NannaPretzmann.dk
Skinkeboller med ost & spinat

Mini guide: en weekend i Aalborg plus fun facts

Ulla-Terkelsen-Aalborg-cafe

Processed with MOLDIV

Fra fredag formiddag var jeg af Kamilla, sammen med 4 andre skønne bloggere, inviteret til at bruge weekenden i Aalborg. Lidt sjovt, for Aalborg er jo også min hjemby nu. Men selvom jeg ganske vist bor her, kunne jeg sagtens være langt bedre til at benytte mig af de tilbud byen har. Og i denne weekend har “mor brillerne” været lagt på hylden og der gik vist en smule mommies on the loose i den. I hvert fald lørdag aften. Men det er en helt anden historie. Meningen med weekenden var at sætte lidt mere fokus på Aalborg og alle de tilbud byen har.

Jeg har besluttet mig for at bruge min oplevelse til at lave en slags mini guide til Aalborg. Denne version er, som sagt rettet mod voksen tid, men mange af tingene kan sagtens involvere børn og Aalborg byder i øvrigt på mange børnevenlige sager, hvis man overvejer en tur til disse kanter sammen med mini menneskerne.

Billederne er taget med min telefon og når man nu er afsted i arbejds øjemed, så finder man virkelig ud af, hvor meget strøm det sluger. Nu har jeg investeret i en KreaFunk powerbank, så jeg fremover ikke behøver løbe rundt med en oplader og lede efter stikkontakter. #bloggerproblems

Hvor skal vi bo i Aalborg?

Først og fremmest er det selvfølgelig værd at overveje om man ikke skal gøre en weekend ud af det ligesom vi gjorde. Det er selvfølgelig en nødvendighed, hvis man kommer lang vejs fra, men nu altså også ganske fint, selvom man bor i nærheden eller endda i byen. Det er skønt at bo centralt, at kunne gå til ting og at kunne tage et glas vin uden at tænke på transport.

Overnatningsmuligheder i Aalborg er der mange af. Vi boede på First Hotel nede ved havnen, overfor Friis shoppingcenter. Dejligt centralt og i gåafstand fra gågaden, teater osv. Fun fact: x’en og jeg boede her på vores bryllupsnat, så jeg har altså boet her tidligere.

First-hotel-Aalborg

Mad & drikke i Aalborg

Som enhver anden større by har Aalborg selvfølgelig tonsvis af restauranter, cafeer og take-away steder. Vi prøvede lidt af det hele og her kommer en kort beskrivelse:

Fredag aften spiste vi aftensmad på Cafe Ulla Terkelsen London. Jeg er fuldstændigt tosset med Ulla. Ikke nok med at vi både fik lækkert mad, meget insta venlige og enormt velsmagende drinks, så er stemningen fantastisk. Afslappet og glad.

tempimageforsave tempimageforsave

Ulla T er et stort farvemekka, fyldt med skønne og sjove detaljer. Min favorit drink er Vanilla sky og af mad kan jeg anbefale en Advokatens natmad. En fantastisk avokado sandwich. Og gå endelig ikke glip af de fantastiske fritter. De er et must.

tempimageforsave

Lørdag formiddag spiste vi den gratis morgenmad på hotellet inden vi smuttede på eventyr. Til middag snuppede vi en byg selv kakao med en lille kage til i Kalejdoskop. Inde i bolighuset gemmer sig Orangeriet, hvor det er muligt at få måde mad & drikke. Jeg har aldrig prøvet en byg selv kakao før, så jeg synes egentlig det var sjovt fundet på og så smagte den dejligt.

Kalejdoskop-orangeriet

Da sulten meldte sig senere på lørdag stak vi hovederne inde forbi Maggie Mae, for at få pandekager. Der serveres både madpandekager og dessert pandekager. Af madpandekager kan jeg anbefale en Paysanne. Rabarbersaften smagte også dejligt. Jeg spottede desuden karamel og havsalt pandekager på menukortet, så jeg tror jeg må smutte forbi igen i ugens løb. Den fristelse er simpelthen for stor at modstå. Denne gang skal ungerne dog med.tempimageforsave Maggie-mae-aalborg

Lørdag aften spiste vi i teater cafeen, som jeg altså ingenlunde anede eksisterede. Jeg har før været i teater, men altså aldrig opdaget, at det er muligt at spise efter forestillingen og det er en skam, for der er hyggeligt og maden smager dejligt. Man skal blot være opmærksom på, at bord og mad skal reserveres på forhånd. Vi fik en platte med vin og det var så fint, at sætte sig ned og tale om teaterstykket frisk i erindringen.

Teater-cafeen-aalborg Teater-cafeen-Aalborg-teater

Efterfølgende smuttede vi ud for at male byen rød og vi drak smukke og velsmagende drinks på Helmuth. Det var mit første besøg der, men drinksene smagte så godt, at det nok ikke bliver mit sidste.

tempimageforsave

Vi sluttede af på Irish House. En gammel kending og en af mine favoritter. I får lige endnu en fun fact. Her fejrede x’en og jeg blandt andet det føromtalte bryllup med både øl og Cosmopolitans. Turen har virkelig mindet mig på alt den historie vi har. Aalborg er jo også byen, hvori vores forhold startede. Det var godtnok ikke på Irish House vi først mødtes, men jeg kom faktisk lige derfra 😉

Irish House kan lidt af hvert og det bedste er aftnerne med live musik. Snyd endelig ikke jer selv for den oplevelse.

Shopping i Aalborg

Aalborg er rig på shopping. I midtbyen er to gågader, en Salling og Friis. Skulle man være fristet til at købe lidt med hjem til de små er børnebutikken Skruuk, som er drevet af Mette & Mette, et enormt godt bud. Dejlig service, stort udvalg, godt med plads til barnevognen og underholdning til poderne. Måske så i på min Instagram story, at Skruuk gjorde mig skruk? Men åbenbart er jeg ikke den eneste 😛

tempimageforsave

Kalejdoskop, som jeg nævnte vi drak kakao hos, er også et kæmpe bolighus i det gamle Bio5. Så mangler man interiør, møbler eller smykker er der et kæmpe udvalg.

Jeg fik også shoppet lidt til mig selv. Det gjorde jeg i Envii i Friis og Mosscopenhagen på gågaden. På gågaderne finder du alt fra H&M til Loftet.

Kulturelle indspark i Aalborg

Nu er det selvfølgelig begrænset hvor meget man propper på en weekend, når man også vægter tid til shopping og cafeer. Men jeg synes nu alligevel vi nåede en hel del. Fredag brugte vi et par timer på Kunsten, hvor vi kiggede smukke udstillinger. Jeg må indrømme, at det er et par år siden jeg sidst har været der. Nu overvejer jeg faktisk, at købe årskort. Det er smadder billigt og ungerne er gratis. Nogle søndage er der krea værksted, hvor der kommer en kunstner. Og der er lige åbnet et stort springvand på det grønne areal udenfor, som virkelig ligger op til vandleg. Perfekt, når sommeren kommer.

tempimageforsavetempimageforsave

// Girl Power //tempimageforsave

BLOGGER TEAMET // Diary.dk // Trinebrogaard.dk // Goldenghetto.dk // Mariakaas.com // Drengemor.dk //

Udover kunsten var vi, som tidligere nævnt, også i teater. Vi så Hair. En vidunderlig oplevelse, som blæste mig helt og aldeles bagover. Igen må jeg indrømme, at det er nogle år siden jeg sidst var i teater. Det er altså en fejl, så længe skal der ingenlunde gå igen.

tempimageforsave tempimageforsave

Aktiviteter i Aalborg

Her på falderebet tænker jeg at nævne lidt flere aktiviteter. Aalborg har selvfølgelig også et zoo. Et meget hyggeligt et af slagsen. Her kommer vi gerne flere gange årligt. Nogle gange har vi sæsonkort. Andre ikke. Nu bor vi dog næsten ved siden af, så jeg tænker vi igen skal have anskaffet.

Ved siden af Zoo er noget, for mig, ganske nyt. En kæmpe klatrepark. Sådan noget er slet ikke noget for mig og min højdeskræk (og tømmermænd), men de resterende tøser havde en super fed oplevelse.

img_5469Find flere mini guides til både byer og lande HER.

Image HTML map generator
   

2 kommentarer

  • Jeannette

    Boede lige ved siden af Aalborg zoo for 20+år siden. Jeg har fået lyst til gensyn med min hjemby efter at læse dette. Sjovt det stadig er hjem når man ikke har boet der i 20 år

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skinkeboller med ost & spinat