30% på ALT - rabat på sko & sandaler til hele familien

Jeg starter uddannelse…

Brikkerne er endeligt faldt på plads og jeg starter op på pædagogseminariet igen. Det har været en lang proces. Bøvl, frem og tilbage, da jeg i sin tid gik på den gamle uddannelse. Den er siden ændret en del. Først skulle jeg gå på den, altså tage hele sidste semester, som nu i øvrigt er modul. Men i sidste øjeblik, efter at have opnået merit og søgt ind, blev det ændret og jeg kan nu nøjes med at tage de to eksamener jeg mangler på gammeldags maner. Eller i hvert fald efter den gamle uddannelsesplan. Det er lidt en lettelse må jeg sige 😉

I formiddags var jeg til møde, ude på seminariet, med en vejleder, som til alt held, faktisk også er en underviser jeg har haft en stor del af tiden, da jeg gik på seminariet for over 5 år siden. Til alt held var jeg taget afsted i god tid, for jeg nåede da at fare vild både på vej derud og inde på selve skolen. Seriøst jeg ejer simpelthen ingen stedsans eller retningssans for den sags skyld. Jeg kan jo nærmest fare vild i min egen baglomme. Det er til tider en smule stressende 😛

Nå, men tilbage til uddannelsen. Tænk sig, hvor blev de 5 år, jeg har holdt pause i, af? De er simpelthen bare fløjet forbi mig med lynets hast. Ledsaget af babyer, bleer og morliv på fulde drøn. Jeg har ingenlunde kedet mig i hvert fald.

Heldigvis var der ret god kemi, på mødet, med min vejleder og ret højt til loftet, fornemmer jeg. Det slags betyder en del. Især da det udelukkende er opgaver med tilhørende vejledning jeg mangler at fuldføre. Jeg gik fra mødet med en knaldgod mavefornemmelse og en ro i maven over, at være i gode hænder.

Jeg glæder mig, til at starte, kan jeg mærke. Til at genoptage fordybelsen i teorier og at bruge hovedet en smule anderledes. At få aktiveret nogle af de grå, som har lagt i dvale for en stund.

tempimageforsave

// Hilfiger jeans // Puma sko // Vero Moda trøje // Celiné solbriller // (Reklamelinks)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30% på ALT - rabat på sko & sandaler til hele familien