NannaPretzmann.dk
Billi Bi Girl power

Hjemmebagte hveder

Hveder-opskrift

Hveder-opskrift

Hveder-opskrift Stor-bededag-hveder

På torsdag, dagen før Stor Bededag, er det igen hvede tid. Jeg elsker hveder og jeg husker tydeligt traditionen helt tilbage i min barndom. Flækkede og ristede hveder, gerne med tandsmør og en skive ost. Mums. Den tradition synes jeg er så hyggelig og jeg vil gerne give den videre til mine egne piger. Så selvfølgelig kastede jeg mig over projekt hjemmebagte hveder. Slut resultatet blev enormt godt, hvis jeg selv skal sige det. Store, bløde og luftige boller med smag af kardemomme. Helt perfekte. Heldigvis var børnene enige og de boller jeg egentlig havde lagt i fryseren til på torsdag er allerede taget op og spist, så jeg må have gang i ovnen igen. Jeg skal alligevel have bagt flere af de rustikke stykker, som matcher perfekt med Nutella 😛

Opskrift på hjemmebagte hveder

16 styk

50 gram gær

4 dl lunken mælk

50 gram smeltet smør

2 æg

1 tsk salt

2 tsk rørsukker

3 tsk stødt kardemomme (kan undlades)

Cirka 12 dl hvedemel

Pensling: 1/2 æg

 

Start med at røre gæren ud i det lune mælk. Tilsæt æg, salt, rørsukker, kardemomme og smør. Rør godt sammen og tilsæt melet lidt efter lidt indtil dejen har den rette konsistens. Drys lidt mel på bordet og ælt dejen godt igennem. Den skal ikke være for klistret, men heller for lidt end for meget mel.

Lad dejen hæve en times tid på køkkenbordet. Del dejen i 16 stykker og rul til boller. Sæt tæt på en bradepande, således at de vokser sammen, når de hæver og får den karakterisktiske form.

Hjemmebagte-Hveder

Nedenstående kan undlades, og bollerne kan blot efterhæve 20 minutter på køkkenbordet, men metoden giver ekstra luftige boller.

Sæt bradepanden på øverste rille i oven. Kom et ildfastfad i bunden af ovnen og hæld et par liter kogende vand i fadet. Luk ovnen og lad bollerne hæve i dampen i 15-20 minutter. Tag herefter fadet med vandet og bagepladen med hveder ud og tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn). Pensl med æg.

Når ovnen er varm skal hvederne bages i cirka 20 minutter til de er gyldne. (Vandet skal ikke bage med)

>> Følg også med på Instagram << 

Hveder Hjemmebagte-hveder-opskrift

Find også opskrift på // Rustikke stykker // Rødbedeboller // Squashboller // Hindbærdrøm // Pizzamuffins // Eller alle opskrifter HER

 

>> HUSK I, I DAG SPARE 20% HOS BOOZT MED KODEN ekstra20, OGSÅ PÅ ALLEREDE NEDSATTE VARER << 

 

Image HTML map generator
   

8 kommentarer

  • Camilla

    Hej Nanna.
    Jeg har lige prøvet og begive mig ud i din opskrift på hveder (de ser super lækre ud), men hvad skal ovnen stå på når de skal efterhæve (hvis man vælger den metode for ekstra luft)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den skal blot være slukket og lukket, således bollerne står over dampen fra faddet du hælder kogende vand i 🙂 Den tændes, når bollerne tages ud (vandet skal også ud). Og når ovnen er varm sættes hvederne (uden vand) ind og bages.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    KAn man godt have 2 plader boller inde ad gangen? For skal bage dobbelt portion så der kommer en del plader 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hej Nanna
    Har lige bagt hvederne og de blev al for kompakte.
    Er 16 dl mel mon en tastefejl? 16 dl hvedeme (mål uden top) vejede 1092 gram, og jeg kom ikke de sidste 250 gram i, men det var alligevel al for meget mel. Hvederne dufter fantastiske, men luftige er de desværre ikke blevet. Glæder mig alligevel til st smage dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har lige rettet i opskriften, men som der hele tiden har stået så kom melet i lidt efter lidt. Dejen skal ikke være klistret, men hellere for lidt mel end for meget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hej Nanna
    Hvorfor har du slettet min kommentar?
    Den var da ikke grim på nogen måde…
    Mvh
    Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billi Bi Girl power