NannaPretzmann.dk
Et påskekyllinge DIY krea projekt til påsken

Skilsmisse #13 genforening

img_2207

Det er ved at være langt over en måned siden jeg sidst lavede et indlæg i min skilsmisse føljeton. Det er ikke fordi der ikke er nyt, eller der intet sker på den front. Der sker nærmest noget hver dag. Det er bare enormt følsomt og sårbart på en måde, som giver mig trang til at beskytte det på en helt ny måde. I ved, som skrøbeligt glas, som man påfører sig fløjlshandsker for at håndtere. Det skal ikke forståes som at vores kærlighed er skrøbelig. Det er den ikke. Faktisk slet ikke. Flammen er for alvor tændt, vi er opslugte af hinanden og vores følelser er intense, præcis som før i tiden. Med den lidenskab som følger. Men med en skilsmisse og alle de ting der fulgte er der mange sårede følelser, komplicerede følelser og følelser af svigt, som kommer til udtryk på både heldige og uheldige måder. Det skal vi begge lære at håndtere på en ny måde. Det gør alt sårbart, fordi det er så let at ryge flukst tilbage i den gamle rille med bebrejdelser og skænderier. Der har vi været. Alt for længe! Og ingen af os ønsker at gentage det scenarie.

Men selvom vi ikke ønsker det, er det så let og genkendeligt at ryge ind i det gamle mønster. På en latterligt måde er det næsten trygt, fordi vi kender hinanden så godt, at vi ved præcis hvilke knapper der skal trykkes på. Barnagtigt? Ja. Burde vi lade være? Ja. Men er det så ligetil? Nej. Der skal virkelig kæmpes, tænkes og snakkes til hudløshed, for at undgå den fælde. Det er så let bare at lade stå til, men denne gang kæmper vi med næb og kløer. Vi er indstillet på at fiasko ikke er en mulighed. Vi ved hvordan det er at være uden hinanden og undvære. Vi ønsker hinanden og en fælles fremtid. Det kræver blod, sved og tårer. Men det er vi villig til at give. For kærligheden den skal have lov at sejre. Den skal den altså.

 

P.s. Hvis nogle er forvirret, så læs “er i så sammen.. igen?” 😉

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et påskekyllinge DIY krea projekt til påsken