nærværende og omsorgsfuld. Det kan godt være svært, at føle at jeg slår til, at jeg er god nok, når mit indre er i kaos og jeg allerede har fundet hammeren til at dunke mig selv i hoveder med.

Jeg har svært ved at finde hoved og hale i rigtig mange ting. Svært ved at give slip og overgive mig til nuet. Men jeg gør sgu mit bedste, selvom det ofte føles som om jeg knap hænger i med fingerneglene. Tanken om at råbe pik, skride og overlade ansvaret til nogle voksne ligger stadig ikke så frygteligt langt væk. Men det er selvfølgelig ikke en mulighed. Jeg har jo heller ikke lyst, når det kommer til stykket. Årh okay.. hent ærligt har jeg måske lyst til pusterum med rødvin og Netflix nogle timer eller en dag eller to. Men så overvælder savnet til de små lømler mig alligevel og jeg får ondt i hjertet over ikke at være der. Det er sgu ikke let. Men tvungen frihed, i form af at dele børnene er bare svært at affinde sig med og indordne sig under.

Jeg trænger til at grine, at le, sådan helt ned i maven. Så meget at det giver kramper og jeg glemmer alt omkring mig og husker at livet også kan være på den måde. Jeg savner den version af mig. Hende der ku’ finde ud af at give slip og nyde. Hende der ikke var ved at drukne i hverdag og hende der ikke brugte sine weekender på at rense lokummet og vaske underhylere. Jeg ved hun er derinde et sted, for engang imellem viser hun fjæs. Men hun skal plejes noget mere og vise det fjæs lidt oftere. Ellers bliver det hele bare for surt.

Apropos det med komplicerede forhold eller kærlighed om man vel. Husker i at jeg nævnte en bog jeg havde set en anbefaling af ovre hos Lortemor? Den hedder “De dage med dig” (reklamelink). Jeg købte den selvfølgelig og den var intet mindre end fantastisk. Den slugte mig med hud og hår og jeg hylede flere gange undervejs. Faktisk har jeg nu læst den to gange og givet den videre til min mor med ordre om at læse den. Den ramte nogle følelser dybt inde i mig. Fordi den slags kærlighed Julie skriver om er så genkendelig for miog. Den er så altopslugende og stor, tiltrækningskraften er enorm, men samtidig har den også en skyggeside. Den del, hvor man let kan komme til at ødelægge hinanden og alligevel ikke kan holde sig væk. Jeg ved ikke om det er en sund måde at elske på. Om der findes usund kærlighed? Eller det handler om at finde et niveau, hvor det fungere. Men jeg ved bogen ramte mig og satte massevis af tanker i gang. Også om mig selv og min måde at navigere rundt i kærlighed på og hvor jeg fejler. Læs den, bare læs den. Hvis i synes den er halvt så god, som mig, vil i elske den.

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerodsboller med spinat